Fire grunde til at lydbøger vinder indpas hos danskerne

  • Bøger på bloggen
  • 04/09/2019
  • T J

Lydbogen må siges at have gjort sit indtog på bogmarkedet de seneste år, hvor flere og flere danskere har fået øjnene op for formidlingsformen. I denne artikel giver vi fire årsager til, hvorfor lydbøgerne vinder indpas hos danskerne, og hvorfor det er en god nyhed.

1)  Vejen til at få læst flere bøger

Der er ingen tvivl om, at danskerne får mere og mere travlt, og derfor kan det nogle gange være svært at få tid til at sætte sig koncentreret ned med en fysisk bog. Lydbogen passer derfor godt ind i danskernes hverdag, hvor de kan udføre andre hverdagsaktiviteter samtidig med, at de lytter til en bog. Det betyder derfor også, at lydbøger er vejen for danskerne til at få læst flere bøger for.

2)  Fremmer sprogudviklingen hos børn

Lydbøgerne har i særdeleshed også opnået popularitet blandt børnefamilierne, hvor lydbøgerne blandt andet bruges til at holde børnene beskæftiget på længere køreture eller virke beroligende inden sengetid. Lydbøger er en utrolig god ressource til børn, da de kan være med til at fremme deres sprogudvikling. Samtidig kan en tidlig start med lydbøger være med til at fremme en god læsekultur hos børnene, så der er større sandsynlighed for, at de fortsætter med at læse bøger, når de bliver ældre.

 3) Lydbøger giver plads til fordybelse

 Der er ingen tvivl om, at det at læse en bog og få en bog læst op er to vidt forskellige oplevelser, der begge kan noget særligt. Lydbøger giver eksempelvis læseren mulighed for at læne sig tilbage, lukke øjne og forsvinde helt ind i bogens univers, mens de lytter til oplæserens stemme. Det kan være en fantastisk måde at fordybe sig på, som mange danskere længes efter i disse tider, hvor der sjældent er plads til fordybelse.

4) Også for de svagtseende 

Lydbøger giver svagtseende mulighed for stadig at få læst uden at overanstrenge øjnene. Det betyder også, at ældre kan holde fast i bogmediet længere, end hvad det var tilfældet før lydbøger. Kniber det med hørelsen, så er det trods alt forholdsvis lige til at besøge en hørespecialist, så heller ikke det behøver at stå i vejen for læseglæden for det ældre publikum.

Trods lydbøger ofte er omkostningstunge at producere, så er der altså god grund til at elske fremkomsten af lydbogmediet, der passer ind i danskernes adfærd og som samtidig gør lydbogformatet tilgængeligt for flere aldersgrupper.

---


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere