Hjælp til forfattere, oversættere og andre kunstnere

Kulturministeriet har åbnet for ansøgninger til den midlertidige støtteordning til kunstnere med flere slags honorarer, der er ramt på deres levebrød under COVID-19-krisen.

Forfattere og oversættere og alle andre professionelle kunstnere med kombinationshonorar – for eksempel sammensat af royalties og foredragshonorar og så videre – kan nu søge Kulturministeriet midlertidige kunststøtteordning.

Det er et krav, at ansøgere kan dokumentere en samlet årlig A- og B-indkomst samt skattepligtigt overskud fra selvstændig virksomhed på mellem 100.000 kroner og 800.000 kroner.

Der kræves CPR-nummer for at ansøge, ikke CVR.

For at kunne komme i betragtning til støtte skal den tabte indtægt udgøre 30 % eller mere af den samlede indtægt i perioden.

Ansøgningsfrist er den 15. maj 2020. Ordningen dækker perioden fra den 9. marts til og med den 8. juni 2020.

Læs mere om Kulturministeriets midlertidige kunststøtteordning.

Foto: iStock/Getty Images.


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere