Gyldne læsestunder

Har du lagt mærke til anmeldelserne med gyldne bøger, der er begyndt at dukke op på BogMarkedet?

Vi læser unægtelig rigtig mange nyheder på BogMarkedet, både fra indland såvel som udland. Når vi hver dag samtidig også tjekker, hvilke nye udgivelser der kommer, kan det derfor ikke undgås, at visse titler fra de danske forlag derude virkelig fanger vores interesse. Det er helt utroligt, hvad der udkommer af spændende og flotte titler, og vi vil som fælles brancheplatform gøre vores for, at så mange som muligt af jeres bøger bliver læst og fremhævet.

Derfor er vi begyndt at uddele gyldne bøger til de titler, vi vælger at anmelde. Det er vores ambition indtil videre at kunne anmelde mindst én bog eller én serie om ugen. Anmeldelsen vil være præget af både en saglig, faglig og personlig vurdering, og indimellem vil bøgerne også indgå som del af en leder. Det er stadig helt nyt for os, men ambitionen for BogMarkedet er, at mængden af anmeldelser skal vokse.

Som abonnent på BogMarkedet har du altid mulighed for at henvende dig, hvis du har et forslag til omtale og interview, eller hvis du har en bog, du gerne vil have anmeldt.

Vi takker mange gange for de bøger, vi allerede nu har modtaget, og som vi har læst med stor fornøjelse. Du kan her se en oversigt over de bøger, BogMarkedet har anmeldt indtil videre:

Solo af Palle Schmidt

En konges vej af Brandon Sanderson

Dark Matter af Blake Crouch

Blodmåne af Katrine Engberg

Abbotts Hemmelighed af David Garmark

Jussi  af Jonas Langvad Nilsson


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere