Greens Boghandel skifter ejer

Dorthe og Johannes Green har solgt deres forretning i Sorgenfri til Søren Barslund. Såvel boghandel som forlag og galleri fortsætterAf Jannik LunnEn god boghandel er en boglade med et godt bogudbud og en boghandler og et personale, der er rimeligt velorienterede.« Sådan sagde Johannes Green til den avis, der blev uddelt på den første bogmesse i Forum i...

Dorthe og Johannes Green har solgt deres forretning i Sorgenfri til Søren Barslund. Såvel boghandel som forlag og galleri fortsætter

Af Jannik Lunn

En god boghandel er en boglade med et godt bogudbud og en boghandler og et personale, der er rimeligt velorienterede.« Sådan sagde Johannes Green til den avis, der blev uddelt på den første bogmesse i Forum i 1992. Citatet var naturligvis møntet på den type boghandel, som Greens Boghandel i Sorgenfri er, og det vil også være gældende efter 1. november, når den nye ejer, Søren Barslund, overtager forretningen.
Greens Boghandel blev grundlagt af Johannes’ far, Arvid Green, i 1956, og siden 1967 er det Dorthe og Johannes Green, der har været indehavere. Greens Boghandel har mange strenge at spille på, foruden bøger er der galleri, man handler naturligvis med papirvarer og kontorartikler, er velassorteret i foto, og så har Johannes Green i snart 25 år udgivet bøger på sin lille con amore virksomhed, Greens Forlag.
Bogmarkedet besøgte den afgående boghandler.

Rejste verden rundt
Hvor blev du udlært?
»Jeg er udlært hos C.G. Petersen i Lyngby, der ikke eksisterer mere. Derefter kom jeg til Arnold Busck i Købmagergade, inden jeg tog til Paris. Her var jeg i et år hos Les Messageries de Livres, og jeg havde den store glæde, at lære den legendariske Sven Nielsen at kende. Jeg var faktisk sammen med ham hver dag, og det gav ham mulighed for at snakke dansk. Efter Frankrig gik turen til USA, hvor jeg arbejdede for Doubleday. Efter er halvt år i forskellige af kædens boglader på Manhattan og et halvt år på forlaget, fik jeg den opgave at besøge boglader og skrive rapporter til ledelsen. Det førte mig til 30 forskellige stater og til Canada og Mexico. Da jeg returnerede til Danmark, foregik det på den måde, at jeg fik hyre i San Fransisco som koksmath på et A.P. Møller-fragtskib og efter megen sejlads frem og tilbage på Stillehavet, endte jeg med at afmønstre i Suez. I 1965 var jeg tilbage i Danmark.«
Begyndte du så hos din far med det samme?
»Ja, og samtidig havde min far åbnet et galleri på det nye Sorgenfri Torv syd. Da han også var kunstmaler, var det naturligt for ham at supplere sin boghandel med at sælge kunst. Det begyndte med en stor Egon Mathiesen-udstilling i efteråret ’65, og egentlig var det meningen, at min far skulle stå for galleriet, mens jeg var i boghandelen. Desværre blev min far alvorligt syg, og da det blev klart, at han ikke ville komme tilbage, lukkede galleriet, og det blev så fortsat i underetagen her. Nu er der Netto, der hvor galleriet lå. Der var dog også en anden grund til at mange gallerier lukkede på den tid, og det var indførelsen af momsen, der kun blev pålignet, når kunst blev solgt igennem en forretning. Kunstnerne kunne selv sælge uden moms. Siden har Galleri Green haft skiftende udstillinger med gode kunstnere, og det har både været et trækplaster for boghandelen, og så har det givet en masse presseomtale.«

Det begyndte med Ebbe Rode
Du startede Greens Forlag?
»Det begyndte med, at jeg fik Ebbe Rode, der var en god kunde i forretningen, til at skrive en julebog. Han havde skrevet en kronik om Det Kgl. Teater i et eller flere huse, og det blev så til en bog, som egentlig stadig er aktuel. Siden er det blevet til 80 udgivelser, og i år kommer der yderligere to bøger, en efterladt digtsamling af den unge digter Jesper Vad, og en bog i anledning af Nillikums (forlægger Niels Helweg-Larsen, red.) 90-års fødselsdag.«
Du stopper samtidig med, at sidste bind i Encyklopædien udkommer. Hvor mange abonnenter havde du?
»Det har hele tiden været meningen, at vi først ville sælge forretningen, når sidste bind var kommet, derfor måtte vi udskyde overdragelsen en måned, da sidste bind blev udskudt. Men vi er nok den boghandel, der i forhold til vores størelse har solgt flest. Vi har haft næsten 500 abonnenter, og siden Jørn Lund var her og fortælle om værket i forbindelse med udsendelsen af sidste bind, har vi solgt seks sæt.«
Hvordan bar du dig ad med at sælge så mange?
»Vi har gjort meget reklamemæssigt, og så har vi gjort det til en festdag, hver gang der kom et nyt bind, så åbnede vi tidligere og serverede kaffe og te for kunderne.«
Hvor stor en del af din omsætning kommer fra hhv kunst og leverancer?
»Tidligere, da vi havde flere udstillinger, androg kunsten nok 10% og papirvarerne 25%, mens resten er bøger.«

Vandt EU-licitation
Har du mistet leverancer, efter at rabatten er faldet bort?
»Nej, men jeg har fået to nye skoler, og dem vi har bliver, fordi de er glade for den service, vi giver. Desuden vandt vi en EU-licitation, så bibliotekerne i Lyngby-Taarbæk køber deres bøger hos os. Det har dog hele tiden været vores målsætning, at forretningen også skal kunne køre, selv om vi ikke havde leverancer, men specielt biblioteksleverancen gør det jo noget nemmere at lave sorteringer, og årsreturen er så stor, at vi slet ikke kan udnytte den.«
Er det blevet sværere at være boghandler, efter at supermarkederne også handler med bøger?
»Overhovedet ikke, men nu ligger der ikke supermarkeder, der satser på bøger, lige i nærheden. Men om fremgangen havde været større, hvis ikke eksklusiviteten var blevet ophævet, det er ikke til at sige.«
Hvordan fandt du frem til Søren Barslund?
»Jeg kendte Søren, fra da han var forlagsrejsende, og han har godt villet købe forretningen de sidste tre år.«
Vil du selv føre forlaget videre, eller overtager Søren også det?
»Det vil Søren heldigvis også overtage, og han har jo forlagsbaggrund og interesse i at udgive bøger.«
Du har været formand for boghandlerforeningen. Er der en fare for, at komme til at forsømme sin egen forretning?
»Når jeg kunne være formand i seks år og vicepræsident for den europæiske boghandlersammenslutning GALC fra 1985-88, er det fordi jeg havde en uvurderlig hjælp i min kone Dorthe.«
Hvad vil I nu bruge jeres tid på?
»Det bliver rart at være en fri mand. Jeg kan få efterløn, og nu bliver der tid til at læse flere bøger, mere tid til venner og familie. Vi har også både vores dejlige skovfogedbolig og huset i Provence, så jeg tror ikke, vi kommer til at kede os. Desuden spiller jeg tennis, og vi kan lide at gå på kunstudstillinger, og så kommer vi ikke helt til at tabe forbindelsen til bogbranchen, for vi er med i både Boghandlerklubben og Forening for Forlagsfolk.«
(Bogmarkedet nr. 47 2001)

Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere