Julehygge hos Eksistensen

Jul er gode tanker og gode gerninger, sang, glögg og glæde. Og juletræet må med.

Hos Eksistensen fylder julen meget. Vi synger morgensang hver morgen hele året rundt og i december synger vi selvfølgelig julesange. Vi skiftes til at vælge, så alle får sunget deres yndlingssang eller salme. 

Som noget nyt, arrangerede vi en julestue den første torsdag i december, hvor vi åbnede dørene for alle, både kendte og ukendte af huset.

Der kom både velkendte ansigter og blev stiftet nye bekendtskaber. Vi pyntede juletræ, klippede juleengle, samlede penge ind til projektet Julegaveregn i en tombola, sang flere salmer, spiste æbleskiver og drak glögg.

Juletræet står så fint med sin pynt og bliver stående resten af december.

 


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere