Kunsten at skabe en kultur for læsning

At have gode, glade læsere lyder som en ønskedrøm for forældre, lærere og skoleledere. En erfaren skolebibliotekar fra Norge giver her et bud på, hvordan drømmen kan gå i opfyldelse.

Hvordan sikrer vi, at vores børn får gode læsekundskaber og bliver glade for at læse? Dette spørgsmål er evigt tilbagevendende for lærere og skoleledere i den danske folkeskole.

Måske kan vi inspireres af Norge, der har gode erfaringer med en satsning på deres skolebibliotekarer, der i samarbejde med de norske skolers ledelse er tovholdere og initiativtagere i forhold til at gøre skolebiblioteket til et attraktivt og spændende sted, som giver gode og glade læsere.

Læs her om Line Hansen Hjellup, der, med mange års erfaring som skolebibliotekar, har et bud på, hvordan satsningen kan se ud, og hvordan ansvaret for arbejdet med læseindlæring skal være på en skole.

 

Ved Nordisk Børnebogskonference i Stavanger talte du om vigtigheden af opbakningen fra din skoleleder.

Hvorfor kan skolebibliotekaren ikke løfte opgaven selv?

”Det korte svar er, at det ikke er skolebibliotekaren, som bestemmer skolens indsatsområder, hvordan budgettet skal fordeles, og hvad kollegerne skal prioritere i skolens hverdag. Det er skolelederen, der bestemmer.

For at lykkes med skolen satsningsområder og udviklingsarbejde er man afhængig af, at alle trækker i samme retning, og at skolelederen er den, som navigerer og styrer retningen. Skolens ledelse har speciel stor betydning for, hvor stor effekt indsatsen får. En skoleledelse som styrer, tager ledelsesansvar og beslutninger er ikke nogen selvfølge.

Skal man lykkes med at få gode, glade læsere, skal man være kollektiv i satsningen, og ledelsen skal sætte kursen, styre og prioritere ressourcer. Læsning er så grundlæggende en færdighed, at fælles struktur, system og rutiner også er afgørende. Mangel på ledelse åbner op for tilfældigheder, privat praksis og ‘den stærkestes ret’, og dermed lider kvaliteten i træning af læsefærdigheder og brug af skolebiblioteket skade.

Skolebibliotekaren er en vigtig brik i skolens satsning på læsning og brug af skolebiblioteket, og skolebibliotekaren er skoleledelsens samarbejdspartner, supporter og forlængede arm i satsningen ud mod de ansatte og eleverne. Skolebibliotekaren skal virke naturlig i en helheds- og kollektiv satsning, alene bliver det for spinkelt og fragmenteret …

Niels Damgaard sagde allerede i 2002 i bogen ‘Bøllekurs for skolebibliotekarer’ (da: Bøllekursus for skolebibliotekarer), at skolebibliotekaren bør gifte sig med skolelederen i overført betydning, for hvis ikke skolens ledelse har forstået, hvor vigtig læsning og brug af skolebiblioteket er for at udvikle gode og glade læsere, bliver der heller ikke bevilliget penge til skolebiblioteket.

Og hvordan kan en skole satse på læsning uden et godt skolebibliotek?”

 

Skolebiblioteket udgør – sagde du – kun en del af skolens litteraturformidling. Skabelsen af en sund læsekultur er hele skolens ansvar.

Hvilken rolle spiller eksempelvis matematiklæreren?

”Sandsynligheden for at lykkes med læsning og litteraturformidling øges, når man arbejder systematisk, kollektivt og over tid. At skabe en kultur for læsning kommer ikke af sig selv. I Lindesnes kommune har vi udarbejdet flere fælles standarder for læsning, for eksempel at alle eleverne skal læse mindst 15 minutter hver dag på skolen i en bog, eleven selv har valgt, eller at alle eleverne skal deltage i et læseprojekt to uger i efteråret og to uger i foråret.

Standarderne skal gælde alle elever, uanset hvilken årgang man er på, eller hvilken lærer man har. I en skolehverdag har lærerne forskellige roller, nogle underviser i fag, som nemt lader sig kombinere med læsning og litteraturformidling, mens andre, for eksempel matematiklærerne, måske ikke har behov for at fokusere lige så meget på litteraturformidling.

Matematiklærerne er alligevel en vigtig del af den kollektive satsning på læsning og er forpligtiget til at støtte op og tale læsning og litteratur op. Det handler om at respektere hinandens roller i kollektivet. Det handler også om at sætte elevernes læring i fokus. Skolelederen siger ofte, at ‘læsning er alle kundskabers moder’, og med et sådant syn på læsning bliver elevernes læring i matematik også forstærket.”

 

Hvad gør du personligt for at engagere eleverne?

”Det arbejde, jeg udfører som skolebibliotekar, er forankret i ‘10 nøgler til læseglæde og læsekultur’ – nøgler som Spangereid Skole i Lindesnes Kommune har udviklet for at forstærke systemet og det kollektive arbejde med læsning og brug af skolebiblioteket.

Jeg har en oprigtig tro på, at alle eleverne kan blive glade for at læse, bare de finder den rette bog, får tid til at læse og samtidig møder voksne og andre elever, som viser interesse og giver eleven positiv opmærksomhed for dennes læsning og bogvalg.

De 10 nøgler vil have forskellig betydning, alt efter hvilken rolle man har på skolen, men de er meget kollektive i den forstand, at alle støtter op om at skabe læseglæde og læsekultur, og så bidrager hver enkelt ud fra den rolle, man har som kontaktlærer, skolebibliotekar, faglærer, skoleleder og så videre.

 

  1. Drop alt og læs
  2. Find en bog i rette tid
  3. Tilbyd ny og aktuel litteratur
  4. Bad i bøger
  5. Frist & smit med litteraturformidling
  6. Vis interesse og giv opmærksomhed
  7. Læs selv
  8. Vær gavmild og positiv
  9. Skaf dig samarbejdspartnere
  10. Hav et ekstra fokus på drengene

Personligt engagerer jeg mig mest i drengenes læsning. Den erfaring, jeg har fået gennem arbejdet som skolebibliotekar i 15 år, siger mig, at når vi rammer plet hos drengene, så lykkes vi med hele skolens engagement for læsning.

Jeg giver drengene meget opmærksomhed, og jeg bruger meget tid til at tale med dem om deres læsning og deres interesser, både hvad de synes, er sjovt at lave i fritiden, og hvilken slags bøger de kan lide, således at jeg kan købe ind og tilbyde et rigt udvalg af litteratur, som passer til drenge i alle aldre på alle læsetrin.

Jeg opfordrer drenge til at søge job som assistent på skolebiblioteket, og i år er det 50 % drenge, som arbejder der. 20 elever i 6. og 7. klasse er ansat til at assistere på skolebiblioteket.

De skanner de afleverede bøger, sætter bøgerne på plads på hylderne, laver udstillinger og rydder op. De får ovenikøbet lov til at være med til at bestille nye bøger, tage imod bogpakkerne fra posten, stemple og mærke de nye bøger og ikke mindst: blive de første, som kan låne de nye bøger!”

 

Indledning og oversættelse fra norsk af Nanna Sero. Interview ved Christen Bonde.

Nanna Sero er tidligere skolebibliotekar.


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere