Forfattere donerer til nødhjælpsarbejde

Stephan Garmark og David Garmark holdt bogreception og donerede overskud af salg fra bøger, øl og mad til nødhjælpsarbejde.

Det er sket flere gange tidligere. Nu gentager brødrene Stephan og David Garmark det gode koncept, hvor folk fra bogbranchen donerer til nødhjælpsarbejde i forbindelse med arrangementer eller udgivelser. 

Det skete i forbindelse med reception for deres nye bog 'Love City', som de har skrevet sammen. I stedet for de klassiske pindemadder og bobler i tynde glas, bød receptionen lørdag den 1. september på Hantwerk i Aarhus på musik, amerikansk lotteri, og man kunne købe caribisk-inspireret mad og egen øl. Og den nye bogudgivelse naturligvis. 

Arrangementet falder fint i hak med nytænkningen af bogreceptionen som et event, som en oplevelse. Dette ses også ved eksempelvis ved digteren Claus Høxbroes lanceringer (bemærk flertalsformen!) på hotelværelser og i et gammelt fly af sin nye digtsamling. Disse events løber af stablen netop i disse dage.    

En af overskuddet fra salget til receptionen blev øremærket hjælpearbejde: 

”I forhold til indsamlingen til nødhjælpsarbejdet, så foregår det meste af nye vores roman på St. Thomas og St. John. Vi har lånt øerne til bogen, og føler derfor, at vi gerne vil give noget igen. Øerne er jo tidligere danske, og selvom ingen måske husker tiden dengang, så er mange navne på byer og gader og så videre stadig dansk-klingende. At blive ramt ikke bare en gang, men to gange (på et år, red.) af så ødelæggende naturkræfter som kategori 5 orkaner, der udsletter ens liv og levevej må være frygteligt,” fortæller David Garmark til lokalmediet Aarhus24 i dag.

Nødhjælpsarbejdet foregår gennem Røde Kors.


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere