Jakob Heide: Det er fint, hvis dampen går lidt af i 2016

Stort interview med Jakob Heide Petersen: På trods af de store forlags exodus fra eReolen har bibliotekstjenesten ikke mistet ambitionen om at få flere læsere. 2016 bliver et år med konsolidering og fokus på formidlingen af litteratur, fortæller formanden.

Efter et veritabelt stormvejr sidste efterår, der kulminerede med, at mange store forlag ved årsskiftet trak deres titler fra eReolen, har bibliotekstjenesten igen fået fast grund at stå på. Formanden for foreningen eReolen, Jakob Heide Petersen, fortæller, at 2016 bliver et år, hvor samarbejdet med de mange forlag, som stadig er på tjenesten, skal konsolideres. Det betyder ikke det store, at den kraftige vækst fra 2015 ikke fortsætter, lyder det.
”Vi kunne stadig godt tænke os, at danskerne læste mange flere bøger. Men det er bestemt ikke nogen ambition, at alle sammen skal være biblioteksbøger – det har vi ikke råd til. eReolen har heller ikke et eller andet mål om at få en vis markedsandel. Vi ser gerne, at det kommercielle, digitale marked kommer til at vokse, og det er måske meget fint, at vi i år får en mere begrænset udvikling,” siger Jakob Heide Petersen.
 
Mere stabilitet i 2016
De delvist mislykkede forhandlinger med forlagene i slut 2015 var nok et bump på eReolens vej, som har skabt en del turbolens. Men rystelserne er nu blevet afløst af en større grad af forudsigelighed, hvad angår aftalerne med forlagene. Det betyder arbejdsro i et stykke tid. En arbejdsro som skal bruges på nye initiativer, fortæller formanden.
”Det, vi vil gøre i 2016, er at konsolidere samarbejdet med de forlag, vi nu har. Hovedfokus vil i år også ligge på at udvikle vores site og lære vores brugere bedre at kende. Nu ved vi, hvad eReolen har i kataloget et år frem – for nogle forlags vedkommende endda to år. Det giver en ny stabilitet, som gør, at vi kan tilrettelægge formidling i et længere perspektiv,” fortæller Jakob Heide Petersen. 
Det betyder, at 2016 bliver et år, hvor eReolen vil sætte gang i flere kampagner og vil gå mere i dialog med deres brugere på sociale medier. Der kommer også et nyt børnesite – en særlig indgang til eReolen for børn – ligesom eReolen i det hele taget vil indlede en charmeoffensiv rettet imod børn, unge og børnefamilier.
 
Splittelse i branchen
De store forlags udvandring har gjort, at eReolens katalog er reduceret med 26 procent. Det er Gyldendal, Politikens Forlag, People’sPress, Gads Forlag, Modtryk og Alvilda som altså alle valgte at trække stikket. Det betyder, at der er mistet 3.800 e-bøger ud af 12.500, mens 900 netlydbøger ud af 5.000 er forsvundet. Det kan ses på eReolens udlån, hvor januar 2016 har været præget af stabilitet, mens samme måned sidste år bød på en voldsom 75 procent stigning. 
I det hele taget var 2015 et år, hvor bibliotekerne havde enorm succes med udlån af e-bøger og netlydbøger. Mere end 2,5 millioner udlån blev det til samlet set for tjenesten i 2015. Det er tæt på en fordobling siden 2014, hvor eReolen og Netlydbog.dk (som her var adskilt) tilsammen havde lidt over 1,3 mio. udlån.
Men bibliotekernes digitale vækst i 2015 har på mange måder skabt splittelse i branchen. Store som små forlag diskuterer indbyrdes, om eReolen er en nyttig samarbejdspartner eller en trussel for selve fundamentet i deres forretning. Samtidig tordner Boghandlerforeningen imod de ’gratis bøger,’ mens Dansk Forfatterforening beder om politisk indgriben i konflikten.
 
”Der er ikke noget galt med den størrelse, vi har”
Mange gange i efteråret har medier og utilfredse aktører i branchen stillet spørgsmålene til Jakob Heide Petersen: Hvad er det helt præcist eReolen vil? Hvad skal e-bogstjenesten udvikle sig til? Hvor store skal bibliotekerne være på området for e-bøger?
Igen og igen har Jakob Heide gentaget budskabet:
”Vi vil gerne udbrede litteratur og læsning til flere danskere. Med eReolen kan vi nå nogle brugere, som ikke ellers kommer på de fysiske biblioteker. Desuden har vi særligt fokus på børn og unge samt børnefamilier. Læsning understøtter vigtige uddannelsesmæssige formål, og det er også vigtigt, at børn lærer at være kritiske kulturforbrugere.”
Mener du, at det er hensigtsmæssigt for det digitale bogmarked i Danmark med så stor en offentlig aktør?
”Jeg synes ikke, der er noget galt i, at vi har den størrelse, vi har. De fysiske biblioteker fylder jo også en del, når man kigger på markedet for trykte bøger. Det er ikke så forskelligt.”
 
Vil bruge endnu flere penge på e-bøger fremover
Men kunne bibliotekernes budgetter overhovedet holde til, hvis udviklingen fra sidste år fortsatte?
”Ja, det vil jeg mene. I forhold til bibliotekernes materialebudgetter udgør eReolen stadig kun 10-15 procent. Hvis den digitale efterspørgsel skulle vokse yderligere – det kommer det jo nok til på sigt – så handler det om at omprioritere inden for bibliotekerne. Sådan har forskningsbibliotekerne gjort,” siger Jakob Heide Petersen.
Forskningsbibliotekerne har gennemgået en udvikling, hvor 95 procent af udlånet i dag er digitalt, mens andelen for 15 år siden lå omkring 10 procent. Det har man fået råd til ved at flytte penge fra indkøb af trykte materialer og fra materialehåndtering – altså lønninger – over til det digitale område. Den manøvre skal folkebibliotekerne også igennem, mener Jakob Heide Petersen.
”Jeg tror godt, man kunne forestille sig, at bibliotekerne over en årrække kommer til at bruge endnu flere penge på e-bøger,” siger han.
Hvad så når den digitale begejstring lægger sig – hvis offentlige besparelser og yderligere nedskæringer rammer biblioteksområdet? Vil forlagene med tiden få stadigt lavere betaling for deres bøger hos eReolen?
”Jeg tror, forlagene skal være mere bekymrede for, hvad de kommercielle e-bogstjenester vil betale. Jeg tror ikke, det bliver hos os, de kommer til at lide nød først. Det er et besynderligt argument det med; at ’hvad nu hvis, det offentlige ikke længere vil betale.’” 
 
Gratis er galt
Forskellige forlag og også Boghandlerforeningen har kritiseret eReolen for, at den lærer folk, at bøger er gratis – senest for et par uger siden. Er der ikke en pointe her?
”Vi har jo betalt for bøgerne. Det med at sige i medierne, at vi giver dem ud gratis, det burde forlagene ikke gøre, for de har jo fået deres penge. Når det er sagt, så er det en generel problemstilling ved digitale produkter, at betalingsvilligheden er anderledes. Det er ikke, fordi der ikke er en betalingsvillighed. Man har jo set på andre områder – fx inden for musik, film og tv – at hvis man finder de rigtige forretningsmodeller, vil folk gerne betale. I det perspektiv er det ikke bibliotekerne, der vænner folk til, at bøger er gratis – det er den digitale udvikling generelt.”
Men modarbejder eReolen ikke arbejdet med at finde de bæredygtige forretningsmodeller for digitale bøger, når folk her kan låne kvit og frit?
”Nej tværtimod. Jeg mener, at vi er med til at udbrede kendskabet til og interessen for e-bøger og dermed muligheden for at lave forretninger på området,” siger Jakob Heide.      
 
Nye aktører på banen
Netop nu forhandler de store forlag med den multinationale gigant Amazon om en aftale, der skal give virksomheden adgang til det danske e-bogsmarked. Og i slutningen af januar måned kunne Politiken fortælle, at den russiske e-bogstjeneste Bookmate er klar til at sende en dansk afdeling i luften.
Der sker og vil ske store omvæltninger på det danske e-bogsmarked nu og fremover. Det er også faktorer, som bliver afgørende for, hvordan de store forlag vil agere i forhold til eReolen fremover, vurderer Jakob Heide.
”Noget tyder på, at der kommer nye aktører på banen, og det kan give nogle spændende nye perspektiver,” siger Jakob Heide Petersen, som godt kan glæde sig på danskernes vegne: ”Det er godt, hvis det betyder, at flere danskere kommer til at læse e-bøger. Som bibliotek er vi jo interesserede i, at folk læser så meget som muligt.”
 
Ønsker de kommercielle aktører god vind
Eksempelvis har Mofibo kunnet rapportere om en stor stigning i antallet af nye kunder i januar måned – en fremgang som antageligt hænger sammen med eReolens nu reducerede katalog. Det får dog ikke Jakob Heide Petersen til at ærgre sig, for som han siger:
”Hvis det kommercielle marked for e-bøger begynder at vokse hurtigere end biblioteksmarkedet, så kan det være, at biblioteksdelen ikke giver anledning til så mange bekymringer.” 
Hvad enten det er Mofibo, Saxo, Storytel, Bookmate eller sågar Amazon, der leverer digitale bøger til danskerne, så ser bibliotekerne positivt på det. Selvom de store virksomheders kampagner er til for at fremme en virksomheds interesse, så sætter de altså også fokus på ny litteratur og læsning.
”Det, synes jeg, er vigtigt i en tid, hvor Netflix og HBO fylder rigtig meget. Al markedsføring af litteratur er en god ting.”

Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere