Konkurrence: Børnebøger med LGBT-islæt

Grundtvigsk Forum udskriver en børnebogskonkurrence, hvor hovedkravet er, at der indgår en LGBT-person.

”God børnelitteratur er mesterlige fortællinger om alle sider af menneskelivet,” siger Kirsten M. Andersen, formand for Grundtvigsk Forum.

Alle sider er menneskelivet indbefatter selvfølgelig, at der optræder LGBT-personer, men ikke nødvendigvis som historiens tema - de kan også medvirke, uden at der gøres et stort nummer ud af det. 

Kan du skrive sådan en historie, kan du med fordel deltage i Grundtvigsk Forums konkurrence. Præmien er 20.000 kroner.

Kravene er:

  • Målgruppen er tre-seks-årige
  • Der skal optræde én eller flere LGBT-personer i historien, enten som hovedkarakterer eller bipersoner
  • Illustrationer modtages ikke
  • Omfang på historien er maks 6.000 tegn (inklusiv mellemrum)

Dit bidrag skal sendes senest den 21. maj til: vartov@vartov.dk, mærket "Børnelitteraturkonkurrence". 

Vinderen offentliggøres den 14. august.

Ønsker du yderligere information om selve konkurrencen, skal du kontakte: vartov@vartov.dk

Konkurrencen er støttet af Statens Kunstfond og Dansk Forfatterforening med flere.  


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere