Karsten Blauert 50 år

Den 6. april fylder Karsten Blauert 50 år. Har man haft et bare perifert forhold til den danske forlagsbranche de seneste år, vil man vide, at Karsten Blauert var på forlaget GAD, da de tre bestsellerforfattere Vita Andersen, Helle Stangerup og Kirsten Thorup skulle markedsføre litteraturen på forlaget. Han var siden på forlaget Aschehoug sammen med Stig Andersen i den periode, hvor forlaget...

Den 6. april fylder Karsten Blauert 50 år. Har man haft et bare perifert forhold til den danske forlagsbranche de seneste år, vil man vide, at Karsten Blauert var på forlaget GAD, da de tre bestsellerforfattere Vita Andersen, Helle Stangerup og Kirsten Thorup skulle markedsføre litteraturen på forlaget. Han var siden på forlaget Aschehoug sammen med Stig Andersen i den periode, hvor forlaget blev relanceret til en millionforretning på ikke mindst bøger af, om og med kendte mennesker, og Karsten Blauert har senest stået i spidsen for Bonnier-forlagene Børsens Forlag og Forlaget Møntergården, hvor udgivelserne bl.a. har været Lisbet Dahls storsælger At Overkomme Livet og Peter Schmeichels bog om målmanden selv. Fra april 2000 har Karsten Blauert stået i spidsen for Politikens Forlag.
Karsten Blauert stortrives i sit nye job, og siden sin tiltræden har han arbejdet på at revidere, redesigne og modernisere grundstammen i Politikens Forlag: rejsebøger, håndbøger og ordbøger. Derudover er også lanceret en ny linie POLITIKEN, hvor forlaget udgiver kultur, debat, livsstil og årbøger i samarbejde med blandt andre Politikens journalister.
Karsten Blauert har den sjældne evne, at han både er marketingmand og forlægger, økonom og redaktør. »Og den kombination passer godt til os,« siger Politikens adm. direktør Lars Henrik Munch.
Nr. 12/13

Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere