Forladtheden

  • Nye udgivelser
  • 24/03/2021
  • Gutkind

Forfatter: Elisabeth Åsbrink
Originaltitel: Övergivenheten
Originalsprog: swe
På dansk ved: Juliane Wammen
Omslag: Hæftet
Forlag: Gutkind

"Forladtheden" er en slægtsroman som bygger på Elisabeth Åsbrinks egen familiehistorie. Den følger tre kvinder fra tre generationer, Rita, Sally og Katherine, i tre forskellige byer, London, Stockholm og Thessaloniki. Historien udspiller sig over det meste af det 20. århundrede, med spor tilbage til de jødiske forfædres skæbne. Jeg-fortælleren vil én gang for alle sætte navn på den mørke skygge, der har fulgt hende gennem livet, og som hun fejlagtigt regner for en normaltilstand. Ved at dykke ned i Rita, Sally og Katherines skæbner erkender hun, hvordan had og hemmeligheder har påvirket hendes familie over tid, og hvordan en følelse af forladthed destilleres gennem generationer.
"Forladtheden" er en fængslende beretning om kærlighed og emigration, og om menneskeliv i hadets skygge. Den er også en udforskning af, hvordan de vilkår, vi lever under, former dem vi er, og hvorfor vi har behov for både at huske og at glemme – og for at fortælle historier for at kunne leve. 
Om forfatteren: 
Elisabeth Åsbrink (f. 1965), er forfatter og journalist, bl.a. på SVT, og bosat i både Stockholm og København med sin danske mand. I 2016 udgav hun "1947 – Her begynder nu" om hvordan verden begyndte at tage form efter anden verdenskrig. Denne bog blev hendes store internationale gennembrud og blev oversat til en lang række sprog. Med "Forladtheden" debuterer Elisabeth Åsbrink som romanforfatter.

Fakta om bogen
Titel: Forladtheden
Forfatter: Elisabeth Åsbrink
Originaltitel: Övergivenheten
Originalsprog: swe
På dansk ved: Juliane Wammen
Omslag: Hæftet
Forlag: Gutkind


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere