Godt bogsalg i Tyskland

Bogsalget i 2019 steg med en halv procent i forhold til året før. Det beviser bogens samfundsmæssige relevans, siger talsperson fra tysk boghandlerforening.

For et halvt års tid kunne vi berette, at Europas måske største bogmarked igen var i fremgang - for første gang siden 2012.

Ifølge  Alexander Skipis, adm. direktør for Börsenverein, den tyske pendant til Boghandlerforeningen, var forklaringen på fremgangen, at bogbutikkerne i langt højere grad var blevet mere kundefokuserede og tydeligere end tidligere var blevet gode til at fremhæve bogens kvaliteter. 

Julesalget var overraskende dårligt i 2019, og selv om uge 52 reddede en del, var resultatet i december samlet set dårligere end samme tidspunkt sidste år. Men set over hele året steg omsætning steg med 1,4 %, hvilket indbefatter alle salgskanaler, både fysiske og webbaserede. Stigningen kom også brick-n-mortar boghandlere til glæde (0,5 %). Det fremgår af Börsenvereins webside.

Fremgangen beviser bogens stadige, ubrudte samfundsmæssige relevans, påpeger Karin Schmidt-Friderichs fra Börsenverein.

"I et anspændt, konkurrencepræget miljø har forlag og boghandlere videreudviklet deres forretninger," forklarer hun. "På alle områder," fortsætter hun, "arbejder vi med nye tiltag, der skal bringe bogen og læsningen endnu mere intensivt ind i hverdagen."

Foto: iStock/Getty Images.


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere