Hvad skal vi med bibliotekerne?

Bibliotekslovens jubilæum i sidste uge affødte udmeldinger fra politisk side om bibliotekets fremtid. Dette læserbrev tager til genmæle mod to kulturordførere.

I sidste uge kunne vi fejre, at Danmark har haft lovgivning om fri og lige adgang til danske folkebiblioteker i 100 år. Det er noget af en præstation.

Samtidig udtalte Dansk Folkepartis kulturordfører Pia Bendixen, at folkebiblioteket skal nytænkes. Tanken om nytænkning er jeg ikke nødvendigvis imod. Men de argumenter, som Bendixen kommer med, er problematiske. Herunder er et udpluk fra DR-artiklen, hvor synspunkterne blev bragt:

”Bøger kan du købe i iTunes, så man har slet ikke brug for bibliotekerne, som de var i gamle dage.”

”Hvis jeg ser på mine egne børn og deres kammerater, læser de jo aldrig bøger. Jeg er bange for, at der kommer en ny generation af borgere, som ikke læser bøger.”

I samme artikel udtalte Socialdemokratiets kulturordfører, Jan Johansen:

”[...] men jeg er ikke helt sikker på, at den fysiske bog bliver ved med at være der for voksne. For det er jo spørgsmålet, hvis man kigger ud; hvad er det egentlig, folk griber til? De vil have deres oplysninger på den hurtigste måde.”

Er Jan Johansen klar over, at bøger også er skønlitteratur? Bøger handler ikke udelukkende om, at få oplysninger, og det er ærgerligt, at en kulturordfører reducerer bøger til blotte databaser og ikke har øje for de enorme verdener af fantasi og drama, der udfolder sig mellem siderne.

Idéen om, at ‘det digitale’ overvinder bøger, er direkte forkert. Det passer simpelthen ikke, at den fysiske bog vil uddø på de digitale tilbuds alter. Tværtimod viser det sig oftest, at digitale løsninger fungerer som et godt supplement til de fysiske produkter. Dette er bare et af resultaterne fra den nyeste rapport fra Bogpanelet nedsat af Slots- og Kulturstyrelsen om bogens vilkår i Danmark.

Lad os så vende tilbage til Pernille Bendixens kommentarer. Hun affejer også den fysiske bog med en kynisme, der er forbavsende – og ganske skræmmende – eftersom hun netop er kulturordfører.

Igen må jeg henlede opmærksomheden på nævnte rapport fra Slots- og Kulturstyrelsen: Der er ingen beviser for, at e-bøger på nogen måde vil drive papirbogen ud af danskernes hænder. Det er ganske rigtigt, at vores forbrug af digitale versioner, både lyd- og e-bøger er stigende, men det betyder ikke, at den analoge version er død.

Hvor ligger ansvaret?

Pia Bendixens næste kommentar er muligvis endnu mere skræmmende, og lidt af en indrømmelse: Hendes børn læser ikke, deres venner læser ikke, og derfor er hun bange for, at der kommer en helt ny generation af borgere, der slet ikke læser bøger.

Men hvor ligger ansvaret? Mange undersøgelser peger på, at børns læsevaner kommer hjemmefra. I den største undersøgelse af børns læsevaner nogensinde står det klart, at de tre største faktorer for børns læsevaner er deres venner, de film, de ser, og Mor. Dette gælder især, når børnene er små.

Bendixen mener, at nytænkning skal til. Jeg er ikke uenig. Men at hun baserer dette på en idé om, at bogen generelt er død, at ingen vil læse i fremtiden, og at bøger er noget, der skal købes på iTunes, er problematisk.

Bibliotekerne er…

Jeg har besøgt mange biblioteker over hele landet. Fælles for dem alle er, at de, der arbejder der, gør det med en entusiasme, der kun findes få andre steder.

De arrangerer allerede geniale begivenheder, sjove workshops og laver interessante foredrag. De inkluderer andre aktører i lokalområdet, for eksempel den lokale boghandler, og åbner litteraturen op på måder, som jeg ærligt talt ikke tror, at politikerne kan forestille sig. Og de gør alt dette på trods af, at bibliotekerne har oplevet besparelser i flere år.

Bibliotekerne har aldrig kun været et sted for fysiske bøger. Ej heller har de kun været der for oplysning. Det er et sted for fælles oplevelser, hvor man som barn kan gå hen og finde ro og være sig selv – eller hænge ud med sine venner ved en computer.

Det er her, man kan finde den bog, man ønskede sig til jul, men ikke fik, eller skrive sig på venteliste til den nyeste krimi i yndlingsserien. Det er et sted for oplysning, ja, men nogle gange er det en slags oplysning, der ikke kan findes i en app eller med en Google-søgning.

At to kulturordførere ikke ved mere om vores skønne folkebiblioteker er skammeligt, og jeg håber, de stikker næsen i en bog (eller i det mindste en rapport eller to), før de finder på en masse politiske forslag, der undergraver den fantastiske institution, som vores biblioteker vitterligt er.

 

Læserbrevet er udtryk for skribentens holdning, ikke nødvendigvis BogMarkedets.

 


Kommentarer

    • 25/05/2020
    • Kl. 09:54
    • Laura T.P.
    Som kommunikationsmiddel er litteraturen og det skrevne ord unikt, men i 2020 er der unægtelig mange andre og nye kommunikationsformer, der går efter generation. De ældre generationer står ofte usikre over for ungdommens udtryksmidler i form af memer, "kruseduller" og "lydord", men de har allerede vist sig som en holdbar, sproglig nytilføjelse, så de kan hverken afvises eller dæmoniseres som "ulitterære". Unge mennesker, der sidder med et religiøst-filosofisk værk fra 1500-tallet er sikkert lige så mystificeret som nutidens voksne er over deres udgydelser. Nye boglæsere hænger ikke på træerne, så det er klart, at bogen virker truet i vor moderne tid.
Du skal være logget ind for at kommentere