Fornuftens list

Læsning har mentalt gavnlige effekter, men vi er omvendt ikke maskiner ubesværet tilgængelige for input, som oplysningstænkeren la Mettrie mente. Pointen slås fast i glimrende antologi om læsning.

”Vi ved, at læsning har visse terapeutiske effekter og kan give motivation eller inspiration eller styrke til at komme et andet sted hen i livet … Det er omvendt en vigtig pointe for os, at denne effekt ikke er formålet,” præciserer Mette Steenberg, daglig leder af Læseforeningen, i et nyligt interview på BogMarkedet.

I stedet er den gode litteratur i højsædet – men den positive effekt må skam gerne følge i kølvandet. I hvert fald samarbejder nonprofitorganisationen Læseforeningen med offentlige sociale forvaltninger landet over.

Ordene ”visse terapeutiske effekter” skal tages for pålydende. Effekternes omfang og præcise retning – ‘hvad de gør for os’ – er sværere at forudsige. De afhænger af den konkrete kontekst og den enkelte læser.  

Litteratur skal bruges

Når vi starter med omvejen om Læseforeningen, og ikke går direkte til den her anmeldte antologi, ‘Litteratur i brug’, er forklaringen, at citatet ret præcist sætter ord på, hvad store dele af bogen cirkler om.

Antologien har høstet fine anmeldelser i indtil flere landsdækkende aviser og er – står der i kolofonen – ”antaget på baggrund af fagfællebedømmelser på højeste niveau”. Man bliver helt svedt, men opdager snart, at antologien både er velskrevet og -redigeret. At bogen sagtens kan læses med stort udbytte uden en litteraturfaglig baggrund.

Antologien har et dobbeltsigte centreret omkring litteraturforskeren Rita Felskis forskningsinteresser, dels den litteraturteoretiske tilgang ved navn postkritik – at teksten ikke skjuler sin mening, som vi skal vriste fri – dels at litteraturteorien har glemt læsningens betydning til fordel for ensidigt fokus på tekstanalysen. I praksis betyder de tilsammen, at der som sådan ikke findes noget litteratur, der er ‘finere’ end andet.

Det overlader plads til en praksis- og virkningsorienteret tilgang til læsning. Især disse afsnit er af interesse hér.

Imellem disse to yderpunkter er der flere casestudies, blandt andet om læsning og litteraturbrug i folkeskolen, i folkekirken (Johannes Møllehave og K.E. Løgstrup hentede litteraturen ind i prædikenen, siden har utallige præster fulgt idéen videre) og i samfundsvidenskaberne.

---

 

---

Ingen funktionel fælde

Alt i verden forandrer sig, og udviklingen accelererer – ”og netop derfor kan litteraturens relativt statiske former siges at have været en stabiliserende faktor,” pointerer psykologen Svend Brinkmann i sit bidrag om syv kulturpsykologiske gevinster ved at læse.

Pointen afslører endvidere, at ‘Litteratur i brug’ stiltiende tager afsæt i papirbøger og ikke lydbøger; hvorvidt de terapeutiske effekter er ens, kan man forestille sig.

På Syddansk Universitet i Odense skal medicinstuderende gennemgå forløbet Mennesker Først, der igen er opdelt i tre kurser. Ét af disse – Narrativ Medicin – er analyseret af Anders Juhl Rasmussen og Anita Wohlmann, der begge underviser på faget.

Den overordnede tanke er, at de kommende læger skal gøres bevidste om at se patienter som individuelle mennesker med hvert deres livs- og sygdomsforløb ditto; ikke som en samling diagnoser (”hende lungekræften på stue syv”).

Tankerne bag initiativet læner sig op ad forskning i litteraturens empatigivende effekter, om end forfatterne pointerer, at der ”stadig efterlyses troværdige evalueringer af virkningen” af feltet narrativ medicin. Ikke desto mindre findes der positive studenterevalueringer fra et tysk universitet, der havde et fag tilsvarende narrativ medicin.  

 

Ulige læseafsæt

Omfanget af læsning er ulige fordelt mellem samfundets sociale klasser, så dem med lavest uddannelsesniveau og de ringeste sociale kår læser mindst – men at læsning omvendt styrker sociale og uddannelsesmæssige ressourcer og kompetencer.

På den måde er læsning et socialpolitisk arbejdsredskab, om end det stadig benyttes alt for sporadisk med nonprofitorganisationer i spidsen frem for det offentlige, der kunne yde en langt større indsats over en bredere kam.

I sit bidrag tager Marie-Elisabeth Lei Holm fat i to organisationer, der proaktivt benytter læsning. Det er engelske The Reader Organization samt danske Læs for livet. Sidstnævnte arbejder med socialt udsatte børn og unge.

Denne del af artiklen er baseret på et interview med Rachel Röst, der står i spidsen for Læs for livet, og det trækker virkelig gode pointer op omkring læsning og målgruppen, de arbejder med – og læst mellem linjerne: Læsning i det hele taget. 

---

Udover artikler om Læseforeningen, Læs for livet og om faget Narrativ Medicin har BogMarkedet i løbet af de seneste år blandt andet bragt interviewartikler om forskelligartede initiativer som Ordskælv, 2200 Godnathistorier, om emnet børns læselyst, samt interview med sociolog Anette Prehn i anledning af hendes rolle som formand for stresspanelet nedsat af den tidligere borgerlige regering.

---

Foto: iStock/Getty Images.

---

‘Litteratur i brug’, redaktion: Anne-Marie Mai, Forlaget Spring 2019.


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere