Krimimessen i Horsens blev en succes

De besøgende på årets store krimimesse fik mange gode oplevelser. Det ser også godt ud, når arrangørerne efterfølgende gør regnskabet op. Kulturformidler Thomas Behrmann fra Horsens Bibliotek svarer på BogMarkedets tre hurtige spørgsmål

Var besøgstallet bedre eller dårligere end sidste år?

"På trods af det voldsomme vejr lørdag fastholdt vi besøgstallet fra 2017, hvor vi tog et pænt hop op med en stigning på 1.100 gæster i forhold til 2016. Det er vi meget glade for. Og der skete jo så det, at besøgsmønsteret ændrede sig, så der kom flere søndag. I alt besøgte lidt flere end 7.000 Krimimessen. " 

Hvordan forløb det alt det praktiske - logistik, mad, wc´er, de mange stande, de mange besøgende, de mange arrangementer?

"Alt forløb yderst tilfredsstillende."

Hvad syntes folk om, at der ikke var ikke et børneområde i år? 

"Vi havde jo kommunikeret det ud på forhånd, så det var der kun meget få kommentarer til."

På fotoet modtager en stolt og glad Michael Katz Krefeld Krimimessens Publikumspris, som overrækkes af borgmester Peter Sørensen. 


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere