Gyldendals røde fylder 100 år

Gyldendals Røde Ordbøger, et af de meget få brands inden for bøgernes verden, har været på banen i 100 år. De vandt et afgørende slag for Gyldendal allerede året efter deres lancering. Og ordbøgerne udvikler sig stadig – i takt med sproget og den teknologiske udviklingAf Nils Bjervig Hører man en kunde i en boghandel spørge efter en ordbog, er der stor...

Gyldendals Røde Ordbøger, et af de meget få brands inden for bøgernes verden, har været på banen i 100 år. De vandt et afgørende slag for Gyldendal allerede året efter deres lancering. Og ordbøgerne udvikler sig stadig – i takt med sproget og den teknologiske udvikling

Af Nils Bjervig

Hører man en kunde i en boghandel spørge efter en ordbog, er der stor sandsynlighed for, at han/hun vil blive overrasket, hvis ekspedienten ikke kommer tilbage med en af de røde. En af Gyldendals de røde.
Der er også mange titler at vælge imellem. Over 30 titler, fordelt på 24 sprog – fra svensk og norsk til persisk og russisk, nogle både på papir og elektronisk.

Gammel historie
Men Gyldendal har lavet ordbøger i meget længere tid end de 100 år. Det begyndte tilbage i Søren Gyldendals tid. En af de første var Fuldstændigt Dansk og Engelsk Haand-Lexicon
fra 1798, fire år før Søren Gyldendals død. Senere kom mange flere til, som man kan læse instruktivt og fornøjeligt om i Jens Axelsens En rød klassiker (Gyldendal 1995).

En rød serie
Det Nordiske Forlag havde i 1901 lanceret en serie billige – blå – ordbøger. Det indgik i den skærpede konkurrence mellem Nordisk Forlag og Gyldendal, mellem Ernst Bojesen og den ny direktør på Gyldendal Peter Nansen.
Nansen ville udkonkurrere Bojesen også på dette område, så han søsatte en serie ordbøger, som kun skulle koste 1,50 kr. pr. stk. mod Nordisk Forlags 2,50 kr. Og de skulle være både til hjem og skole. Oplaget var stort for sin tid: 40.000.
De store sprog dengang var tysk og engelsk, og ordbøger inden for disse udgjorde da også hovedstammen i serien. 1800-tallets store sprog latin var ved at synge på sidste vers, mens de moderne sprog kunne se en lys fremtid i møde, især da der kom en skolereform i 1903, der gjorde engelsk obligatorisk i mellemskole og gymnasium.
Der var to epokegørende ting ved lanceringen. Det blev en (genkendelig) serie i rødt lærred, og der blev indrykket annoncer med sammenlignende priser: Gyldendals er mere end en krone billigere end dem fra Nordisk Forlag.
Gyldendal vandt slaget, ikke blot om ordbøgerne, men også over Nordisk Forlag. I 1903 overtog Gyldendal konkurrenten, et nyt selskab Gyldendalske Boghandel – Nordisk Forlag blev dannet, og Bojesen blev meddirektør.
Rød var serien, og den blev kendt som ‘den røde ordbog’. Men som Axelsen skriver, blev navnet Gyldendals Røde Ordbøger først brugt som serienavn af forlaget fra 1959!

Fra papir til nettet
Sortimentet bestod i mange år af de ‘almindelige’ røde ordbøger: Engelsk-dansk og omvendt, tysk og fransk ligeså. Så kom de store ordbøger, først den legendariske Vinterberg Dansk-Engelsk. Dertil kom enkelte specialordbøger. Et skifte skete med introduktionen af ordbøger med typebetegnelsen ‘undervisning’. I 1990 kom Dansk-Engelsk og i 1997 fulgte Dansk-Tysk. Alle bøgerne findes naturligvis også den anden vej rundt. I 2001 kom et nyt skud på stammen: Miniordbøgerne, der med i alt 40.000 opslagsord gik begge veje i ét lille bind. Her gik Gyldendal ind i et marked, der til da havde været domineret først af Høst & Søn, derefter overtaget af Gad. Og den gyldendalske mærkevare ser ud til at slå godt igennem.
Produktudviklingen er fulgt op på den elektroniske front. Elektroniske udgivelser har ellers ikke nogen positiv klang i mange forlæggeres øren, ej heller i deres tegnebog. Men for Gyldendals ordbøger ser det anderledes ud: »En væsentlig del af vores omsætning udgøres af vores elektroniske ordbøger, som vi har produceret siden 1990,« siger afdelingschef Liisa Theilgaard, Gyldendals Ordbøger, til Bogmarkedet i en samtale på 100-årsdagen for de røde.
Og udviklingen fortsætter. Om kort tid lanceres et sæt nye virtuelle ordbøger, ‘Internetordbøgerne’, der dækker begge veje for engelsk, tysk og spansk.
Det er et nyt elektronisk ordbogsværktøj, der anvendes i forbindelse med arbejde på internettet.
»Når man læser fx en amerikansk avis på nettet og ikke er helt klar over, hvad et ord betyder, skal man blot føre curseren hen over ordet eller klikke på ordet, så får man straks en oversættelse,« siger Liisa Theilgaard. »Programmet kan bruges til mange forskellige applikationer – eneste forudsætning er, at man arbejder i Windows.«
Og altså heller ikke denne gang noget til Mac-brugerne?
»Nej, det er der ikke. Tidligere udgav vi vores ordbøger på cd også til Mac, men salget var alt for lille til at kunne bære de store udviklingsomkostninger. Det er meget dyrt at producere til to forskellige styresystemer, så i dag laver vi kun til Windows.«
Liisa Theilgaard mener ikke, at bogen visner hen. Man bruger papirudgaverne i en arbejdssituation, de elektroniske i en anden. De supplerer hinanden.

Valg af ord
Ordbøger udvikler sig, og det skal helst ske i samme takt som sprogenes egen udvikling. Det store spørgsmål er, hvordan man konkret går til værks.
»Vi har en stor samling af ord og deres brug og sammensætning. De ligger i en database, hvor alle ord, der har været brugt i vores ordbøger, ligger, så vi kan finde dem ved elektronisk søgning. Men ord går af brug og nye dukker op. Vi indsamler selv mange nye ord, og når vi skal revidere en ordbog, gennemgår vi vores lister og afgør, hvilke nye der skal med, og hvilke der nu falder for aldersgrænsen. Ord i vores generelle ordbøger skal være i brug i dagens Danmark – eller i det fremmede sprog.«
Det er vel ikke alle gamle ord, man smider ud?
»Det afhænger jo helt af ordbogen, dens størrelse og dens målgruppe. Vores helt store ordbøger dækker også tidsmæssigt et meget større spand af det danske sprog, for de skal også kunne bruges helt professionelt af fx oversættere af de klassiske værker.«

Konkurrencen
»Vores største konkurrent er vist os selv,« siger Liisa Theilgaard. Hun illustrerer det med et morsomt og vist ikke helt utypisk eksempel.
»En kvinde ringede ind til os og klagede over en alvorlig fejl i en dansk-fransk ordbog. Hun havde prøvet at slå et ord op, og det var der ikke. Vi fik opklaret, hvilket ord det var, og spurgte, hvilket år hendes røde ordbog var fra. Det viste sig, at den var fra 1954. Og det pågældende ord eksisterede slet ikke på det tidspunkt! Men kvindens reaktion var, at i så fald måtte hun da have krav på at få byttet sin ordbog til en moderne udgave!«
Hvad hun dog ikke fik.
På ét område er Gyldendal ikke repræsenteret. Det sidder Politikens Forlag på som de eneste. Det er med deres Nudansk Ordbog, en etsproget dansk-dansk ordbog.
Vi spurgte om, Gyldendal havde planer om at producere en sådan ordbog og tage kampen op med Politiken.
Det havde Liisa Theilgaard ingen kommentarer til.
Men det skulle ikke undre, om det skete. Forlaget annoncerer netop efter to nye redaktører, en til fransk og en til dansk.
(Bogmarkedet nr. 49 – 2002)

Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere