Jeg er sluppet godt gennem et forlagsliv

Der er mange veje ind i forlagsbranchen. For Niels Kølle gik den bl.a. via en souvenirbutik. Efter mere end 40 år i branchen trækker forlagsdirektør Niels Kølle, Fremad, sig tilbage Af Nils BjervigDet overraskede mange i branchen, da man fik at vide, at Niels Kølle trak sig tilbage. »Men han er da ikke så gammel!« lød det fra mange, Deres...

Der er mange veje ind i forlagsbranchen. For Niels Kølle gik den bl.a. via en souvenirbutik. Efter mere end 40 år i branchen trækker
forlagsdirektør Niels Kølle, Fremad, sig tilbage

Af Nils Bjervig

Det overraskede mange i branchen, da man fik at vide, at Niels Kølle trak sig tilbage. »Men han er da ikke så gammel!« lød det fra mange, Deres undertegnede inklusive. For han ser på ingen måde ud til at være en, der nærmer sig en pensionsalder, endsige en efterlønsalder. Men det er sandt. Et år før Gyldendals grænse på 67 år trækker Kølle sig tilbage efter at have ført det gamle LO-forlag Fremad over i Gyldendal-folden, hvor det nu kommer til at dele plads med Forum og Spektrum under Ole Knudsens ledelse.
»Jeg vil gerne selv træffe beslutninger om mit liv,« siger Niels Kølle om grunden til at gå før tiden. Og truffet egne beslutninger har han ofte gjort, siden han efter realeksamen fik en bankuddannelse i Haandværkerbanken.

Vær lydhør
Niels Kølle har været noget tilbageholdende med at sige endelig ja til at lade sig interviewe til Bogmarkedet. For ham er det lidt som at mase sig frem, hvad der absolut ikke ligger til ham. »Jeg har altid ment, at man som redaktør og forlægger skal træde til side og være i baggrunden. Forgrunden tilhører forfatterne. Som forlagsmennesker er vi fødselshjælpere, men det er børnene, der skal vises frem.«
Men vi fik ham overtalt. Tro mod sine holdninger lægger han ud med: »Mange år i branchen har lært mig, at der er flere svar på gode spørgsmål. Og næppe nogen sandhed. Man kan komme med sit bud og i øvrigt være lydhør.«
Og vi er lydhøre over for en fortæller, der stadig er levende engageret i bøger, samfundet, og bogen i samfundet.

Fra reklame til bog
Efter realeksamen og bankuddannelse begyndte Kølle som rekla-memand i Haandværkerbanken, hvor han skrev info-blad sammen med forfatteren Johannes Smith. »Jeg skrev om Gråbrødre Torv (hvor banken lå, den nuværende Danske Bank, red.), og samarbejdet med Smith gav mig meget. Først og fremmest en interesse for redaktion og det at skrive.«
Kølle blev hurtigt klar over, at der ikke var bankmand, han skulle være. Efter et højskoleophold kom han til Gutenberghus Reklamebureau, hvor han var tre år. Samtidig var han begyndt at skrive og instruere amatørfilm – korte spillefilm. »Jeg vandt til og med en førstepris for manus og instruktion,« fortæller han. Det gav ham mod på tanden, så i 1962 tog han til London for at komme ind på et filmstudie. Men på grund af tidernes ikke alt for gunstige konjunkturer for branchen fik han hverken arbejds- eller opholdstilladelse. Derfor gik turen tilbage til Danmark.
Der er mange veje til forlagsbranchen. Kølle tog en af de mere fantasifulde: gennem en souvenirbutik. »Familien Carlsen havde en souvenirbutik, som en bror til Per Carlsen ledede. Her fik jeg en stilling som juleassistance, da jeg kom hjem fra London. Per tilbød mig så en stilling på sit forlag, Carlsens Forlag, som det, vi i dag ville kalde ‘kommunikationsmedarbejder. Her var jeg i tre år for at ende som redaktionsassistent.«
Kølle ville have andre udfordringer, så han søgte til undervisningsforlaget Gjellerup, hvor han kom til i 1966.

En lykkelig tid
»Jeg har altid haft døren stående åben for heldet. Du kan være så dygtig, det skal være, men du skal også have heldet. Og jeg var så heldig at komme på Gjellerup med en meget dynamisk chef, Poul Erik Bjørrild, i en gylden tid for undervisningsforlag, hvor skolebogssalget eksploderede efter 1958-betænkningen. På Gjellerup startede jeg som redaktionsassistent sammen med bl.a. redaktør Christian Ejlers. Her blev jeg til 1973, hvor jeg sluttede som redaktionschef. Noget af det væsentligste, jeg tog med mig derfra, var forståelsen for, at en meget vigtig styrke er at kunne få det bedste frem i folk – at have evnen til at fungere som katalysator med en tro på, at tingene kan lade sig gøre.«
I 1973 skrev Per Carlsen til Kølle for at få ham tilbage til forlaget. Det ville han gerne, men det skulle være i et job med ansvar. Og det fik han. Han blev underdirektør for senere at blive udnævnt til direktør.
»Her var heldet med mig igen. Jeg fik en chef, der lod medarbejderne gennemføre de projekter, de brændte for. Ideer blev taget alvorligt, men de skulle være velovervejede, men så fik man mulighed for at gennemføre dem.«
I et tæt samarbejde med Lise Schiøttz havde han ansvaret for samtryk med datterforlagene i Sverige og Tyskland, som der var en samkøring med. Kølle stod i spidsen for alt fra Pixi-bøger til ungdomsromaner.

Forlag og arbejderbevægelse
»Min grundholdning har altid været i overensstemmelse med arbejderbevægelsens menneske- og samfundssyn, så da jeg i 1987 fik et brev fra Hans Hertel med tilbud om at være med til at rekonstruere det socialdemokratiske og LO-ejede forlag Fremad, forlod jeg efter 14 år Carlsen, der også på det tidspunkt var overtaget af Bonnier.«
Fremad havde ligget mere eller mindre brak i et år, efter at direktion og bestyrelse var gået fra hinanden, som Kølle udtrykker det.
»Jeg så det som min opgave at føre forlaget tilbage til sit udspring, nemlig at være et talerør for forfattere, der havde noget at sige om den tid, vi lever i, og gøre det i en form, der gjorde samfundsdebatten tilgængelig også for arbejderbevægelsens medlemmer. Mit mål var, at Fremads bøger skulle klæde folk bedre på til at deltage i den demokratiske samfundsdebat.«
Hvordan forholdt LO og Socialdemokratiet sig til forlaget?
»I Erik Hemmingsen, der var hovedkasserer i LO, havde vi en meget interesseret bestyrelsesformand, der hele vejen igennem var en stor støtte for forlaget. Men ellers må jeg sige, at LO ikke rigtigt brugte forlaget. SID og Metal brugte det til ad hoc-opgaver som fx at få lavet arbejdernes kulturhistorie. Vi havde vores redaktionelle frihed, men jeg fik aldrig det samspil, jeg havde ønsket. LO lyttede og havde ingen indsigelser, men der var ikke den interesse for forlagets udgivelser, jeg havde håbet på. Men opbakning var der. Og skulderklap fik man ved givne lejligheder,« siger Niels Kølle.
På Fremad var der fokus på at formidle viden og kritisk holdning til samfundets udvikling, og det udmøntede sig også i den målsætning, Niels Kølle satte for forlaget:
»I al beskedenhed så jeg i Fremad med forlagets fornemme folkelige traditioner et redskab til at formidle viden, og i forlagets målsætning hed det bl.a.: Et kendetegn på en Fremad-bog skal være, at den forbedrer læserens muligheder for at tage stilling til sin egen situation ved at beskrive sociale og politiske sammenhænge og danne oplæg til debat.«

Genkendelig profil – også med nye ejere
Det indebar også en kritisk holdning over for fagbevægelse og Socialdemokratiet. »Vi ville være med til at flytte tingene i en retning, alle kunne være tjent med. Vi skulle sikre forlaget gennem en genkendelig profil. Alle udgivelser skal være sten i samme hus.« Derfor var hovedstenene debatbøgerne, som forlaget for 90% vedkommende selv tog initiativ til. Det blev til nogle debatserier, som ‘Tanker til debat’ og ‘Videnskab til debat’. Men debatten trivedes – og trives stadig – også i kriminalromanen. »Det er netop det, der har gjort krimi så vigtig i Fremads udgivelser, med navne som Staffan Westerlund, den svenske professor i miljøret, hvis bøger bl.a. handlede om atomsikkerhed, og Walter Mosley og Sara Paretsky, der også kaster kritiske øjne på vores samfund.«
I midten af 1990’erne ændrede LO og Socialdemokratiet mediepolitik, og opbakningen til forlaget var ikke længere en given ting. Niels Kølle så det som sin opgave at sikre forlaget. Og det gjorde han ved at få forlaget solgt til Gyldendal i 1997, hvor det har været lige siden, nu som del af GB-forlagene.
»Hvad fagbevægelsen sagde? De sagde ikke noget, der var blot almindelig uopmærksomhed. Det var jo også sådan, at nogle af partiets folk gik til andre forlag med deres bøger – kun Anker Jørgensen har altid været trofast,« siger Niels Kølle konstaterende. »Men forlaget skulle sælges. Det ville ikke have været muligt, hvis vi ikke havde haft vores klare profil. Andre har lavet den samme slags bøger, men vi gjorde kun det. Vores bøger er økonomisk smalle, og et sådant forlag ligger ikke trygt og lunt i svinget. Det var godt at komme over i Gyldendal, hvor bøgerne passede fint ind, og jeg kunne tage målsætningen med mig over. Alt det organisatoriske kunne jeg overlade til Gyldendal, og økonomien fik det bedre. Og det var en stor tilfredsstillelse igen at komme over i et bogmiljø med et professionelt samarbejde med kollegerne på Gyldendal.«

Mangel på respekt
Du har gennem 40 år beskæftiget dig med bøger inden for undervisning, børnebøger og samfundsdebat. Hvordan ser du på bogens position i dag ?
»I mange år har forlagene været med til at ligegyldiggøre litteraturen ved at sænke kvalitetstærskelen. Det er vel et tegn, at bøgerne smides på nedsættelse eller i papirmøllen, så snart folk vender dem ryggen – nogen rimelig begrundelse for at lagerføre bøgerne kan ikke findes. Alting måles med evnen til at skabe omsætning og afkast. Vi tænker meget på at sælge mere/flere – måske skulle vi tænke på at sælge bedre. Bedre bøger. Gengive bogen noget af den eksklusivitet, jeg tror, den havde tidligere – og dens nødvendighed.«

Det nytter
Selv om Niels Kølle mener, at holdningen til kvalitet og seriøs viden er truet af tidens tendens leflen for mindste fællesnævner, tror han alligevel på, at bogen nytter: »Der er mange muligheder for at blive klogere. En god historie med udgangspunkt i den samfundsorden, vi liver i i dag, kan sætte fokus på urimeligheder og give anledning til eftertænksomhed. En af de mest spektakulære teknologiske bedrifter i det 20. århundrede, Apollo 11’s færd til månen, ville ikke være lykkedes uden de retningsjusterende sideraketter. Sådan er det også med bøger, de kan være med til at ændre retningen, vi bevæger os i.«
Bogmarkedet nr. 13 - 2003

Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere