Forløb

Forfatter: Birthe Gyldion
Sider: 399
Omslag: Hæftet
Omslagsgrafiker: Anne Koch Rasmussen
Forlag: Forlaget mellemgaard

Peder bliver forældreløs i en alder af fem år, og hvad gør man så ved det? Tja, der er vel ikke andet at gøre end at udlicitere ham, til hvem der nu vil have ham, en bonde eller en købmand. Det sker på byens torv, og derefter følger vi ham livet igennem. Det er en fortælling om både håb og fællesskab. Forfatteren lægger stemme til bogens personer og skildrer kvindernes ofte store kampe mod så forskellige magter som familie, ægtemænd, samfund og skæbne.       
Uddrag af bogen  Peder lod høvlen glide i rytmiske tag over bjælken. Han gik lidt ned i knæene, så spændte han lægmusklerne, inden han strakte benene og lod kraften gå op gennem ryggen og ud i armene. Høvlen gled med en raspende lyd gennem træet, så trak han den tilbage, gik ned i knæene igen og fortsatte. Tag efter tag, roligt og taktfast, til bjælken lå blank og glat. Hans hånd strøg prøvende hen over den. Nej, der var ingen ujævnheder.    Så strøg han hånden gennem håret, det var snart middag. Godt det samme, han vendte tankefuldt høvlen i hånden. I og for sig var han glad for arbejdet, det var jo det, han havde ønsket, at blive tømrer på værftet. Hvorfor skulle han så ikke være glad for det? Det gav penge, god reel løn, hver uge. Ærlig tjente penge som man kunne spare op af og lægge til side. Penge, der kunne bruges, hvis man ville købe sit eget.    Peder bed tænderne sammen. Købe sit eget! Engang at sidde som bonde på sin egen gård, fedt og solidt, som Rasmus. Det var noget, det!        
Om forfatteren Birthe Gyldion er kronikør, kontorist og lokalhistoriker og er optaget af samfundsdebatten, af udviklingen i tiden og af de sociale forhold for både børn og ældre. Hun debuterede som romanforfatter i en alder af 91 år i 2017 med romanen Teknisk vidunder. Hun har også udgivet Ti kirker, 6 godser og alle vore bøndergårde og romanerne Gjorde vi? og En underlig historie.

Fakta om bogen
Titel: Forløb
Forfatter: Birthe Gyldion
Sider: 399
Omslag: Hæftet
Omslagsgrafiker: Anne Koch Rasmussen
Forlag: Forlaget mellemgaard


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere