Kierkegaards saltomortalespring

Undertitel: En boggave fra Søren Kierkegaard til Regine Olsen
Forfatter: Henrik Fibæk Jensen
Sider: 152
Omslag: Paperback
Forlag: Books on Demand

Torsdag den 12. november 1840 foretog den 27-årige Søren Kierkegaard som sædvanlig en gåtur i Københavns gader. Undervejs slog han et smut omkring Børsen, hvor han i Schubothes boghandel købte en splinterny roman i to bind skrevet af Carl Bernhard. Gamle Minder lød dens lovende titel.

Efter købet ilede Kierkegaard hjem til sin lejlighed på Nørregade, hvor han i de følgende dage slugte den ekstremt underholdende bog, der foregår i Struensee-årene og handler om lidenskab og troskab. Ja, han blev så begejstret for værket, at han onsdag den 18. november forærede det til sin forlovede den 18-årige Regine Olsen.

Hvorfor ville Kierkegaard for enhver pris have netop hende til at læse Bernhards roman? Hvilken rolle kom Gamle Minder i det hele taget til at spille i den verdensberømte love story, der udspillede sig for knap 200 år siden bag voldene i Kongens København?

Kierkegaards saltomortalespring henvender sig til alle, der måtte interessere sig for Søren Kierkegaard, Regine Olsen, Carl Bernhard og/eller tilsyneladende ulykkelige kærlighedshistorier, der måske alligevel ender lykkeligt?

Fakta om bogen
Titel: Kierkegaards saltomortalespring
Undertitel: En boggave fra Søren Kierkegaard til Regine Olsen
Forfatter: Henrik Fibæk Jensen
Sider: 152
Omslag: Paperback
Forlag: Books on Demand


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere