Kon-turs formand går

Grundet forskelligt syn på den fremtidige udvikling i Kon-tur har Peter Thinghøj Christiansen efter eget ønske valgt at trække sig fra formandsposten i den frivillige kæde og træde helt ud af bestyrelsen.Peter Thinghøj Christiansen siger, at der er mange forskellige ting, der gør, at han har valgt at trække sig: »Jeg har jo været med helt fra begyndelsen, og nu er der så lagt op til...

Grundet forskelligt syn på den fremtidige udvikling i Kon-tur har Peter Thinghøj Christiansen efter eget ønske valgt at trække sig fra formandsposten i den frivillige kæde og træde helt ud af bestyrelsen.
Peter Thinghøj Christiansen siger, at der er mange forskellige ting, der gør, at han har valgt at trække sig: »Jeg har jo været med helt fra begyndelsen, og nu er der så lagt op til noget, som jeg ikke har lyst til at slås for. Jeg kan ikke gå i detaljer, for jeg har på ingen måde lyst til at skade Kon-tur.«

Når du træder helt ud af bestyrelsen, betyder det så også, at du helt melder dig ud af Kon-tur?
»Nej, det har jeg ingen planer om. Når man har brugt så meget tid gennem fire år på et projekt, så hænger man på.«

På et bestyrelsesmøde 1. september er næstformanden Anders M. Pedersen, Pandrup Boghandel, konstitueret som formand indtil førstkommende generalforsamling finder sted. Det sker først til maj næste år, hvis ikke der kommer en ekstraordinær generalforsamling i mellemtiden.

Peter Thinghøj fortsætter i Boghandlerforeningens bestyrelse, hvor han er valgt ind af de kædeløse boghandlere.

Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere