Forlag: Med eller uden tilskud

Forfattere betaler i stigende grad selv for at få deres bøger udgivet – både på print-on-demand forlag og på de mere etablerede. En måde at klare sig i konkurrencen, siger forlagschef. En gråzone, mener Dansk ForfatterforeningAf Lotte Kirkeby HansenTidligere var det forlaget, der løb hele den økonomiske risiko, når der blev udgivet bøger. I dag er der flere og flere...

Forfattere betaler i stigende grad selv for at få deres bøger udgivet – både på print-on-demand forlag og på de mere etablerede. En måde at klare sig i konkurrencen, siger forlagschef. En gråzone, mener Dansk Forfatterforening
Af Lotte Kirkeby Hansen

Tidligere var det forlaget, der løb hele den økonomiske risiko, når der blev udgivet bøger. I dag er der flere og flere forfattere, der selv spytter i kassen. Men hvor stor er forskellen egentlig på, om pengene kommer fra en fond eller fra forfatterens egen lomme?
Hvis man spørger Dansk Forfatterforening, er den stor. Det er et spørgsmål om uvildighed – og dermed om kvalitet.

»Hvis tredje mand siger god for et værk, så står det stærkere. Derfor er der forskel på, om tilskuddet kommer fra fonde og legater – eller fra forfatterens egen lomme eller kassekredit,« siger Lotte Garbers, formand for Dansk Forfatterforening.

Et kriterium for at blive optaget i foreningen har i mange år været, at et medlem skal være udkommet på et af forfatteren uafhængigt forlag, og at der skal være foregået en professionel og uafhængig redaktion. Og det er ikke tilfældet, hvis der er penge mellem forlag og forfatter.

»Men det er en gråzone, og det er muligvis et synspunkt, som vi bliver nødt til at renoncere på. Der er rigtig mange bøger, der i dag udkommer med en eller anden form for privat tilskud,« siger Lotte Garbers.

»Tilskuddene er et godt supplement«
Som etableret forfatter er der en række fonde og legater, man kan søge for at få et tilskud til at udgive sin bog. Men som ny eller debuterende forfatter, ikke mindst af skønlitteratur, ser det noget anderledes ud. Nogle vælger at gribe i egen lomme og udgive deres bog på et af de mange print-on-demand forlag, hvor man selv afholder alle udgifter – og selv får alle de penge, som bogen måtte tjene ind.

En anden model er, at man selv giver et tilskud, som for eksempel på forlaget Mellemgaard, hvor man på de smalle titler beder forfatteren om at give et bidrag til at dække initialomkostningerne, typisk i størrelsesordnen 10.000-15.000 kroner.

»Vi er et lille forlag, og vi bliver nødt til at finde alternative måder at få udgivet vores bøger på, hvis vi skal klare os. Hvis vi ikke kan få tilskud til vores bøger, kan vi ikke få det til at løbe rundt,« siger forlagschef på Mellemgaard Kaj Sørensen.
På forlaget Tiderne Skifter er det dog ikke en metode, man har tænkt sig at benytte.

»Det er klart, at man ser med mere generøse øjne på en udgivelse, der er helt eller delvist finansieret af statslige eller private fonde. Men jeg synes, det er et skråplan, hvis forfatterne skal hive penge op af deres egne lommer. Man kan ikke få udgivet en bog her på forlaget, hvis man selv betaler for det. Vi tager det fulde økonomiske ansvar. Andet ville jeg ikke bryde mig om,« siger forlægger Claus Clausen.

Det er dog ikke alle forfatterne, der bliver bedt om et tilskud på Mellemgaard. Der er bøger, som man skønner selv kan tjene sig hjem, og de går fri. Beslutningen om at bede om private tilskud er en konsekvens af, at det er dyrt at udgive og redigere bøger, siger Kaj Sørensen.

»Man kan ikke betale sig fra en udgivelse her som på print-on-demand forlagene. Man skal igennem en udvælgelses- og redaktionsproces. Vi har professionelle redaktører ansat, og derfor har vi mange udgifter til redaktion og korrektur. Det betaler forfatterne for – og deres tilskud er et godt supplement til os som lille forlag,« siger Kaj Sørensen.

