Kunstarten, der gør samtale mulig

Et nyt europæisk magasin om oversættelse har set dagens lys. Den ene af de tre redaktører, danske Juliane Wammen, fortæller om Counterpoint.

Hvorfor et europæisk oversættermagasin – hvad får eksempelvis dine danske kolleger ud af at læse Counterpoint?

”Ja, man kunne vende spørgsmålet om og sige, hvorfor ikke?

Oversættelse er jo pr. definition og i sin natur internationalt orienteret – uanset hvilken type oversættelse, der er tale om – og litterær oversættelse tiltrækker derudover mennesker, som har en stor kærlighed til litteraturen i alle dens mange former. Litteratur er en meget grundlæggende måde at tale sammen på, på tværs af skel og grænser, og oversættelse er den kunstart, der gør samtalen mulig.

Som oversættere har vi en helt naturlig interesse for, hvad der foregår i andre kulturer og sprogområder – og rigtig mange oversætter til og fra andre europæiske sprog.

Counterpoint skal bidrage til diskussionen af, hvad oversættelse overhovedet er, og også meget gerne forklare og illustrere det for folk, der ikke oversætter. Det er jo en litterær praksis, som ikke kun kræver sproglige færdigheder, men også litterær sensibilitet, kulturel indsigt, faglig viden inden for utallige områder og evnen til at sætte sig selv i en position, hvor al den viden og intuition kan samle sig i en tekst, som er loyal over for forlægget og samtidig et værk i egen ret.

Den europæiske litteraturhistorie er åbenlyst en dyb og stærk streng i forståelsen af vores fælles grundlag og vores forskelligheder og så videre. Og de nationale litteraturer er i den grad præget og inspireret af oversat litteratur, af sprogenes forskellighed, den konstante vekslen mellem alt det, vi har til fælles, og alt det, der er særegent.

Vi ser oversættelse som et kontrapunktisk felt, hvorfra der er forgreninger ud til politik og sprog, kunst og håndværk, markeder og kultur – alt sammen noget, man kan finde artikler om i Counterpoint.

Så vi er så indbildske at forestille os, at vores magasin ikke bare vil interessere danske (eller rumænske eller nederlandske eller litauiske) oversættere, men også folk, der i bred forstand arbejder inden for det litterære eller ophavsretslige felt.

Mere oversætterspecifikt ligger relevansen i Counterpoint i, at magasinet udspringer af den europæiske paraplyorganisation for litterære oversættere, CEATL.

Som redaktører vil vi gerne synliggøre de sejre og udfordringer, organisationen har aktier i, for andre end lige dem, som er aktive i netværket – fordi det vedrører os alle sammen, når der bliver vedtaget ny lovgivning i EU, eller når der udøves forskellige grader af censur på oversættere rundt omkring i verden, eller når der opstår nye forretningsmodeller og kontrakter, hvor vi kan blive inspireret af hinanden og hjælpe hinanden. Det er den ene af grundene til, at idéen til magasinet overhovedet opstod.

Litterære oversættere arbejder desuden oftest alene, på godt og ondt – derfor er Counterpoint også et forsøg på at skabe og styrke en følelse af solidaritet og faglig identitet blandt oversættere i hele Europa (og resten af verden, for den sags skyld).

Lige som alle andre har vi brug for at blive mindet om, at vi ikke er alene med vores problemer – eller med vores passioner og missioner. At der er mennesker, der arbejder med det samme som os, måske under andre vilkår, men grundlæggende set med samme mål for øje.”  

 

Er der noget, der er kommet bag på dig omkring arbejdsforholdene for europæiske oversættere fra andre lande?

”CEATL består af 35 oversætterorganisationer fra 30 lande – og det er klart, at der, ligesom alle andre steder på arbejdsmarkedet, er forskel på såkaldt rige og fattige lande, hvad angår lønninger og rettigheder og den slags.

Og der er også en tydelig tendens til, at man i de fattigste lande ikke alene får ringere betaling, men at det også kan være sværere at forfægte eksempelvis de ophavsmæssige rettigheder, man rent faktisk har.

Det overraskede mig for eksempel, at man i nogle lande har et meget, meget afslappet forhold til, hvem der har ret til at bestemme udformningen af den endelige tekst – i praksis hvor meget forlæggere og redaktører kan ændre i teksten uden oversætterens godkendelse. Der er helt klart nogle lande, hvor oversætterens rettigheder i den retning overhovedet ikke bliver respekteret – og det er skidt, fordi ophavsretten til en tekst er hele grundlaget for, at man kan have en nogenlunde indtjening på sit fag som litterær oversætter.

Men det, der måske har overrasket mig mest, er, at selv i velstående lande er oversætteres situation på arbejdsmarkedet ret udsat – de fleste steder ligger indkomsten for en (ofte højtuddannet) oversætter en del under normen for, hvad man kan tjene i andre sektorer med samme uddannelsesbaggrund.

Og ikke mindst er ens jobsikkerhed ekstremt usikker og skiftende. Det gælder selvfølgelig generelt for freelancearbejde, men det overraskende er, at den usikkerhed er ret uafhængig af det enkelte lands velstand som sådan og har mere at gøre med oversættelsesfagets anerkendelse i det bredere samfund, og i høj grad også med, hvor liberaliseret et bogmarked man opererer inden for.

Derfor giver et europæisk oversættersamarbejde virkelig god mening: Som vi beskriver i vores første nummer, kan en fælles indsats og et langsigtet samarbejde via organisationer som CEATL faktisk ændre noget i den reelle lovgivning i EU, til gavn for blandt andet oversættere.

Det er da helt vildt opmuntrende.”

 

 

CEATL’s bestyrelse (v-h): Miquel Cabal Guarro, Valérie Le Plouhinec, Lara Hölbling Matković, Morten Visby, Bjørn Herrman og Shaun Whiteside. Foto: Eva Valvo.

 

I forordet til første nummer af Counterpoint skriver I noget i retning af, at I både vil skrive om bredden og afsøge dybderne – er der nogle særlige emner eller problemstillinger, du gerne vil have sat fokus på?

”Viden er magt, siger man jo, og det har altid været vigtigt at vide, hvad der foregår, og hvordan vilkårene for ens kollegaer rent faktisk er, hvis man skal ændre noget til det bedre. Det er der, det starter.

Så jeg vil gerne have så meget som muligt fokus på de politiske spørgsmål, der er forbundet med arbejdsforhold og rettigheder: kontraktforhold, ophavsret, ytringsfrihed og censur, plagiering, kreditering og så videre. Der er specifikke problemer i de enkelte lande, som andre kan lære af og være opmærksomme på i deres egne lande, ikke mindst i lyset af det digitale markeds udfordringer.

Men jeg vil også i al ubeskedenhed meget gerne, hvis vi kan være med til at styrke oversættelsesfagets anerkendelse – ved at få ikke-oversættere til at se, at vores fag ikke bare er noget, en maskine kan overtage.

At det kræver rigtige, levende mennesker at fatte alle de nuancer, et sprog har, ikke mindst når det gælder litterært sprog. Og at det kræver dygtige og erfarne oversættere med litterær indsigt og talent at omsætte alle de nuancer til et andet sprog og dermed give læserne adgang til den mangfoldighed af verdner og forestillinger og menneskesyn, som verdenslitteraturen rummer.”

 

Counterpoint er gratis og udkommer to gange om året, på fransk og engelsk. Man kan læse det online og abonnere på magasinet.

Forsidefoto af Juliane Wammen: Tim Flohr Sørensen.


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere