Kønsforsker: Skæv kønsfordeling er altid dårligt for en arbejdsplads

Det mener kønsforsker Karen Sjørup, som har set på BogMarkedets tal over kønsfordelingen blandt forlagsansatte.  

”Jeg mener, det altid er dårligt for en arbejdsplads, hvis der er alt for stor dominans af det ene køn. Jo større dominans der er af det ene køn, des mere ekskluderende vil det også virke for det andet.”
Det mener kønsforsker Karen Sjørup, som er lektor ved Institut for Samfund og Globalisering på RUC. Hun har gransket BogMarkedets tal fra en ny undersøgelse af kønsfordelingen blandt danske forlagsansatte. Undersøgelsen omfatter 393 forlagsansatte, og tallene viser, at syv ud af ti medarbejdere er kvinder på de undersøgte forlag.
Karen Sjørup ser tallene i BogMarkedets undersøgelse, som resultatet af en udvikling, der har været meget længe undervejs. Siden kvindernes indtog på arbejdsmarkedet er der ifølge hende sket en professionalisering af kvinders fritidsinteresse for bøger.
Men hvad betyder det for en arbejdsplads, når kønsfordelingen er sådan?
”Hvis 72 procent er kvinder i forlagsbranchen, vil det virke ekskluderende for mænd. For eksempel ser man i andre brancher, hvor der er få mænd, hvordan de af og til bliver ’tvunget’ til at blive chefer,” siger Karen Sjørup og eksemplificerer med den mandlige pædagog, som hurtigt bliver foreslået som souschef af kvindelige kollegaer.
 
”Forlagsbranchen har et strukturelt problem”
Men også i beslutningsprocesser kan en skæv kønsfordeling have konsekvenser, påpeger Karen Sjørup: 
”Det vil formentlig betyde, at der sker nogle prioriteringer, som kun er præget af det ene køn,” siger hun.
Men den køber kønsforsker Sara Louise Muhr ikke.
”Det med ’at man vil få et miljø, der er domineret af visse kompetencer,’ det, tror jeg ikke, handler så meget om køn, som det handler om, hvad der arbejdes med,” siger Sara Louise Muhr, som er PhD og ekstern lektor på CBS.
Efter at have kigget på BogMarkedets tal påpeger hun i stedet et andet aspekt, hvor hun mener, at forlagsbranchen har et strukturelt problem. Nemlig i og med at den åbenlyst kvindedominerede branche stadig har en forholdsmæssig overrepræsentation af mænd på ledelsesposter:
”Dér, hvor jeg ser et strukturelt problem, er, når der sker en hierarkisk forskel, som man ser i mange kvindedominerede fag, som eksempelvis på folkeskoler og i institutioner, hvor det ofte er mænd, der stiger i lederpositioner,” siger kønsforsker Sara Louise Muhr fra CBS.
 
Risikoen er mangel på dynamik
Bent Greve kan imidlertid godt se, at den skæve kønsfordeling kan have uhensigtsmæssige følgevirkninger.
Han er arbejdsmarkedsforsker og professor ved Roskilde Universitet. Bent Greve påpeger, at det generelt er godt med mangfoldighed og forskellige tilgange på arbejdspladser. Det er godt at sammensætte ansatte, der tænker forskelligt, fordi forskelligheden giver bedre resultater. Det gælder i øvrigt både for køn, uddannelse og alder, understreger han.
”Tallene afspejler en branche, hvor der gennemgående er flere kvinder end mænd. Risikoen ved det er, at for mange tænker ens, og at arbejdspladsen derfor ikke får den dynamik, der er brug for, fordi der ikke er en tilstrækkelig variationsbredde blandt de ansatte,” siger Bent Greve og fortsætter:
”Man risikerer, at der gennemgående bliver lagt vægt på de samme ting, når der skal tages beslutninger. Men man skal også passe på ikke at overtolke tallene, for gennem uddannelse har de ansatte jo også fået værktøjer til at træffe de her beslutninger.”
 
Diskurser om køn
Forskellighed er en styrke for arbejdspladser, understreger Bent Greve, men påpeger også, at den skæve kønsfordeling i BogMarkedets undersøgelse formentlig har en helt naturlig årsag. Nemlig at mange flere kvinder uddanner sig på humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser.
Det er Lise-Lotte Holmgreen delvis enig i. Hun er lektor ved Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet. Hun forklarer, hvordan den ’pipeline’, der leder fra uddannelserne og ind på arbejdsmarkedet, tegner kønsfordelingen på arbejdspladser. Men også diskurser i stillingsopslag og generelt omkring arbejdet i en branche spiller ind.
”Det ser man igen og igen. Der er nogle underliggende strukturer, som gør, at der sker forskellige kønsopdelinger på arbejdsmarkedet,” siger hun og forklarer, at det også ofte handler om valg, der træffes meget tidligt i uddannelsesforløb.
Men hun påpeger også, hvordan mange forskere gennem tiden har argumenteret for, at hele kønsdebatten bygger på en social konstruktion. Det vil sige, at mænd sat i en given situation sagtens kan agere som kvinder og omvendt. 

Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere