Købsmønstre i boguniverset

Danske Forlag og Boghandlerforeningen udgiver hvert år en undersøgelse om udviklingen i bogkøbernes vaner og præferencer. Således også i år.

Alt er kastet op i luften i bogbranchens økosystem i disse samfundskarantæne-tider – forfattere mister indtægter fra verden uden om papirsiderne, de boghandlere, der holder åbent, kæmper med mennesketomme bycentre, forlag bløder, mens webboghandlere og streamingtjenester oplever kronede dage – alt sammen mere eller mindre velkendte tendenser på speed.

Derfor virker det en smule virkelighedsfjernt i denne situation at læse resultaterne fra en undersøgelse af bogkøbernes vaner i det forgangne år foretaget tilbage i februar måned – men kun umiddelbart. Hverdagen vender tilbage.  

 

Resultater

Undersøgelsen er foretaget af Voxmeter og er baseret på telefoninterviews med et repræsentativt udsnit af den voksne, danske befolkning på cirka 1.200 personer.

I forhold til undersøgelsen fra sidste år bærer denne undersøgelse ingen store overraskelser til torvs, men repræsenterer en fortsættelse af allerede kendte tendenser.

  • En lidt større andel af de adspurgte i forhold til sidste år har købte deres seneste bog i en fysisk boghandel (fra ca. 50,2 % til 53,5 %), en tendens der er steget siden 2015
  • Andelen af salget af trykte bøger i forhold til digitale formater er gået marginalt ned (fra 50,2 % til 48,7 %)
  • Ser man på, hvor mange bøger folk køber, fremgår det, at antallet af dem, der køber en-to bøger om året, er faldet lidt (2 %), mens procentdelen med af folk med køb af tre-ni bøger er steget med 3,2 %, mens den storkøbende gruppe med over ti købte bøger på et år er steget med 1,6 %  

 

Du kan læse flere resultater fra undersøgelsen i de tre delrapporter:

Resultater 2020

Udvikling 2019-2020

Tendenser 2001-2020

Foto: iStock/Getty Images.


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere