Jakob Eberhardt - Verdenshistoriens største epidemier

Ny bog om historiens mest smitsomme dræbere

Epidemier kan tvinge samfund i knæ. I Danmark brød pesten ud i 1711 og dræbte inden for et halvt år hver tredje indbygger i hovedstaden - i alt 23.000 mennesker. I dag vil det svare til, at knap 250.000 mennesker omkom på seks måneder i hovedstaden. Et så pludseligt og voldsomt tab af mennesker sætter dybe spor i et samfund - mentalt, socialt og økonomisk.
Epidemiernes historie fortæller dog ikke kun om død og udslettelse, men også om menneskers ukuelighed og overlevelsesevne. Jakob Eberhardt fortæller i den nye bog "Verdenshistoriens største epidemier" om de ti mest smitsomme dræbere.

EN LEVENDE BERETNING
"De første foruroligende rygter når embedsmanden Samuel Pepys i slutningen af april 1665. 'Stor frygt for sygdommen her i byen, da man siger at to-tre huse allerede er blevet lukket. Gud bevare os alle!' noterer han i sin dagbog. Godt en måned senere ser Pepys med egne øjne to-tre huse mærket med et rødt kors på døren og påskriften 'Herre, vær os nådig'. Pesten er kommet til London." Sådan skriver fagjournalist og forfatter Jakob Eberhardt i bogen "Verdenshistoriens største epidemier", som er en levende beretning om historiens mest dræbende sygdomme.

De epidemiske sygdomme har på forskellig vis været med til at forme vores verden og gør det stadigvæk. Nutidens epidemier har måske ikke samme slagkraft, som pest, kopper eller tuberkulose, men sygdomme hærger stadig epidemisk over store dele af jorden, f.eks. aids, ebola og malaria. "Tuberkulose udvikler nye multiresistente varianter, der gør sygdommen svær at behandle med antibiotika, gul feber kan blive en katastrofe for Asien, og selv pesten viser stadig sit grumme ansigt rundt omkring på jorden. Det er derfor ikke uvæsentligt at beskæftige sig med, hvordan mennesker har håndteret smitsomme dræbere gennem historien" fortæller Jakob Eberhardt.

HVAD KAN VI LÆRE AF EPIDEMIERNE?
Jakob Eberhardt mener, at epidemihistorien er interessant at følge, fordi den kan give os indsigt i datidens levevilkår, hvor mennesker levede med en konstant trussel fra dødelige sygdomme. En farlig smitte kunne på ingen tid dræbe en eller flere slægtninge og føre til forarmelse og økonomisk ruin for resten af familien. Epidemihistorien fortæller også om tidligere tiders innovation og opfindsomhed i bekæmpelsen af vira, bakterier og parasitter, og deres eventuelle smittespredere som f.eks. myg, lus og lopper. Jakob Eberhardt mener også, at epidemierne siger noget om tidlig globalisering: "Sygdomshistorien afslører, at verden meget tidligt var globaliseret og hang tæt sammen. Sat på spidsen kunne en europæers nys i 1500-tallet udslette store dele af den indfødte befolkning i Syd- og Mellemamerika. I den nye verden fængede kopper, mæslinger, influenza og andre sygdomme som gnister i et knastørt hølæs." "Verdenshistoriens største epidemier" giver et indblik i en verden, hvor død og ødelæggelse konstant var en trussel, og hvor mennesket fik testet sine overlevelsesevner og innovative talenter.

DE 10 EPIDEMIER - BÅDE ALLIEREDE OG FJENDER
Pest, kobber, tuberkulose, kolera, gul feber, den spanske syge, polio, plettyfus, malaria og aids. De ti mest betydningsfulde epidemier i historien, og dem, der har sat størst aftryk på menneskeheden. Jakob Eberhardt fortæller om epidemierne på en scenisk, fremadskridende og velfortalt måde, som suppleres af mere leksikalske faktaafsnit. Således giver bogen et både samfundshistorisk og medicinfagligt indblik i epidemierne.

Epidemier kan blive allierede i store konflikter, som da den spanske erobrer Hernán Cortés underlagde sig aztekerriget. Det var ikke kun Hernán Cortés' dygtige militære evner, som gav ham succes. Spanieren fik uvurderlig hjælp af en koppeepidemi, som rasede i Mellemamerika, og svækkede og dræbte de indfødte i et uhyrligt omfang. Folk kunne også romantisere sygdomme, som det skete med tuberkulose i 1800-tallet, hvor specielt de velstillede borgere anså sygdommen som 'pænere' end andre samtidige lidelser. Skønlitteraturen gav smitten et godt ry, og folk tillagde sig ligefrem et kunstigt tuberkuløst udseende. Epidemier kan kaste banebrydende teknologi og viden af sig, fordi alle faglige ressourcer og kreative tanker sættes ind på at bekæmpe de frygtelige sygdomme.

Jakob Eberhardt er cand.mag. i historie og dansk samt uddannet fagjournalist. Han står bag flere populærhistoriske artikler og er medforfatter på bogen "1864" (2007) om den dansk-tyske krig i 1864 og eneforfatter til bogen "Den blodrøde flod" (2014) om den finske borgerkrig.

"Verdenshistoriens største epidemier" udkommer i dag.


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere