Hundens grav

Det tyske bogmarked befinder sig i en eksistentiel krise, siges det. Gæstelederen diskuterer årsagerne, de umiddelbare og de dybereliggende.

Som værende bosiddende i Tyskland + værende udgivende bøger kommer jeg automatisk til at interessere mig for bogmarkedet, som det aktuelt tager sig ud hos ‘vores store nabo mod syd’, som landet med de 83 mio. indbyggere med en typisk kliché kaldes i Danmark.

Og hvordan ser der så ud på egnen p.t.? Ikke alt for godt! Det hævdede avisen Tagesspiegel for en måneds tid siden.

Aktuelt er de små og mindre forlag særlig udfordret. Det skyldes kraftig uro i distributionsledet.

“Vi står midt i en forlagsdød,” erklærer en talsperson fra Börsenverein, en interesseorganisation, der også repræsenterer de små forlag. (Det er dog ikke utænkeligt, at vedkommende maler fanden på væggen, fordi han øjner muligheden for lidt statsstøtte (hvilket ikke er almindeligt i Tyskland, når det kommer til bøger.)) 

 

80.000 nye titler – om året

Det problematiske distributionsled er mere specifikt mellemhandlerne. Det er ikke en DBK- eller Dafolo-lignende anordning, som vi har det i Danmark. De tyske mellemhandlere køber bøgerne af forlagene og kan langt senere sende dem retur og få pengene tilbage.

Bøgerne placeres efter indkøbet på et lager, så de hurtigt kan sendes af sted til såvel fysiske som online boghandlere. Faktisk arriverer bøgerne hos boghandleren allerede dagen efter, næsten uanset hvor i Tyskland kunden bestiller fra inden klokken 12.

En af de to dominerende mellemhandlere, Libri, har permanent haft en (1) million titler (titler! ikke bøger!) liggende parat på et ret rummeligt lager i Bad Hersfeld, der ligger i delstaten Hessen og således centralt i Forbundsrepublikken. Herfra betjener man 4.000 boghandlere.

Der udgives årligt cirka 80.000 nye titler i Tyskland. 

 

Kæmpe nr. 2 lagde sig til at dø

Den anden store mellemhandler er – eller var – KNV (Koch, Neff und Volckmar). De gik neden om og hjem i foråret 2019. Det er jo skidt nok i sig selv, endnu værre er det, at forlagene har mange penge til gode i fallitboet. 

Man er ved at genetablere firmaet, men jo på en sådan måde naturligvis, at der ikke bliver for meget til kreditorerne. 

Et mindre sci-fi forlag som Amrun-Verlag har måttet æde en omsætningsnedgang på 40 % i 2019. Og det skyldes vel at mærke ikke kun KNV-konkursen og de penge, de her måtte have til gode.

I 2019 blev det generelt sværere for forlagene – især de små – at få deres bøger præsenteret på boghandlernes computerskærme.

Og dette er sådan set grundproblemet, sagens halvrådne kerne.

 

Er salg fra stalddøren fremtiden?

Flere års faldende indtjening (det, der lagde KNV i graven) har gjort den tilbageblevne storaktør, Libri, nervøs. De har derfor nu skåret antallet af titler ned fra en (1) million til trekvart million. Men – det er dog stadig mange titler?

Ja, men det er selvfølgelig de mindre sælgende titler, der ligger i bunken med de 250.000 kasserede. Det vil typisk være småforlagenes. Og i sådan et logistisk maskineri sidder der jo ikke nogen venlige litterater og vurderer hver enkelt titel, der skæres med den store klinge.

På den måde kan det ske, at for eksempel de første to bind i en serie på fire ryger væk fra skærmen, det vil sige ud af boghandlernes almindelige Libri-søgning. 

Boghandlerne kan rigtig nok bestille bøgerne direkte fra forlaget, men arbejdsgangen, betalingsproceduren med videre er lang og besværlig, og en levering næste dag kan man glemme alt om.

Er bogen derfor ikke repræsenteret i mellemhandlernes system, er den per se mere usynlig. Hertil kommer, at boghandlerne gerne aktivt ignorerer den, fordi den er potentielt besværlig at håndtere.

Derfor satser eksempelvis Amrun-Verlag i det kommende år forstærket på egen online-boghandel. Salg fra stalddøren. Inden de eventuelt må kaste håndklædet i ringen. 

 

Faste eller frie priser?

Årsagen til Libri og de andres mellemhandleres krise er givetvis, at indtjeningen på bøger er for ringe. Prisudviklingen har ikke fulgt med lønudviklingen og materialeomkostningerne. Det ligner resultatet af faste bogpriser (som man har i Tyskland).

Man kan også sige det sådan her: Der er vel en grund til, at lige præcis skønlitteratur er den vare, der er steget mest i Danmark i 2019.

Romaner, noveller og lignende indtager førstepladsen med fuldfede 23 % stigning. På andenpladsen har vi legetøj med 19 %. Det kunne man for nylig læse i magasinet Finans.

Alt andet lige giver de frie bogpriser mulighed for at justere kvikkere efter forholdene, der skal ikke først forhandles centralt.

 

Indlægget har tidligere været bragt på forlagsbloggen Klørkonge.dk under titlen ‘Forlagsdøden i Tyskland – fremskyndes den af faste bogpriser?’.


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere