Fremtidens børn læser

Innovation i bogbranchen er mange ting. Børne- og ungdomslitteraturen er med helt i forreste række, når det gælder formatudvikling. Vi har med stor interesse læst magasinet Klods Hans udgivet af IBBY.

Er digitale medier en trussel mod børns læsning? Det er en af tidens store selvfølgeligheder udtrykt i et spørgsmål, som de fleste vil besvare mere eller mindre bekræftende.

Lektor Stine Liv Johansen, der har skrevet ph.d.-afhandling om børns medieforbrug, vender i stedet spørgsmålet om og skyder bolden tilbage:

”Har børn og unge i Danmark (lige) adgang til relevante fortællinger og narrative universer, og hvilke muligheder har de selv for at agere i disse, både konsumerende og agerende?”

Den sidste delsætning – ”konsumerende og agerende” – er værd at bide mærke i, for den viser, at børnelitteraturen kan/bør/skal (vælg selv det foretrukne) have en dobbeltrolle, hvor man fra de trykte bøgers verden ellers kun er vant til, at boglæsere er modtagere.

Og skal børn være agerende, kan man – stadig ifølge Stine Liv Johansen – med fordel lade sig inspirere af de sociale medier, hvor børnene i hvert fald har en oplevelse af, at de påvirker indholdet.

Interviewet med Stine Liv Johansen optræder på nogle af de allersidste sider i bladet Klods Hans’ temanummer om børnelitteratur i et tværmedialt perspektiv. Klods Hans er medlemsblad for Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark.

Hendes bemærkninger kan ses som ledende for resten af det fine, interessante og velredigerede blad.

 

Bøger på hylderne

Bøgerne skal være til stede, før børne- eller skolebibliotekarerne kan formidle dem ud over rampen, og børnene kan læse dem. Pointen er så grundlæggende, at man kan overse den i farten.

Med en behovspyramide med tre trin anskueliggør Amanda Sandegaard, hvad der betyder noget i børne- og skolebibliotekernes (PLC) hverdag:

Nederst handler det om materialevalg, det vil sige et godt, bredt og opdateret bogudvalg, så børnene har noget interessant at læse. Når noget kommer ind, må andet ud, og samlingen skal løbende trimmes, så det er indbydende. Toppen på pyramiden består af formidling af bøgerne ved en bibliotekar.

Artiklen ”Fremtidens frilæsning” rummer meget mere end refereret her, og den bygger igen på guiden ‘Fremtidens frilæsning’, der er udgivet af Københavns Biblioteker i samarbejde med PLC’er, Tænketanken Fremtidens Biblioteker samt folkebiblioteker i Gribskov og Gentofte Kommune.

 

Aktive læsere

I hvad man kan kalde temanummerets signaturartikel, fortæller forsker i børne- og ungdomslitteratur Sarah Mygind om tværmediale værker, hvor grundlæggende samme historie fortælles via flere medieformer på forskellige måder.

Den fysiske bog med samme grundhistorie som en streamet tv-serie supplerer, da den ikke bare medtager fraklippede scener, og ”giver publikum mulighed for at opleve og granske serien på en ny måde gennem en skrevet, tekstbåret tilegnelse.” Dette er tilfældet med den succesrige norske serie ‘Skam’.

Det er velkendt, at bøger efterfølgende kan blive til film – eller omvendt ved fan-fiction som Star Wars og så videre.

Men det er, påpeger Sarah Mygind, noget nyt, at genrerne sammentænkes helt fra starten, så historien udspiller sig på tværs af medier – forleden fortalte forfatter Sigurd Hartkorn Plaetner således om, hvordan de to medier (bøger og podcast), han benytter, giver forskellige nuancer til og oplevelser af samme historie.  

Sarah Mygind fremhæver to eksempler, nemlig Gyldendals Hul igennem-serie, der både benytter lyd- og trykte bøger, sidstnævnte gerne kreeret fantasifuldt, samt projektet Bettinas Badekar produceret af Klim i 2017. Bogen ‘Bettinas badekar’ suppleres med hele to forskellige lydbøger; den ene er med indflettet musik i fortællingen, den anden uden. Alle sangene er med tilhørende animerede musikvideoer.

Tilsammen udgør de to fortælleformater et nyt værk i sig selv, en værkhelhed.

 

Desuden…

Nummeret indeholder desuden artikler om den norske forening !les (det oplyses, at BU-gruppen i Dansk Forfatterforening kigger på, om noget tilsvarende kunne fungere i Danmark), rapport fra et arrangement med auditiv litteraturformidling arrangeret af Aarhus Kommunes Biblioteker samt en artikel om genrebetegnelserne YA (Young Adult) og ungdomslitteratur.

Benævnelserne har stor betydning, selv om selve litteraturen reelt kan være den samme. YA signalerer noget andet end betegnelsen ungdomslitteratur. Hvor YA også læses af voksne, har de forladt bøgerne i sidstnævnte genre.

YA-navnet giver bøgerne et bedre ry – og det kan der være god mening i, eftersom målgruppen for denne type bøger har nået en alder, hvor de forlader ungdomsbøgerne.

Skal cirklen sluttes, må vi håbe, at den bold, som Stine Liv Johansen skød op i luften ovenfor, bliver grebet. Meget tyder på det.

---

Klods Hans, nr. 2, maj 2020, red.: Caroline Bruhn-Jensen.

---

Foto: iStock/Getty Images.

 

 


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere