Generationsskifte på Bornholm

Datter og svigersøn overtager 144-årig boghandel i RønneAf Jannik LunnNu, hvor turen København-Rønne kun tager to en halv time, kan det lade sig gøre at være boghandler i begge byer samtidig, og det er lige netop, hvad Pernille Dam Povlsen og hendes mand Peter Povlsen agter at gøre fra den 1. maj. Denne dag overtager de William Dam Bog & idé i Rønne, som de...

Datter og svigersøn overtager 144-årig boghandel i Rønne

Af Jannik Lunn

Nu, hvor turen København-Rønne kun tager to en halv time, kan det lade sig gøre at være boghandler i begge byer samtidig, og det er lige netop, hvad Pernille Dam Povlsen og hendes mand Peter Povlsen agter at gøre fra den 1. maj. Denne dag overtager de William Dam Bog & idé i Rønne, som de har købt af Pernilles forældre Birte og Mogens Dam.
I forvejen driver Pernille og Peter Strandvejens Boghandel i Hellerup, og det agter de at blive ved med. Imidlertid er de begge bornholmere, og i begyndelsen af april flyttede de tilbage til fødeøen, hvor de har købt et drømmehus lige nord for Rønne ned til havet og op til skoven. De regner med i fremtiden at tilbringe en dag om ugen eller hver fjortende dag i Hellerup, hvor den daglige ledelse vil blive lagt i hænderne på en bestyrer, Kim Okman. I alt beskæftiger boghandelen på Strandvejen fem medarbejdere, hvoraf den ene i øjeblikket har orlov.
Det er en traditionsrig boghandel, de overtager. Bedstefar William Dam overtog selv bogladen i 1933 efter den legendariske Frits Sørensen, der havde haft den i 54 år.

Den tidlige historie
Det var Jens Jørgen Henriksen, der etablerede boghandelen i Rønne. Det var i 1857, i Frederik den Syvendes tid – samtidig med, at glødelampen og telefonen blev opfundet, og byens havn var fuld af prægtige sejlskibe. I 1868 overtog P. Bjørnbak forretningen, men seks år efter rejste Bjørnbak til København, hvor han startede sin berømte konvolutfabrik. L. F. Bjerg havde derefter butikken i fem år, indtil han gik konkurs. Derefter overtog den kun 22-årige Frits Sørensen boghandelen og opbyggede et meget alsidigt sortiment med bøger, kunst, galanterivarer, barberblade, kongeligt porcelæn, stueorgler, klaverer og violinstrenge i ægte tarm. Desuden tog Frits Sørensen forskud på senere tiders biblioteksvæsen ved at have et lejebibliotek, hvor bøgerne cirkulerede mellem 50 lånere, hvorefter de lasede eksemplarer blev solgt.
På et tidspunkt satte Frits Sørensen en bestyrer på forretningen og rejste til København, hvor han blev en holden mand ved at handle med huder og skind. Det satte ham i stand til at købe mange ejendomme i hovedstaden, men heldigvis var Frits Sørensen en gavmild mand, der bl.a. oprettede et rejselegat for unge boghandlermedhjælperes videre uddannelse. Desuden udødeliggjorde han sig, da han donerede 1.000 kroner til Boghandlerklubben til oprettelse af et snapselegat. Det har resulteret i, at man lige siden ved den årlige generalforsamling har dvælet ved mindet om den bornholmske boghandler, mens medlemmerne nedsvælger de klare dråber.

Før bureaukratiets tid
Det var betydelig mindre bureaukratisk at sælge en forretning i 1933, og slutsedlen var håndskreven og lød i sin helhed: »Hr. Boghandler William Dam har købt min Bog og Papirhandel pr. 1/7 33 og er altsaa fra den Dato Ejer og Chef for Forretningen og Personalet bedes efterkomme hans Ordrer. Hr. Vagn Petersen bedes straks indlevere Nøgler og Kassebeholdning. København 29/7-33 Frits Sørensen.«
William Dam, der selv var udlært i Frits Sørensens Bog og Papirhandel, betalte bogladen i løbet af to år, men måtte i 1945 flytte forretningen i midlertidigt eksil, da russerne havde bombet Rønne. Den genopstod med nyt inventar i ædle træsorter, fragtet hjem fra Fjernøsten af ØK. Da enhver forretning med respekt for sig selv på det tidspunkt skulle have navn på facaden i neon, hvilket var ret dyrt, blev bogladen døbt om til William Dam, et navn med færre bogstaver end Frits Sørensen. Aktiviteterne blev udvidet med koncession på flyvning mellem København og Rønne, og Dam startede desuden forlagsvirksomhed med mange spændende lokale titler.
Da William Dam døde i 1973, overtog Birte og Mogens Dam forretningen, og i 1981 flyttede de til de nuværende lokaler i centrum af Rønne. De blev medlem af Bogpa og fulgte med i Bog & idé-kæden. Der er stadig tilknyttet forlagsvirksomhed, hvor man foruden lokalhistoriske bøger og kalendere bl.a. producerer en lille million postkort om året, og Mogens Dam har i alle årene været en flittig fotograf.

Bøgernes frie bevægelighed
Bogmarkedet spurgte Pernille Dam Povlsen, hvor meget der skal laves om, når de overtager.
»Ikke særlig meget. Det er jo en velfungerende forretning, hvor vi i alt er 11-12 medarbejdere, og vi træder jo bare ind i stedet for mine forældre, men vi lægger selvfølgelig ud med en del gode starttilbud.«
Fortsætter I med forskellig kædetilknytning i de to butikker?
»Ja, mens boghandelen i Rønne er med i Bog & idé, er Strandvejens Boghandel helt uafhængig. Vi har et indkøbssamarbejde på papirsiden med Bogpa, hvor vi opnår nogle bedre priser, men ellers er vi uafhængige.«
Vil I have nogen indkøbsmæssige fordele ved at være to forretninger, når de ligger så langt fra hinanden?
»Ikke så meget i det daglige. Der køber vi stadig ind hver for sig, men vi vil selvfølgelig skele til de tilfælde, hvor vi rabatmæssigt kan have en fordel i fællesindkøb. Samtidig kan vi jo også flytte varer, der ikke kan sælges det ene sted, til det andet, når vi alligevel kører frem og tilbage. Vi vil også forsøge, om vi kan sælge nogle flere bøger om kunst og arkitektur på Bornholm og måske nogle flere engelske bøger. Det har vi mulighed for at forsøge, og ellers kan vi jo altid køre dem tilbage og sælge dem på Strandvejen.«
Hvad med forlagsdelen. Skal den udbygges?
»Nu skal vi jo lige derover, før vi begynder at lægge planer. Men vi har købt forlagsdelen med, og vi vil da stadig drage nytte af min far, der både kan komme med ideer, og som stadig kan fotografere til både nye postkort og billedkalendere.«
Havde det ikke været lettere, også nu hvor du har en lille datter, at skille sig af med Hellerup?
»Jo, og sådan vil det måske blive ad åre, men foreløbig beholder vi Strandvejen. Den har jo også været en slags barn for mig. Hvis det så viser sig at blive for meget, og vi falder helt til på Bornholm, så kan det da godt være, at vi en dag sælger den.«
Nr. 16/17 2001

Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere