Konference om bogbranchens udfordringer og muligheder

Små hundrede bogfolk mødte en engelsk og en dansk ekspert og hørte bagefter en debat -mellem to forlæggere og to boghandlere.

»Det er svært at spå – især om fremtiden,« sagde Storm P engang, og det bekræftede Cambridge-professoren John B. Thompson i sit spændende foredrag, der mest handlede om det amerikanske og det engelske bogmarked. Da hans bog Merchants of Culture skulle ud i en paperbackudgave, måtte han gen-interviewe en del af de 280 bogfolk, som han havde talt med, da han skrev originaludgaven. For i mange tilfælde var de forventninger, de interviewede havde for to-tre år siden til fx e-bøger, helt ved siden af.
Ifølge Thompson er bogbranchens to helt store udfordringer pirateri og priskrig. Som et eksempel nævnte han Amazon, som forsøgte at erobre hele e-bogsmarkedet ved at tilbyde alle e-bøger til $ 9,99, der ville betyde et tab på omkring $ 3 pr. e-bog, for så at presse forlagenes priser helt i bund, når de var helt alene på markedet.
John B. Thompsen havde både dystre udsigter for forlag og for boghandlere. For forlagene lå meget af faren i, at omsætningen skulle øges med 8-10 % hvert år på et statisk marked, hvilket ofte resulterer i, at der satses alt for voldsomt på de såkaldte ’big books’, som forlagene køber i dyre domme og håber på bliver bestsellere, men som ofte ikke bliver det. Og hos boghandlerne så Thompson den mellemstore boghandel som den mest truede art, mens de meget små og de meget store nok havde bedre chancer for at overleve.
Interessant var det også at høre om de meget forskellige markedsmekanismer i Storbritannien og i USA, hvor det i USA er agenterne, der presser forlagene, mens det i UK er forhandlerne, der presser forlagene. Meget af det, som John B. Thompson fortalte, kan man læse i hans bog, som var anmeldt stort i BogMarkedet nr. 13 i år.

Bogbranchen er som humlebien
83 tilmeldte samt de seks oplægsholdere deltog i halvdags-seminaret Bogbranchens udfordringer, der fandt sted fredag 28. oktober i Gyldendals mødelokale Trykkeriet.
Efter Thompsons inspirerende oplæg kom Lisbeth Worsøe-Schmidt, der er lektor ved Det Informationsvidenskabelige Akademi, med sit oplæg om det danske marked. Hun sammenlignede bogbranchen med humlebien, der ikke ved, at den ikke burde kunne flyve, men gør det alligevel. Worsøe-Schmidt kunne ikke komme med hurtige løsninger: »I er svære at hjælpe, fordi I ikke vil samarbejde, og I ikke vil dele jeres erfaringer med andre, så det kræver både hårdt arbejde og måske hjælp fra politisk hold, hvis I vil overleve.« Hun nævnte BookScan som et glimrende eksempel på et værktøj, branchen kunne have haft stor glæde af, men som ikke blev bakket op. Lisbeth Worsøe-Schmidt havde en historisk gennemgang af bogbranchen, hvor hendes pointe var, at det, man begyndte med i 1400-tallet, var styret af kvalitet mere end af at score profit, mens det nuværende marked favoriserer kvantitet frem for kvalitet, og at der igen bør satses på kvalitet i stedet for på kvantitet. Ellers vil det gå som på det engelske marked, hvor de store styrer, og hvor mange ikke evner at følge med og går fallit, fordi de er ildsjæle, men ikke gearet til også at være markedsfolk.
Faren på det postmoderne marked, som Worsøe-Schmidt kaldte det, er, at alle i dag næsten kan få fat i alt og ikke behøver hverken forlag eller boghandlere. Hendes råd var: »Lær trade, hvis I er ’litterære’ – og omvendt – og se jeres produkter og idéer fra publikums side.
Og så sagde Lisbeth Worsøe-Schmidt til slut, at hun altid havde kæmpet for de faste priser, men at hun mente, at det er ren nostalgi at tro, men kan vende tilbage til det gamle system.
Det var direktør Erland Kolding Nielsen, Det Kongelige Bibliotek, absolut ikke enig i. Han mente, at der under de givne omstændigheder ikke ville være nogen af de tilstedeværende boghandlere tilbage i 2020.

Hvad gør man for også at eksistere i 2020
Seminaret sluttede med en paneldebat mellem to forlæggere og to boghandlere, der blev spurgt af kursusleder Bjarke Larsen, hvad de ville gøre for at overleve og også være på markedet i 2020.
Inger Kristensen, Forlaget Klim, sagde, at det gælder om at satse på kvalitet og på at gå på mange ben: »Fordelen for os små forlag er, at vi er hurtige og omstillingsparate, men jeg ved godt, at det bliver op ad bakke.«
Direktør Tine Smedegaard Andersen, Rosinante, var ikke så bekymret. »Vi har altid snakket om krise, men på Rosinante har vi meget godt at bygge på, men selvfølgelig kan vi altid blive endnu dygtigere til at lave de varer, som kunderne gerne vil have.«
Boghandler Jørgen Balle, Løgstør, opfordrede branchens folk til at være kloge som branchens gamle logo, uglen. »Vi skal lære at tale sammen, boghandlere, forlag og forfattere, hvis vi igen skal til at tjene penge. Som købmand vil jeg gerne have en vare, jeg kan tjene penge på – ja, gerne flere.« Og så nævnte Balle som et eksempel Gyldendals tobindsværk om Limfjorden, der er så billigt (499 kr.), at forlaget direkte taber penge, hver gang de sælger et eksemplar.
Boghandler Michael Lundgaard, Illum, var ikke så bange for internettet – mere for supermarkederne, men han mente, at hans chancer lå i at være nicheboghandler, som han er det i et stormagasin, hvor de har specialiseret sig i kogebøger. »Hos os er det det store udvalg, der betyder noget, mere end at man kan få bogen lidt billigere andre steder.«
Under den efterfølgende debat kom man ind på forlags direkte salg til billigere priser end boghandlernes, nettopriser, fri ombytning, storsalg til supermarkeder, kunders byttemuligheder overalt og naturligvis frie contra faste priser.


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere