Gyldendals Bogklubber får ny redaktør

Kristoffer Zøllner skal sammen med Rasmus Navntoft Pedersen, som også er ansat som redaktionschef, drive Gyldendals Bogklubber. Det skriver Kulturmonitor.

Hvor Rasmus Navntoft Pedersen skal varetage den digitale del, bliver det Kristoffer Zøllner der får ansvaret for den mere analoge del som f.eks. det månedlige magasin.

“Jeg skal være ansvarlig for udvælgelsen af bøger til bogklubberne og de magasiner, der bliver produceret til medlemmerne i forbindelse med Gyldendals Bogklubber for at sikre, at de bliver så attraktive som muligt. Det er jo to dele, der gerne skulle influere hinanden – jo bedre magasiner, jo flere bøger bliver der forhåbentligt også solgt,” udtaler den nye redaktionschef til Kulturmonitor og fortsætter: “Jeg kan enormt godt lide bogklub-tanken, altså at man er en del af et fællesskab inden for mange forskellige genrer, hvor man får en udvalgt bog i hvert fald en gang om måneden. Vi læser ikke længere nødvendigvis det samme, så samtalen om litteratur er så meget desto vigtigere.”

Kristoffer er ansat fra begyndelsen af maj og kommer med erfaring som forfatter og journalist fra Euroman og Heartbeats.dk

Kilde: Kulturmonitor 

Foto.: Petra Kleis


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere