Jussi Adler-Olsen vandt Publikumsprisen i Horsens

Den populære krimiforfatter Jussi Adler-Olsen modtog publikums gunst ved weekendens Krimimessen i Horsens, der i øvrigt blev den bedst besøgte nogensinde med 7.500 gæster.

Søndag klokken 12 uddeltes Krimimessens Publikumspris på Sort Scene midt i messeområdet med alle forlags- og boghandlerstandene. Læserne bestemmer vinderen af den prestigefyldte pris. De kunne stemme på deres favorit i de sidste to uger af marts.

De ti nominerede til prisen var indstillet af danske krimibloggere. Og mens vinderne af stort set alle andre priser, der blev uddelt ved Krimimessen, allerede blev offentligtgjort midt i januar, var der spænding til det sidste om, hvem der skulle vinde Publikumsprisen. 

Sidste års vinder var Michael Katz Krefeld. I år løb Jussi Adler-Olsen - Danmarks måske bedstsælgende krimiforfatter overhovedet - som nævnt med prisen.

Sydbank sponsorerede prisen, der består af en granitskulptur og 25.000 kroner.

BogMarkedet ønsker tillykke!

Fotokilde: Politikens Forlag/Presse. 


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere