Frankfurt Book Fair Fellowship 2008

For tredje gang siden oprettelsen i 1998 har en dansker deltaget i Frankfurt Book Fair Fellowship Programme. I år var det forlagsredaktør Pernille Follmann Ballebye, Gyldendal.BogMarkedet bad hende skrive om sine oplevelser som legatmodtagerAf Pernille Follmann BallebyeLørdag den 4. oktober kom dette års seksten deltagere i Frankfurt Book Fair Fellowship...

For tredje gang siden oprettelsen i 1998 har en dansker deltaget i Frankfurt Book Fair Fellowship Programme. I år var det forlagsredaktør Pernille Follmann Ballebye, Gyldendal.
BogMarkedet bad hende skrive om sine oplevelser som legatmodtager
Af Pernille Follmann Ballebye

Lørdag den 4. oktober kom dette års seksten deltagere i Frankfurt Book Fair Fellowship forventningsfuldt myldrende fra hele verden til et idrætscenter i udkanten af Frankfurt – langt fra byens eksklusive hoteller. Signalet var klart: Der skal ikke drikkes champagne; der skal arbejdes!

De kommende ti dages imponerende program skulle føre os fra Frankfurt over München og Berlin til Bad Hersfeld for at få større indsigt i det måske vigtigste bogmarked på kontinentet. Bonus: udveksling af stort og småt med kolleger – yngre agenter, Foreign Rights-medarbejdere, redaktører og forlæggere – fra vidt forskellige bogmarkeder.

Snart stod det klart, at alle – uanset hjemlige forhold – er optaget af identiske spørgsmål: frie kontra faste priser, kædebutikkernes stigende dominans for ikke at tale om E-bogen, der skulle stikke sit ‘grimme’ hoved frem i utallige samtaler i gruppen og med tyske branchefolk.

Frankfurt bag kulisserne
Siger man Frankfurt, siger man Suhrkamp. På det hæderkronede forlag, der siden Siegfried Unselds død i 2002 har kæmpet med interne konflikter, mindede den energiske leder af rettighedsafdelingen, Petra Hardt, om det kernepunkt i forlagsvirksomhed, som i høj grad kan medvirke til sorte tal på bundlinjen også i krisetider: maksimal udnyttelse af rettigheder – herunder pleje af backlist.

Navnkundige Unselds filosofi var at føre samtlige udgivelser på lager, at udgive hele forfatterskaber og i det hele taget sørge for, at forfatterne får de bedst mulige arbejdsvilkår.

Resultatet kan ses i et imponerende bagkatalog, hvor Hermann Hesse og forfatterne fra Frankfurterskolen stadig er gedigne cash cows. Rettighedsafdelingen indgår årligt 400 nye oversættelseskontrakter og håndterer 45.000 aktive tyske forfatterskabskontrakter.

Lille og vågen
Det nyetablerede weissbooks introducerede modsætningsforholdet mellem de meget store koncerner og de meget små uafhængige udgivere.
Hvordan skabe synlighed og salg på et marked, hvor der årligt udkommer 100.000 nye bøger? weissbooks brander sig ganske enkelt på forlæggeren Rainer Weiss’ navn og fokuserer – af mangel på store marketingbudgetter – på pressearbejde og på at bearbejde boghandlerne direkte.

Weiss var tidligere litterær direktør på Suhrkamp og har sammen med sin partner udgivet bøger i eget regi siden foråret 2008. Målet er tyve udgivelser om året – alle pakket ind i et markant konceptdesign, hvor forlagsnavnet dominerer over forfatternavn og titel på typografiske sort-hvide omslag.

Efter undertegnedes mening er det et eksempel på, hvordan corporate branding kan kvæle den enkelte udgivelse, fordi man som læser får en ringe fornemmelse af bogens indhold og øvrige særkende. Dog var det tankevækkende at se et eksempel på, at man – måske med held – kan tænke grafiske udtryk helt enkle og rene for at få ørenlyd i en visuelt larmende kultur.

Æstetik på markedsvilkår
Hvis de danske forlag frygter konsekvenserne af boghandlerkædernes markedsdominans, bliver de næppe mere optimistiske af at skele til det tyske marked. Centrale indkøbspolitikker har det med at fokusere på bestsellere frem for et bredt sortiment, og det rammer i højeste grad de små tyske forlag. Disse har derfor forenet kræfterne i Prolit, der kæmper for at få medlemsforlagenes bøger ud i kædebutikkerne. Kædebutikkerne kræver nemlig et minimum af omsætning per forlag for overhovedet at ville føre den enkelte vare.

Forlæggeren Tanja Graf i München ønsker dog ikke at tilslutte sig samarbejdet af frygt for at blive stemplet som »lille og uprofessionel«. Hun opbyggede sit enmandsforlag i forlængelse af det respekterede kunstbogsforlag Schirmer Verlag i 2003.

Graf udgiver skønlitterære bøger, som på forskellig vis relaterer sig til kunst. Hun vil ikke konkurrere med de store forlag i dyre auktioner, men satser i stedet på at finde glemte og oversete perler. Alle udgivelser forener i udstyr og udseende boghåndværk med gavebogskvaliteter. Brandet er således en klar udgivelsesprofil, hvor omslagene igen er udviklet ud fra grundidéen om gennemgående typografi og hvid baggrund, men hvor det enkelte omslags illustration sikrer et langt mere sensuelt og fortællende udtryk end hos weissbooks.

Hele gruppen sukker af længsel efter at kunne udgive smukke bøger ud fra egne interesser og mavefornemmelser. Længslen handler måske også om at kunne operere på et bogmarked, hvor små førsteoplag trods alt ligger på 3-4.000 eksemplarer, også for oversat litteratur.

Big is beautiful?
I München konfronteres vi også med en gren af det store Random House. Heyne var et af de første tyske forlag, der i 1950’erne introducerede paperbacken efter amerikansk forbillede. Profilen er stadig stærkt kommerciel med fokus på genrelitteratur, som udgives på skarpt definerede imprints.

Der udvælges en Spitzentitel per sæson, og denne hjælpes ud i verden af en stor og dyr marketingkampagne. Nye forfattere etableres i paperback og begynder først at udkomme direkte i hardback, hvis eller når de salgsmæssigt set kan ‘bære’ dette dyrere og mere autoritative format.

Mange i gruppen føler sig frastødt af tanken om at arbejde på denne måde, mens andre gerne indrømmer, at det er stærkt motiverende og vanedannende at være med til at skabe en bestseller. Under alle omstændigheder må man beundre også dette forlags skarphed i fht. profil, genrer og formater.

Skarphed er en indlysende nødvendighed på et stort og konkurrencepræget bogmarked. Man opnår den bl.a. ved at sikre det tættest mulige samarbejde mellem redaktion og marketing – herunder ikke mindst repræsentantleddet, som forbinder forlagene til boghandlerne og dermed -køberne, lyder en af forklaringerne fra Heyne.

Centralnervesystemet
Berlin byder bl.a. på et besøg i en boghandel af de sjældne. Dussmann das KulturKaufhaus i Berlin Mitte lokker ikke sine kunder til med cafè latte, men med landets største udbud af kulturprodukter.

Over fem etager breder sig alt fra små afdelinger med udsøgte klassikerudgivelser til lydbøger for børn og jazz for voksne. Selvfølgelig pryder årets shortlistede kandidater til Deutscher Buchpreis udstillingsvinduerne.

Ikke alene er bogsortimentet på næsten 100.000 forskellige titler; Dussmann har også bevaret den lille specialforretnings filosofi om god service og vidende medarbejdere. Sidst, men ikke mindst tager varehuset hensyn til storbymenneskets lange arbejdsdage ved at holde åbent til midnat.

Sidste programpunkt er et besøg på Europas største boglager, Libri, der ligger i Bad Hersfeld midt i Tyskland. Ambitionen med byggeriet fra 2000 var at blive state of the art, og derfor udskrev ledelsen en international idékonkurrence blandt andre bogdistributører.

Dag til dag-levering over hele landet, 1 million tilgængelige titler og mere end 40 sprogområder repræsenteret på lageret er nogle af virksomhedens kendetegn. Klicheen om tysk grundighed og effektivitet er svær at slå ud af hovedet på vandringen gennem pakkehallerne. Den sydafrikanske deltager i Fellowship-programmet minder om, at forlagsvirksomhed uden effektiv distribution er som en lammelse i centralnervesystemet, og hentyder dermed til nogle af sine hjemlige problemer.

Til de deltagere, der spørger sig selv og hinanden, om de små butikker mon får samme service som den store kæde og hovedkunde Hugendubel, og som ærgrer sig over, at alene 45.000 af de tilgængelige titler dækker 96 % af den daglige efterspørgsel, er der en overraskelse i vente.

Pludselig forlader vi de højteknologiske enheder og ser ud over en stor, halvtom lagerbygning: det manuelt betjente lager for såkaldte slow movers – bøger, der sælger få eksemplarer om året. Lederen af lageret tror på den lange hale og udvider derfor lagerkapaciteten. Farven er nu tilbage i de fleste af deltagernes kinder.

Tilbage er at spørge, hvad der blev af snakken om
E-bøger? Alle efterlyste løbende erfaringer med formater og platforme, kontraktformuleringer, prissætning og prognoser. Ingen turde tegne sikre scenarier. Ironisk nok havde mange af de deltagende agenter og forlagsansatte dog ved selvsyn konstateret, at en Sony Reader og Kindle bl.a. udmærker sig ved at spare endog meget store mængder papir ...

Frankfurt Book Fair Fellowship Programme
Frankfurt Book Fair Fellowship er stiftet i 1998 af Frankfurt Book Fair og afholdes hvert år i ugen op til bogmessen.

Fellowshippet fungerer som et legat, og formålet er at give deltagerne et større branchekendskab ved at besøge forlag, boghandler og distributionskanaler i de større tyske forlagsbyer Frankfurt, Berlin, Hamburg og München.


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere