Forfatterpenge og e-bøger

Hvert år får danske forfattere, baseret på et sindigt system, der intet har med udlånstals at gøre, kunststøtte i form af ”bibliotekspenge”. Da en del af beregningen er baseret på antal hyldemeter bøgerne fylder, så falder der ingen penge af for e-bøger. Det har regeringen planer om at ændre på.

Med sit nyeste udspil på området og med udgangspunkt i udvalgsarbejdet ser det ud til, at fysiske og digitale materialer er ved at blive sidestillet. Som det ser ud nu, så kommer der et reelt udspil i foråret 2017.

 

Biblioteksafgift

Biblioteksafgiften, som det rettelig hedder, er en kulturstøtteordning til dansk sprog og kultur med en årlig bevilling på finansloven. Formålet er, at ”støtte forfattere, oversættere, illustratorer, fotografer, billedkunstnere og komponister, hvis værker benyttes på Danmarks folkebiblioteker og folkeskolens pædagogiske læringscentre,” skriver Kulturstyrelsen på hjemmesiden.

Snublesnoren er, som før nævnt, at støtten er baseret på et “bestandsprincip”, hvilket betyder, at biblioteksafgiftens størrelse beregnes på baggrund af bibliotekernes bestand af bøger. Heri medregnes kun ”fysiske bøger og fysiske lydbøger, der er tilgængelige på folke- og skolebibliotekerne".

Skal man være lidt grov, så kan man tænke, at den megen virak omkring bibliotekernes kassationer også til en vis grad skyldes, at flere forfattere føler sig ramt på pengepungen. Eller frygter at blive ramt. For når bibliotekerne rydder op i de bøger, der ikke lånes ud, så er det ofte bagkataloget, det går ud over, og dermed mindskes bestanden. 

Nu kan man spørge sig selv, hvorfor så ikke udlånstal ligger grund for beregning og udbetaling af bibliotekspengene. Det er der en hurtig og god forklaring på. Hvis biblioteksafgiften var baseret på udlån, så ville det ifølge EU fordre, at udenlandske forfattere også skulle kompenseres for udlån af deres bøger.

 

E-bøger

At det kun er fysiske bøger, der udløser biblioteksafgift, betyder dog ikke, at bibliotekerne ikke betaler noget for udlån af e-bøger. Det bliver bare beregnet på en anden måde, og udbetales ikke til forfatteren, men til indehaveren af de elektroniske rettigheder. Det vil som regel sige forlaget. Hvor man i forbindelse med fysiske bøger kan gå ned i en boghandel, købe bogen og derpå låne den ud, så gælder der andre regler med digitale materialer. Dem må man ikke låne ud uden en licens.

Som det er nu betaler bibliotekerne e-Reolen pr udlån, hvilket kan være en ret dyr fornøjelse for de enkelte biblioteker. Det gør det også svært at styre økonomien, da udgifterne ene og alene hviller på efterspørgslen. Det betyder f.eks., at der flyttes penge fra indkøb af fysiske materialer til de digitale, hvis efterspørgslen på e-bøger stiger.

 

Nye tider

I lovprogrammet for 2016-2017 skrives der helt konkret: ”Lovforslaget har bl.a. til formål at justere biblioteksafgiftsordningen, så det fremover bliver muligt for forfattere, oversættere m.v. at få biblioteksafgift for de e-bøger m.v., som kan lånes på bibliotekerne i modsætning til i dag, hvor det kun er muligt at få biblioteksafgift for fysiske bøger m.v.”

Ifølge Altinget, så blev ”over otte procent af de bøger, der blev udlånt på danske biblioteker, downloadet med et klik frem for at blive hevet ned af en hylde,” men i stedet for at sidestille fysiske materiale med digitale ser det ud til, man læner sig mod at begrænse adgangen til bibliotekspenge ved at trappe op over en 4-årig periode fra 4 % af de samlede midler til 8 %. Det er en model, der ikke tager hensyn til, at e-bøgers andel af udlånet kan vokse, og samtidig ikke rigtig synes at sidestille materialetyperne alligevel.

Ganske som der også ligger en virkelig kringlet beregningsmodel bag baseret på tre faktorer, nemlig tilrådighedstillelse (her tildeles point for hver kommune, hvor e-bogen er tilgængelig), udbredelsesfaktoren (point for hver kommune, hvor e-bogen har været udlånt) og anvendelsesfaktoren (point for graden af anvendelse, dvs. antal streams og download).

 

Hvad betyder det for bibliotekerne?

Ikke så meget, da bibliotekspengene ikke stammer fra bibliotekernes budgetter, men er en særlig post på finansloven. Ganske som det også er en fast pulje, ikke en variabel udgift. Man kunne dog håbe, at licenserne og de digitale rettigheder blev billigere, såfremt at der kom biblioteksafgift på e-bøger.

 For det litterære Danmark, og for læserne generelt, kunne man også håbe, at det førte til et tøbrud i det lidt kølige forhold mellem forlag og forfattere på den ene side og biblioteksvæsenet repræsenteret af e-Reolen på den anden, og satte skub i digitaliseringsprocessen. På nuværende tidspunkt er det naturligvis svært at overbevise forfattere, og i nogen grad forlag, om at lade deres værker digitalisere, hvis det betyder en tab af indtægt. Indførslen af bibliotekspenge for e-bøger er i hvert fald første skridt væk fra den altovervejende analoge verden, det danske bogmarked stadig befinder sig i.

 

Link: 

http://politiken.dk/kultur/boger/ECE2740185/populaere-forfattere-skal-tjene-mere-paa-bibliotekets-e-boeger/

 

http://mediawatch.dk/Medienyt/Ugeblade_magasiner/article9053772.ece

 

https://bogmarkedet.dk/artikel/indf%C3%B8relse-af-bibliotekspenge-e-b%C3%B8ger-kan-tr%C3%A6kke-ud

 

http://www.altinget.dk/artikel/151443-nu-kommer-bibliotekspengene-for-e-boeger

 

http://www.stm.dk/multimedia/Lovprogram_2016-2017_web.pdf

 

http://kum.dk/uploads/tx_templavoila/rapport__Udvalg_om_biblioteksafgift_for_b%C3%B8ger_og_musik.pdf


Kommentarer

    • 16/10/2016
    • Kl. 11:31
    • Nanna Gyldenkærne
    Jan M. Johansens udtrykker ønske om, at en formentlig snarlig indførelse af en digital biblioteksafgift vil betyde ”et tøbrud i det lidt kølige forhold mellem forlag og forfattere på den ene side og biblioteksvæsenet repræsenteret af e-Reolen på den anden” og desuden gøre e-bogslicenser og digitale rettigheder billigere. I den forbindelse vil jeg understrege, at spørgsmålet om eReolen ikke er en frontkrig, hvor forfatterne står på den ene side i alliance med forlagene, mens eReolen står på den anden side. Billedet er langt mere komplekst. Nogle forlag og nogle forfattere er vældig glade for eReolen, andre er mere bekymrede for, om det på langt sigt vil være muligt at opbygge og opretholde et bæredygtigt kommercielt e-bogsmarked, hvis stort set alle bøger er tilgængelige på eReolen. Det er værd at bemærke, at det ikke kun er forlag og forfattere, der har interesse i, at der opbygges et solidt kommercielt marked. Det har biblioteksvæsenet i allerhøjeste grad også. Selvom man fra biblioteksside mener, at e-bogsprisen er høj, er den langtfra høj nok til, at bibliotekernes brug alene ville kunne finansiere e-bogsproduktionen, der naturligvis også skal yde sit bidrag til forlagenes grundomkostninger til produktion, redaktion mv. Fra biblioteksside er der blevet udvist en stigende smidighed i forhold til dette synspunkt, og der findes i dag en ganske bred palet af forskellige valgmuligheder: klikmodel, abonnementer, licenser, fastsættelse af maksimal udlånsgrænse for den enkelte titel og mulighed for at holde enkelttitler helt ude fra ordningen. I Dansk Forfatterforening ser vi gerne, at forlagene bruger disse forskellige muligheder, så flere titler bliver digitalt tilgængelige, men vi forestiller os ikke en situation, hvor alle bøger fra udgivelsesdatoen er frit tilgængelige som e-bøger. Og hvad angår det fromme ønske om, at en digital biblioteksafgift vil gøre bibliotekernes brug af e-bøger billigere: Langt den største del af bibliotekernes betaling for e-bøger ender hos forlagene, præcis som det er tilfældet når bibliotekerne køber trykte bøger, og kun en mindre del leveres videre til forfatteren i form af royalty. Den digitale biblioteksafgift går derimod ubeskåret til forfatterne som del af en kulturstøtteordning til det danske sprog, og der er vel at mærke ikke tale om nye penge, men blot om en omfordeling af den eksisterende biblioteksafgift, der udelukkende er baseret på bestanden af papirbøger. Bibliotekernes betaling for e-bøger, der forhandles mellem eReolen og det enkelte forlag, har ingen sammenhæng med indførelse af en digital biblioteksafgift. Nanna Gyldenkærne Næstformand i Dansk Forfatterforening
    • 19/10/2016
    • Kl. 14:47
    • Karbo
    Som repræsentant for skoleområdet repræsenterer e-Reolen og den generelle anvendelse af e-bøger et problem. Ved en hurtig omregning af de udlån, der var på enkelt-titler i Vejle kommunes skoler, skulle jeg have fordoblet mit budget for at kunne betale eReol-brugen. Samtidig er det dybt utilfredsstillende, at vi som kommune ikke kan håndtere udlån af indkøbte e-bøger, uden vi samtidig skal udlåne det device, de pågældende e-bøger er lagret på. Derfor ser jeg frem til, at vi som skolevæsen kan indgå i den digitale udlånsverden på en enkel måde til gavn for både elever og forfattere. Karsten Boll, leder af PLC-Uddannelse & Læring, Vejle
Du skal være logget ind for at kommentere