Nej til tilskud
Der er dog forfattere, der takker nej til at give tilskud til udgivelsen. En af dem er Maria Lykke Andersen, der sendte sit romanmanuskript Hørt ved poolen i Saint Remy de Provence ind til Mellemgaard, efter at hun havde fået afslag fra flere af de store forlag.

»Jeg fik sommerfugle i maven, da min mand fortalte, at der var en positiv mail fra et forlag – men da jeg selv læste mailen, hvor der stod, at en udgivelse kun var mulig, hvis jeg gav et tilskud på 14.000 kr., blev jeg temmelig skuffet,« siger Maria Lykke Andersen.
Maria Lykke Andersen var overrasket over mailen, fordi hun ingen steder på forlagets hjemmeside havde læst om muligheden for en form for medfinansiering – og hun følte sig ikke på noget tidspunkt fristet af det.

»Hvis mit manuskript ikke er godt nok til, at et forlag vil udgive det, ja, så er det bare ikke godt nok. Så vil jeg heller ikke selv bruge penge på det – og slet ikke i dag, hvor næsten alle kan få udgivet deres hjemmefiflerier. Måske går der lidt inflation i det. Efter min opfattelse har de selvfinansierede bøger stadig et lidt discountagtigt præg,« siger Maria Lykke Andersen.

Større risiko, højere royalty
Hvis en forfatter, der udkommer på Forlaget Mellemgaard, giver tilskud til udgivelsen, bliver det altid indføjet i kontrakten, fortæller Kaj Sørensen.

Får en forfatter sit tilskud tilbage, hvis bogen skulle blive en bestseller?
Det spørgsmål ønsker Kaj Sørensen ikke at svare på, ligesom forlaget heller ikke oplyser om deres royalty-politik: »Den slags er noget, der aftales mellem forfatter og forlag. Det udtaler vi os principielt ikke om til udenforstående.«

I Dansk Forfatterforening mener man, at risiko og royalty bør gå hånd i hånd. Løber man som forfatter en risiko ved en medfinansiering, bør royaltyen være højere end de normale 15 %.
»Når vi siger ja til en royalty, der ligger helt nede på 15 %, så er det, fordi vi ved, at der er mange munde, som forlagene skal mætte,« siger Lotte Garbers.

En 50-50-kontrakt anbefaler foreningen kun, hvis der er tale om et oplag, der kan honorere det, for ifølge Lotte Garbers er der ingen tvivl om, at 50-50-ordningen kan vise sig at være en rigtig dårlig løsning ved små oplag. Og spørger man Claus Clausen, var det allerede med 50-50-kontrakterne, at privatiserings-tendensen for alvor tog fart.

»Det er jo også en form for medfinansiering eller tilskud, dog i mere kamufleret form: Forfatteren får en større del af kagen, hvis bogen sælger godt – og en mindre, hvis bogen sælger skidt. Principielt bryder jeg mig ikke om det. Så er det mere rent med print-on-demand forlagene, hvor folk jo også selv får alle de penge, bogen tjener ind,« siger Claus Clausen.

»Nogle vil gerne betale et tilskud selv, og andre bliver fuldstændig overraskede, når vi foreslår det. Men det er en forhandlingssituation. Der er ikke noget, der ligger fast på forhånd.«

Forlagschef Kaj Sørensen, Mellemgaard
»Jeg havde i forvejen lidt økonomiske ofre nok ved at skrive bogen, så hvis jeg også selv skulle betale for en udgivelse, ville jeg føle mig til grin.«

Forfatter Maria Lykke Andersen
»Jeg går ikke ind for privatisering, så det kun er folk, der har penge, der kan få udgivet deres bøger. Jeg synes, det er en gal tendens og en spekulation i folks behov for at udtrykke sig.«
Forlægger Claus Clausen, Tiderne Skifte

Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere