Job-information

En gammel historie fortæller, at en kunde kom ind i en boghandel og bad om Jobs Bog. Boghandleren kendte ikke bogen og bad om at få titlen stavet. Da det ikke så ud til, at de havde den på lager, foreslog boghandleren i stedet Hvad kan jeg blive.Denne udmærkede titel, som er udkommet siden 1952, kommer nu i 31. udgave på over 1.000 sider. Samtidig er der nu mulighed for at se små...

En gammel historie fortæller, at en kunde kom ind i en boghandel og bad om Jobs Bog. Boghandleren kendte ikke bogen og bad om at få titlen stavet. Da det ikke så ud til, at de havde den på lager, foreslog boghandleren i stedet Hvad kan jeg blive.

Denne udmærkede titel, som er udkommet siden 1952, kommer nu i 31. udgave på over 1.000 sider. Samtidig er der nu mulighed for at se små film på hver lidt over tre minutter om de forskellige job og uddannelser. Hvis man klikker ind på boghandler, fortæller tre engagerede boghandlermedhjælpere om uddannelsen, og man får desuden at vide, at der er gode jobmuligheder hos danske boghandlere.

Den nye udgave Hvad kan jeg blive 2011 giver en samlet og opdateret oversigt over mere end 1.000 uddannelser og job. Bogen fortæller, hvad der kræves for at komme ind på de forskellige uddannelser, hvor lang tid de varer, hvordan de er bygget op, og om der er muligheder for SU eller praktikplads.

Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere