Kirsten Skaarup - Engle

I denne smukt illustrerede bog fortæller Kirsten Skaarup om det himmelske hierarki, om ærkeenglene og deres forbindelse til planeter, stjernetegn etc. Bogen er krydret med citater fra fortid og nutid, der belyser skiftende tiders syn på engle, kærlighedens budbringer. 

Lysvæsener har altid været hos os. De har været kendt og beskrevet af de fleste gamle kulturfolk, og både i det Gamle og det Nye Testamente, og i Koranen findes der levende beskrivelser af engle. Men også oldtidens assyrer og grækere, de amerikanske indianere og de indiske yogier var bekendt med englebegrebet.

De strålende væsener bringer bud om håb og kærlighed til dem, der vil lytte. Det kræver ro og stilhed at møde en engel – måske netop derfor har de været forvist fra vores liv i så lang tid. Men måske er vi ved at være mere åbne overfor dem?

 

Engle er en lille bog om kærlighedens budbringere og vores syn på dem gennem tiden. 

 

Kirsten Skaarup (f. 1945) er skribent og globetrotter. Hun har rejst med rygsæk over hele kloden og været formand for Danske Kvindelige Eventyrere. Hun er forfatter til et utal af bøger, ikke mindst vegetariske kogebøger. Hun er kendt som “Den grønne frk. Jensen”.

 

Bogen må gerne omtales, men ikke anmeldes før udgivelsesdagen.

  

Med venlig hilsen

Rosinante


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere