Hver dag er der en Jussi-krimi thriller med toget fra Berlin

Passion driver boguniverset fremad. Det gælder i hvert fald for Allan Breckling, der gennem flere år har arrangeret bogcaféer i Sønderborg. I aften afholder Brecklings Bogcafé sit måske største forfatterevent.

Allan Breckling opdagede, hvor stor Jussi Adler-Olsen er i udlandet, da han stod på hovedbanegården i Berlin og spurgte ind til boghandlerens salg af Jussis krimier. Boghandleren havde ikke de præcise tal, men sagde: ‘hver dag er der en Jussi-krimi thriller med toget fra Berlin.’

Nu har Allan Breckling lokket Jussi Adler-Olsen til sin bogcafé, Brecklings Bogcafé, i Sønderborg netop i aften, den 4. april. BogMarkedet har i den anledning interviewet Breckling om hans store idol og hans succesfulde bogcaféer.

 

Hvad betyder det for dig, at Jussi Adler Olsen kommer til din bogcafé?

”Det er så stort for mig, at jeg næsten ikke kan være i det. Jeg er blevet fire meter højere. Det har været det ultimative i de syv år, jeg har lavet bogcafeen. Jeg har fået så stor opbakning fra læserne, der er enormt mange, der er meget interesserede i dansk litteratur.” 

 

Du har selv slugt tre bøger af Jussi Adler-Olsen på en weekend. Hvilken følelse får du i kroppen, når du læser hans bøger?

”Den første følelse var, at her sad jeg med en mester. Jeg sad med en forfatter der kunne skrive, havde noget på hjerte og vidste noget om det, han skrev om. Alle hans personer er fiktive, men rammerne omkring dem er faktuelle. Her var virkelig en grundig forfatter med en uovervindelig humor. Jeg blev simpelthen grebet af hans bøger.

Og så opdagede jeg noget, som jeg ikke synes, anmeldere har fat i omkring Jussi: Hævnmotivet! Alle hævner sig på hinanden og ødelægger alt omkring sig, og det gør dem blinde. Og den blindhed, synes jeg, er et underliggende tema i hans bøger. Personerne i Jussi bøger er jo stjernepsykopater, men der er noget mere i dem: Jussi har den evne, at han forsvarer sine personer.

Han finder forsonende ting ved personen og sætter sig helt ind i den enkeltes personlighed, ellers kan han ikke gøre ham så gennemført ond, som han nu skal være. Og her synes jeg, at Jussi som forfatter overstråler de fleste andre forfattere.” 

 

Hvorfor har du skabt bogcafeen?

"Det er glæden ved bøger. Og faktisk min egen glæde, uden at det skal lyde sukkersødt. Hvis jeg mister lysten, så lukker bogcafeerne stille og roligt. Men den lyst er slet ikke slukket endnu.

Jeg har stadig mange andre forfattere, som jeg synes, læserne hernede skal møde. Og nogle af de forfattere, der har været her, er efterspurgt til endnu en bogcafé af læserne. Den næste bogcafé, jeg laver, bliver i efteråret, og det bliver med tre kvindelige krimiforfattere Julie Hastrup, Katrine Engberg og Annemette Hancock. 

Bogcafeerne er et nonprofitforetagende – der er ingen, der tjener millioner på det. Denne gang har Jussi jo doneret en væsentlig del af sin gave til to institutioner hernede, der trænger til en hyggeaften. Den ene er Hertughaven, et bosted for psykiatriske personer, det andet er Gnisten, et sted for ensomme hjerter." 

 

Hvorfor er bogcaféerne så stor en succes?

”Jeg tror, det handler om at give min egen glæde ved litteraturen videre.

Jeg er selv en bogorm, og jeg har igennem skuespilfaget og arbejde med teater i mange år oparbejdet en kæmpe viden om litteratur. Jeg har læst med glæde, siden jeg var dreng, og jeg har fået at vide, at min begejstring for bøger og litteratur smitter ved arrangementerne i bogcaféerne. 

Hver gang jeg har holdt en bogcafé, får jeg at vide: ‘Det her var den bedste bogcafe’. Når forfatterne sidder der, er det meget intenst. Man kan ikke høre en knappenål falde til gulvet, og forfatterne bliver tit længere, end de har lovet for at signere bøger og snakke med deres læsere. Det er de utroligt gode til.

Noget af det sjoveste ved bogcaféerne er de spørgsmål, der kommer fra publikum. Det bliver der altid sat tid af til, for det er fascinerende, hvad hver enkelt har tænkt ved læsning af bogen."

 

Hvorfra kommer din egen kærlighed til og interesse for bøger?

”Den kommer helt sikkert fra min barndom. I starten var bøgerne en slags flugt fra virkeligheden. Min barndom var ind i mellem lidt sølle, min far var arbejdsløs, og min mor var meget syg, og så var bøgerne et godt univers at flygte ind i. Jeg læste alt, hvad jeg kunne få fat i. Jeg startede med de illustrerede klassikere og tegneserierne.

Og så var der ikke langt til John Steinbecks ‘Øst for Paradis’. Den læste jeg, da jeg var omkring 12 år. Den betragter jeg faktisk som min bibel i dag. Det er en vidunderlig bog med nogle fantastiske menneskeskildringer. Så bøger har virkelig givet mig glæde i livet.

 

Allan Brecklings glæde og entusiasme omkring bøger er enormt smittende. BogMarkedets udsendte har, efter samtalen, en lang liste over bøger, der skal læses i nærmeste fremtid.

 


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere