I praktik på et forlag

Hvert år ønsker mange litteraturstuderende at komme i praktik, og en del kommer ud på landets forlag. Hvilke forventninger har universiteterne til praktikstederne?

Da jeg startede på kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie på Aarhus Universitet i 2017, blev vi den allerførste dag rådet til at tage i praktik. Det var vigtigt, at vi som snart-uddannede litterater fik relevant erhvervserfaring at bygge videre på. 

Modsat andre studieretninger var det vores eget ansvar at finde et praktiksted. Det gav os frihed, men jeg oplevede også, at der ikke er meget samspil mellem den studerende, universitet og praktikstedet.

 

Hvad får bogbranchen ud af at have litterater in spe i praktik?

”De kandidater, der er ude i praktik nu, har haft et kursus i litteraturformidling sidste semester, hvor jeg var censor og kunne se, at det rykker. De studerende indgår i projektarbejde og laver også innovative projekter. Det dejlige er, når studerende lærer at tænke det, de kan, med ind i organisationer, også dem der ligger udover de indlysende valg,” fortæller Marianne Ping Huang, lektor og praktikkoordinator på Litteraturhistorie på Aarhus Universitet.

”De studerende er ude i klassikerne som forlagene,” fortsætter hun, ”men de er også ude på magasiner og i projektorganisationer. Deres kompetencer og viden omsættes til en stor værdi i det litterære system af forlag, boghandlere, litteraturfestivaler, biblioteker og andre institutioner og organisationer.”

Marianne Ping Huang.

Søren Frank, studieleder på Litteraturvidenskab på Syddansk Universitet i Odense, supplerer:

”Vores studerende kan bidrage til virksomheder med en skarp analytisk sans, som selvfølgelig både relaterer sig til tekstanalyse og bredere analysesammenhænge (for eksempel konkrete problemstillinger og projekter).”

”Vi forventer også, at de er stærke på det kommunikative plan, både mundtligt og skriftligt, og at dette kommunikationselement er suppleret med det, jeg kalder ’livsviden’, som de har med i bagagen qua deres store belæsthed i litteraturer fra mange kulturer og epoker.”

”Jeg håber også, at vores studerende til en vis grad er praktisk-teoretisk klædt på til at indtræde i en virksomhed og bidrage ret hurtigt, eftersom de tilbydes en heldagsworkshop baseret på forudgående læsning af virksomhedsteori, teori om organisationskultur og teori om virksomhedsmetaforer,” tilføjer han.

 

Besværlig kommunikation

”Vi udarbejder sammen med den studerende og praktikværten en praktikkontrakt med læringsmål og opgaver og beder om feedback fra praktikværterne. Det skaber en systematisk dialog. Vi burde i virkeligheden også systematisk give praktikstederne adgang til de rapporter, de studerende udarbejder som eksamen på praktiksemestret. Det kan igen være med til at skabe et udvidet samarbejde om at have praktikanter,” siger Marianne Ping Huang om kontakten mellem universitet og praktikstederne.

”Der er en god aftagerkontrakt, men vi arbejder ikke systematisk med praktikstederne. Vi tydeliggør, at vi har attraktive kandidater, men der skal også være et godt og kontinuerligt samarbejde med et netværk af praktikværter. Vi skal gøre opmærksom på, at litterater kan bruges i mange flere sammenhænge, men vi skal også være opmærksomme på det nye arbejdsmarked, hvor mange vil få job som freelancere og projektansatte, og vi bør systematisk tilbyde kurser i, hvordan man håndterer dette arbejdsmarked; det kræver nemlig kreativ robusthed,” fortsætter hun.

Søren Frank fortæller om et lignende system på Litteraturvidenskab på Syddansk Universitet:

”SDU har udarbejdet en skabelon til kontrakt mellem studerende og virksomhed, hvori der sikres en vis forventningsafstemning via signalerede rammer og mindstekrav. Derudover er jeg i kontakt med de studerende og kan vejlede og oplyse dem om, hvilke krav, forventninger og rammer der er.”

Søren Frank.

Søren Frank fortsætter: ”Jeg er sjældent i direkte kontakt med virksomhederne. Det er RIO (Research & Innovation Organisation, red.) til gengæld, en enhed på SDU, der har fokus på at bygge bro mellem universitet/studerende og erhvervsliv. I deres kontakt med virksomhederne forbereder virksomhedskonsulenterne disse på, hvad de kan forvente af de studerende, og hvad de kan bruge dem til. RIO har også øje for de forskellige profiler, som uddannelserne og deres studerende har.”

Samtidig påpeger han: ”Vi forventer, at de behandler vores studerende ordentligt og med respekt, og at de forpligter sig på at give dem rigtige opgaver, der udfordrer og udvikler dem. Dermed ikke sagt, at vores studiepraktikanter skal være for fine til at lave kaffe eller kopiere, men opholdet i virksomheden skal så godt som muligt simulere et rigtigt job. Vi forventer også, at virksomheden stiller en slags mentor til rådighed, som den studerende kan sparre med løbende.”

 

Jeanette Sigtenborg Rasmussen er pt. praktikant på forlaget DreamLitt.

Øverste foto: iStock.

 


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere