Fra arbejderlitteratur til femikrimier

Det er et stykke 96-årigt forlagshistorie, som forsvinder, efter at Rosinante & Co. har besluttet at slette forlagsnavnet Fremad og ladet det indgå i forlagsnavnet RosinanteAf Jannik Lunn»Det var efterhånden kun Liza Marklunds og Åke Edwardsons krimier, der bar Fremad-navnet, så derfor var det naturligt fremover at udgive dem under forlagsnavnet Rosinante,« siger...

Det er et stykke 96-årigt forlagshistorie, som forsvinder, efter at Rosinante & Co. har besluttet at slette forlagsnavnet Fremad og ladet det indgå i forlagsnavnet Rosinante
Af Jannik Lunn

»Det var efterhånden kun Liza Marklunds og Åke Edwardsons krimier, der bar Fremad-navnet, så derfor var det naturligt fremover at udgive dem under forlagsnavnet Rosinante,« siger adm. direktør Tine Smedegaard, Rosinante & Co. Hun udtaler, at der ikke er planer om at sløjfe de andre forlagsnavne (Forum, Høst, Pretty Ink, Rosinante og Samleren.).

Det hele startede allerede for 100 år siden i 1908, da Socialdemokratisk Forbund vedtog at oprette en bog- og papirhandel og overdrog Fællesudvalget for Socialdemokratisk Forbund, De samvirkende Fagforbund og Arbejdernes Fællesorganisation opgaven med at realisere idéen. Formålet var, at bogladen skulle give et overskud, der kunne benyttes til investering i et forlag.

Dette forlag skulle så udgive værker af socialistiske skribenter, som på daværende tidspunkt havde svært ved at få udgivet deres skrifter på andre forlag.

Det var daværende forretningsfører i Socialdemokratisk Forbund, Thorvald Stauning, der muliggjorde, at Bog- og Papirhandelen Fremad A/S kunne åbne den 13. december 1912. Han var også formand for Fremads første bestyrelse, og allerede i 1912 udgav Fremad Gustav Bangs Den kapitalistiske samfundshusholdning. En populær fremstilling af Karl Marx’s økonomiske theori. Syv år efter, i 1919, blev forlagets regnskab skilt ud fra bogladens, og Forlaget Fremad var en realitet.

Bogladen startede på hjørnet af Frederiksborggade og Nansensgade, men flyttede i 1943 ud på Nørrebrogade i egne lokaler, hvor der også var god plads til forlaget. Da Emil Deleuran i 1950 efter 32 år som leder af Fremad trak sig tilbage, blev Lars M. Olsen, der desuden havde været socialdemokratisk folketingsmand siden 1939, leder af forlaget, hvor han i mange år havde været forlagssekretær.

Det var i Olsens tid, at Fremad i 1952 lancerede billigbogen i Danmark i form af Fremads Folkebibliotek, hvor man udgav et utal af danske og udenlandske forfattere til meget fordelagtige priser.

Fremads Folkebibliotek blev ud over at blive solgt hos boghandlerne, også solgt af Fremad på arbejdspladserne af et par tusinde såkaldte »bogombud«. Det var ansatte, som solgte til deres kolleger, og de aflønnedes med en provision vekslende fra 10 til 25 %, alt efter hvor mange abonnementer de tegnede.

Det begyndte som en kæmpesucces med over 20.000 solgte abonnementer det første år, og idéen var så god, at billigbogssalget med Gyldendals Tranebøger (fra 1959) i spidsen blev en så stor succes, at det efterhånden blev vanskeligt for Fremad at erhverve sekundære rettigheder – også til sine egne titler.

Samtidig var bogklubberne i kraftig vækst, så da FFB nåede til 23. årgang i 1975 sagde man stop, men da havde man også rundet lidt over syv en halv million bind fordelt på 250 titler.

Fra succes til nedtur
Ved Lars M. Olsens pludselige død i 1962 var Ib Lindén blevet direktør, hvad han var til 1975, hvor uenighed mellem ham og bestyrelsen tvang ham ud.

Lindén blev i en kort periode erstattet af en direktør fra et vikarbureau! Det blev begyndelsen på en turbulent nedtur, hvor flere års udygtig ledelse med usikkerhed om, hvad forlaget egentlig skulle udgive, endte med forlagets konkurs omkring jul i 1978.

Med tilskud fra fagbevægelsen blev forlaget imidlertid genetableret som Fremad af 1979, men firserne og halvfemserne blev en siksakkurs under forskellige ledere på forskellige adresser.

Et forsøg i begyndelsen af 80’erne på at lave et kvalitetsforlag med markante danske og udenlandske forfattere sluttede brat med bortvisningen af forlagsleder Per Kofod og resulterede i en boykot fra næsten alle forlagets danske forfattere.

Bortvisningen blev senere i retten kendt uberettiget, og Kofod fik erstatning. Fagbevægelsen så i øjnene, at såkaldt arbejderlitte-ratur ikke mere var sagen, bl.a. fordi der ikke var så mange deciderede arbejdere tilbage, og lønmodtagerne i stedet var mere til underholdning som fx Reginé Deforges (lanceret af Kofod) og krimier.

I 1997 blev forlaget solgt til Gyldendal, som indlemmede det i GB-forlagene (siden 2007 Rosinante & Co.), og her bibeholdt man forlagsnavnet Fremad indtil denne sommer. Allerede i 1986 var Fremads Boghandel flyttet til Brønshøj, og i 1990 solgte fagbevægelsen boghandlen til den daglige leder Rita Petersen, som lukkede butikken i 2001.

Forlaget Fremad var i sin storhedstid udgiver af en lang række markante danske forfattere. Især huskes navne som Martha Christensen, Eva Hemmer Hansen, Henning Ipsen, Anna Ladegaard, John Nehm og Poul Ørum. Af udenlandske navne falder Friedrich Dürrenmatt, Hammond Innes, Ivar Lo-Johansson, Doris Lessing, Moa Martinsson, James A. Michener, Willard Motley, Mary Renault og B. Traven i øjnene.

I de senere år var det forfattere som Eric Ambler, Reginé Deforges, Åke Edwardsson og ikke mindst Liza Marklund, der tegnede forlaget.

Retfærdigvis hører det med, at forlaget undervejs også udgav mange fagbøger og debatlitteratur som fx Ritt Bjerregaards meget solgte Rapport fra en kaffeklub, og større værker, bl.a. firebindsværket En bygning vi rejser, om den politiske arbejderbevægelses historie

Men et problem var, at de store kanoner i bevægelsen ofte lod sig lokke til at udgive på større forlag som fx Gyldendal. Det gjorde bl.a. Jens Otto Krag, hvis dagbøger ville have skæppet godt i Fremads kasse.

Ironisk nok endte Fremad så med at blive opslugt af Gyldendal, som nu har fortæret den sidste rest af forlagsnavnet.

Fototekst:
Fremads første boghandel lå på hjørnet af Frederiksborggade og Nansensgade. De to fotos er taget samme dag i jubilæumsåret 1937

Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere