Kulturministeriet uddeler børnebogspriser

I år er prisvinderne af børnebogpriserne forfatter Kathrine Assels og illustrator Signe Parkins. Uddelingen ved kulturminister Joy Mogensen live-streames i eftermiddag.

”Børnelitteraturen er vores første møde med litteraturen. Det er her, at vi for første gang oplever, hvilken enorm rækkevidde vores egen fantasi har.

Det er vigtigt at styrke læselysten hos alle, men især hos dem, der ikke har fået den ind med modermælken,” fortæller kulturminister Joy Mogensen.

Kathrine Assels modtager forfatterprisen for romanen ’Mester Ester’, mens Signe Parkins modtager illustratorprisen for bogen ’Blomsten der elsker mig’.

Med hver pris følger 75.000 kroner.

Prisuddelingen live-streames klokken 15.15 i dag tirsdag den 8. september.

Følg linket og se med

BogMarkedet ønsker Signe Parkins og Kathrine Assels tillykke!

 


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere