Korte svar på de store spørgsmål

  • Nye udgivelser
  • 09/11/2018
  • Klim

Forfatter: Stephen Hawking
Originaltitel: Brief answers to the big questions
Originalsprog: eng
På dansk ved: Ninna Brenøe
Omslag: Indbundet
Forlag: Klim

Stephen Hawking regnes for en af de største videnskabsfolk i vores tid. Han er kendt for både sine gennembrud inden for den teoretiske fysik og for sin evne til at formidle komplekse begreber med overskud og en umiskendelig tør humor, som hans ALS-diagnose ikke fik bugt med. Da han i foråret døde 76 år gammel – efter at have overlevet lægernes prognose med godt 50 år – arbejdede han på sit sidste projekt: en bog med svar på ‘de store spørgsmål’, som han så ofte blev stillet, også selvom nogle af dem lå uden for hans akademiske felt. På disse sider deler han sine personlige synspunkter på de største udfordringer, vi står over for, og giver sit bud på, hvor vi og vores klode er på vej hen.

Bogen indeholder desuden personlige fotografier, arkivmateriale og et forord af skuespilleren Eddie Redmayne, der spillede hovedrollen i filmen om Hawkings liv, ‘Teorien om alting’, samt et efterord af Hawkings datter, Lucy Hawking.

Bogen udkommer samtidig i en række lande verden over og er en af både det britiske og det amerikanske forlags største efterårsbøger.

Samtidig udgives en 20 årsjubilæumsudgave af Hawkings banebrydende værk En kort historie om tid, som stadig ligger på Amazons bestsellerliste og lå på New York Times bestsellerliste fem år efter, at den udkom i 1988.

Fakta om bogen
Titel: Korte svar på de store spørgsmål
Forfatter: Stephen Hawking
Originaltitel: Brief answers to the big questions
Originalsprog: eng
På dansk ved: Ninna Brenøe
Omslag: Indbundet
Forlag: Klim


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere