Iron Fey af Julie Kagawa

Tredje bind af ny fantasy-serie af amerikanske Julie Kagawa er netop færdigoversat og klar til at blive læst. Idéen og historien er god, men seriens danske udgave halter på sproget.

Enhver læseglad teenagepiges fantasi er at komme ind i en magisk verden og møde en mørk, semi-ond lækker fyr, der langsomt tør op over for en. Når han ser på en, banker ens hjerte, og hans ansigt, der så ofte er svært at læse, er som skåret af marmor og skønhed. Men kærligheden er forbudt, for han tilhører Mørket og du, søde, uskyldige pige, tilhører Lyset. Hvad skal der dog blive af jeres star-crossed kærlighed? Kan I leve uden hinanden? Alle disse spørgsmål og meget mere er til stede i nyeste serie fra YA fantasyforfatteren Julie Kagawa.

Som læser hvirvles man, efter en rigtig fin indledning til jeg-fortælleren, Megan Chase, 16 år, ind i alferiget Aldrigaldrig (formentlig oversat efter Peter Pans 'Neverever'), hvor man møder alle former for feer, der nogensinde har eksisteret i samtlige religioner og overtroiske historier verden over. Inspirationen er dog stærkest fra den irske mytologi og overtro, hvis fe-kartotek bare bugner lidt rigere på onde og lumske skabninger end den engelske. Til gengæld trækker Julie Kagawa som kompensation også på litteraturen, særligt den engelske af Shakespeare. Således træffer vi atter Puck, Oberon og Titanie fra En skærsommernatsdrøm, fortolket og forvandlet og placeret i et miljø efter forfatterens egen fantasi. Og fantasi er der til overflod. For selvom man som læser nikker genkendende til bogeymænd, lygtemænd, gobliner, gremliner, bansheer, pixier, Dronning Mab og helheste, introducerer Julie Kagawa os for en helt ny type fey - jernalferne.

Julie Kagawa er en utrolig kreativ kvinde, og hendes sprog og historie rummer alt det, man som fan af genren kunne ønske sig. Der er spænding, kærlighed, uhygge, ondskab, konflikter, intriger, jalousi, magi og venskab, og det hele serveres i et let, flydende og humoristisk sprog. Karaktererne er fuldstøbte, særligt Puck fra Shakespeares fortælling, og den interne triangel af ung kærlighed balanceres fint gennem det gensidige venskabelige bånd, som alle tre unge karakterer deler. Deres mange prøvelser, både sammen og hver for sig, modner dem langsomt, og for hvert bind tilføjes flere lag til deres personlighed. En rigtig coming of age-serie.

Der, hvor jeg som anmelder dog sætter mig lidt på bagbenene, er ved oversættelsen og de valg, som oversætteren har taget. En ekstern læsning af oversættelsen, med tjek af flow og korrekte vendinger samt korrekt oversættelse af væsner, ville have gjort meget godt for bogen. Jeg er dog ikke uden sympati, for vi har på dansk ikke nødvendigvis en dansk pendant til alle de væsner, som Julie Kagawa introducerer os for. Her har oversætteren valgt at lave direkte overførsler af ord, eks. 'redcappere', 'sidhe' og 'brownier', hvilket, for mig, er helt ok. Men visse ord og vendinger i det almene talte sprog er for stive og kluntede. Nogle steder er sætningskonstruktionen, såvel som ordene, oversat direkte, uden hensyn til den danske grammatik. En ekstra korrekturrunde kunne også have været fin. Det være sagt er bøgerne, HarperCollins Nordic tro, smukt sat op, med flotte forsider med blank kachering og pink bånd i hæftningen. Det er små detaljer, men helhedsindtrykket af bøgerne er bare lækkert. Jeg kunne dog godt have ønsket mig en forside for hver karakter, bare for variationens skyld. Men det tilhører småtingsafdelingen. Serien har været skøn sommerferielæsning!

Julie Kagawa: Iron Fey 1-3. Oversat af Sidsel Jacobsen. Serien er anmeldereksemplarer fra HarperCollins Nordic. Seriens sidste bind, Jernridderen, udkommer til september.

 


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere