Godfred Hartmann in memoriam (1)

Otto B. Lindhardt skriver mindeord:Godfred Hartmann (24.7.1913 - 7.2.2001) blev den 13. februar bisat ved en smuk højtidelighed i Valløby Kirke, der var fyldt til sidste plads.Vi har modtaget mindeord fra forlægger Otto B. Lindhardt, der skriver om Godfred Hartmann som forlægger:Godfred Hartmann var forlægger det meste af sit lange liv.Han begyndte på...

Otto B. Lindhardt skriver mindeord:

Godfred Hartmann (24.7.1913 - 7.2.2001) blev den 13. februar bisat ved en smuk højtidelighed i Valløby Kirke, der var fyldt til sidste plads.
Vi har modtaget mindeord fra forlægger Otto B. Lindhardt, der skriver om Godfred Hartmann som forlægger:

Godfred Hartmann var forlægger det meste af sit lange liv.
Han begyndte på Gyldendal, som han ikke syntes lærte ham noget, så da han efter et par år i udlandet, på klassiske forlag i London, New York og Stockholm, vendte tilbage til Klareboderne, varede det ikke længe før han måtte finde andre græsgange.
I 1941 etablerede han med Niels Helweg-Larsen det moderne Thaning & Appels Forlag med udgangspunkt i den gamle boglade, som Helweg-Larsen havde overtaget.
Her – og senere på Amagertorv i København – skabte de to et forlag, der i de næste 25 år fik stor betydning for det danske bogmarked og for bogkulturen.
Herom udgav Godfred Hartmann i 1996 en livlig og åbenhjertig bog I delfinens tegn.
Man skaffede boghandlerne en solid ‘vare’ med serien Verdenslitteraturens Humor, man udgav Kjell Abell, Kai Friis Møller, Henrik V. Ringsted, Evelyn Waugh, Sønderby og Gelsted og, hvad der navnlig optog Godfred, en lang række bøger om kunst og kunsthåndværk af bl.a. Chr. Elling, Ole Wanscher og Kai Uldall.
Senere udvidede Thaning & Appel bogmarkedets grænser med Ove Brusendorff og Poul Henningsens bøger om erotik. Berømt blev retssagen i 1963-65 om den klassiske erotiske roman Fanny Hill. Sagen blev en psykisk belastning for Godfred, men endte med en lykkelig frifindelse, som på længere sigt beredte vejen for pornografiens frigivelse. I 1966 udsendtes en ny udgave af Thuras Den danske Vitruvius – en ambitiøs udgivelse, der nær havde kostet forlaget livet.
I 1968 var Godfred blevet træt af det frie og risikable liv, og jeg var glad for at kunne knytte ham til Gyldendal, hvor han i forlagsredaktionen betød en velkommen afbalancering i forhold til periodens ofte ensporede politiske orientering.
Med sin store kulturhistoriske viden og sit omfattende personalkendskab bidrog han i mange år derefter til at befæste Gyldendals position som det brede kvalitetsforlag.
Bøger som Danmarks Arkitektur, Hakon Lunds Haver, fru Heibergs Et Liv og Troels Lunds Bakkehus og Solbjerg var resultatet af hans indsats, samt mange memoirer af fx Peer Gregaard og Flemming Juncker. Alle sine bøger sørgede han også for blev æstetisk tiltalende, for Godfred havde en faible for kvalitet.
Da han også havde talent for at delegere, nåede han samtidig i disse år at skabe et stort eget forfatterskab, som der ikke her er plads til at komme ind på. Men hvis man spørger bibliotekarer, får man at vide, hvor populære hans bøger har været – og er.
En levende, alsidig forlægger er død.
Hans slags laves ikke mere.
Bogmarkedet nr. 8/9 2001

Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere