Krisen kradser i USA

At der er krise, er ingen nyhed. Det er det til gengæld, at det store forlagshus Houghton Mifflin Harcourt (USA) »midlertidigt« har stoppet for indkøb og antagelse af nye manuskripter. Det skriver Publishers Weekly.

Det gælder såvel skøn- som faglitteratur. Ifølge Blumenfeld, forlagets kommunikationschef, er det ikke noget permanent, og skridtet skal ses »ikke som et drastisk skridt, men snarere som fornuftig forretningsførelse«. To agenter beskriver i PW skridtet som »uhørt og meget skræmmende for hele branchen«.


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere