Læsekampagner: Læsekredse og romankasser

Bibliotekarer tager stadig flere initiativer til læselystkampagner for voksne

På Frederiksberg har man haft læsekredse siden 1996 i bibliotekets regi. Her kalder bibliotekar Mette Hoff sig selv for inspirator og praktisk gris for de tre læsekredse, som holder til på Frederiksberg Hovedbibliotek. Hun giver forslag til velegnede bøger, og hun skaffer bøgerne hjem og lægger anmeldelser ved til inspiration.
»Der er otte deltagere i hver læsekreds, og det har vist sig som et passende antal, hvis alle skal komme til orde,« fortæller Mette Hoff. Læsekredsene blev sat i gang som et udviklingsprojekt, og efter kort tid var kredsene selvforsynende med nye medlemmer. Der er ventelister til kredsene.
»Der er måske basis for flere læsekredse, men det er det antal, vi kan klare at forsyne og servicere. Der er også i hvert fald to eksterne læsekredse i gang i vores lokalområde. De henter bøger her, men de står selv for arrangementerne i privat regi. Fordelen med en fast læsekreds er naturligvis, at det skaber et netværk for deltagerne. Jeg ved samstemmende fra dem, der deltager, at de ønsker at mødes et neutralt sted og ikke hjemme hos hinanden. Der er bestemt dannet netværk, som omfatter meget mere end bøgerne.«

Kvinder over 60 år
»Når jeg forslår nye bøger, så går jeg ud fra det, jeg selv har læst, og det er hidtil gået godt. Mine forslag begrænses naturligvis af, at bøgerne skal findes i mange eksemplarer, og at disse skal være tilgængelige. Og for eksempel kan jeg ikke nu tilbyde Hundehoved, da de eksemplarer, biblioteket råder over, har lange køer af ordinære lånere, og så må vi ikke lægge beslag på dem.»
Mette Hoff mener, at der er romaner, som ikke egner sig til læsekredse. Hun ville aldrig forslå en Rosamunde Pilcher, og hun har stort set ikke haft krimier på programmet, men en bog som Jakob Ejersbos Nordkraft har været velegnet.
»Sproget var provokerende og udfordrende, og det var temaet jo også, læsekredsens medlemmer taget i betragtning. Det er hovedsagelig kvinder, og hos os er de over 60 år. Da læsekredsene på Frederiksberg holdes mellem kl. 14 og 16, udelukker det folk, der er aktive på arbejdsmarkedet. Det er spændende at høre deres reaktioner, for det er jo mennesker med et langt liv bag sig, som kan drage problemstillinger med ind i debatten. Bølgerne kan godt gå højt fra tid til anden.«
»Jeg får tilkendegivelser fra deltagerne, at de godt kan lide at læse de bøger, jeg foreslår. Manges reaktion er at fortælle, at lige den bog havde de aldrig læst eller tænkt på at læse, hvis ikke de havde gjort det i kredsen.«

70 læsekredse i Fredericia
På Fredericia bibliotek tæller Ester Spangsberg godt to læsekredse, som biblioteket har været med til at sætte i gang. Læsekredse er ikke noget nyt fænomen i byen, men det er rigtig begyndt at blomstre de seneste år.
Der, hvor biblioteket aktivt er gået ind i udviklingen af læsekredsene, er via bogkasser. Biblioteket tilbyder bogkasser med otte eksemplarer af nye og efterspurgte bøger til netop læsekredsene. Biblioteket kan efter en ekstrabevilling købe 12 serier romaner om året til at fylde i romankasserne.
Netop nu har Ester Spangsberg pakket en kasse med otte af Hanne-Vibeke Holst nye Kongemordet til kredsenes rådighed.
»Jeg tror bestemt, at romankasserne har gjort det muligt for endnu flere læsekredse at fungere. De kan få en kasse med hjem, og det har sat skred i folks læsning. Fordelen ved, at vi kan købe ind via en ekstrabevilling, er at det ikke belaster det ordinære udlån, og at det er muligt at købe de nye titler, som folk taler om,« siger Ester Spangsberg, som naturligvis også har reserveringer på romankasserne.

Romankasser med bestsellere
Hun ser læsekredsene som del af fascinationen af den gode historie og udvikling af at mødes aktivt om kultur. Selv om hun ikke i det daglige har kontakt med de mange læsekredse, så arrangerer hun fra tid til anden introduktionsaftner for nye interesserede.
»Der er mange, der selv finder sammen, men nogle har også brug for lige at mødes og høre om, hvad vi kan tilbyde af romankasser, og så er det endnu mere inspirerende for dem at høre repræsentanter fra allerede eksisterende læsekredse fortælle, hvordan de gør. For det er jo meget individuelt. Nogle er til hyggesnak og andre meget disciplinerede.«
De mange læsekredse i Fredericia er præget af kvinder, det giver Ester Spangsberg sin kollega på Frederiksberg ret i, men her er alderssammensætningen bredere, fordi kredsene selv kører mødetidspunkter og temaer. Der er læsekredse med kvinder i 30’erne og 40’erne, men de fleste er derover.
Hver kreds må låne op til to kasser om måneden, og de nye bøger vælges ud af Ester Spangsberg og et lille team på biblioteket. Ikke overraskende har de store succeser været Dan Browns Da Vinci Mysteriet, Christian Jungersens Undtagelsen og Morten Ramslands Hundehoved.
Bogsnak med styring
Hvor Fredericia hylder læsekredsenes egen opdrift, så er det suverænt Helle Søderberg, som kører Bogsnakken på biblioteket på Godthåbsvej på Frederiksberg.
»Jeg har organiseret det, og jeg vælger bøgerne. Jeg kunne ikke finde på at have en bog, jeg ikke selv syntes var interessant, på programmet. Jeg styrer også debatten, det er ikke lagt op som en decideret læsekreds, men har skiftende deltagere.«
Det, hun vælger, er bøger som ikke nødvendigvis er at finde blandt top ti-listerne. De er gode solide navne som Einar Már Gudmundsson, Kristian Ditlev Jensen samt titler som Populærmusik fra Vittula af Mikael Niemi og Agneta Pleijels Lord Nevermore.
Det eneste kriterium, der er for at deltage i bogsnakken, er at have læst bogen. Mere skulle der ikke til. Helle Søderberg annoncerer de aktuelle arrangementer blandt kulturelle, litterære tilbud på Frederiksberg. Nogle gange møder der 18 deltagere op, andre gange er der seks til debatten. Det optimale er otte deltagere.

Skaffer selv bogen
»Så forbereder jeg noget om forfatteren og om forfatterens øvrige produktion, og jeg har også et oplæg til debatten bare for at styre det derhen, hvor jeg ønsker det,« siger Helle Søderberg, hvis bogsnakkere fortrinsvis er kvinder fra 50 år og op efter.
Hun assisterer ikke deltagerne med boglånet. De må selv sørge for at skaffe bogen gennem boghandleren eller via biblioteket.
»Jeg har jo valgt bøgerne efter min egen interesse, men et andet kriterium er faktisk også, at de hotteste titler ikke er til at komme i nærheden af, lige når de er kommet frem. Men jeg mener også, at de titler læser folk i forvejen. De andre titler, som jeg forslår, er knap så omtalte, og måske ville de aldrig være faldet over dem i andre sammenhænge.«
Helle Søderbergs Bogsnak er et af de biblioteker, som er knyttet til DR’s nye Alfabet, der netop har lagt syv romaner ud til debat på udvalgte biblioteker. Det er bøger valgt af en jury, som kandiderer til årets pris, som uddeles i foråret 2006. Netop nu er Helle Søderberg ved at arrangere et Alfabet-arrangement med Astrid Salbachs Fingeren i flammen som tema.
»Der er jo mere fokus på bestsellere og læsning nu, og det afføder ting som Bogsnakken. Den største kompliment, jeg har fået fra deltagere, er, at den bog havde de aldrig læst uden min opfordring,« slutter Helle Søderberg.

Læse mere om Alfabets romanlæseklub på www.dr.dk/bog
Se også www.readinggroupguides.com

Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere