Læsernes bogpris

Hvem har skrevet årets bog? Din stemme er vigtig. Se listen over de nominerede nedenfor.

Læserne kan igen i år stemme på 10 forskellige bøger inden for et bredt genrefelt. På listen kan du blandt andet finde digtsamlinger, dokumentariske fortællinger, portrætter og romaner.

De nominerede er:

’Kim Larsen - mine unge år’ af Jens Andersen 

’Det sørgende dyr’ af Svend Brinkmann

’Dagene er data’ af Lone Hørslev

’En dag vil vi grine af det’ af Thomas Korsgaard

’De danske ministerier – Poul Schlüters tid 1982-1993’ af Niels Wium Olesen

’Smaragdsliberen’ af Anne-Cathrine Riebnitzsky

’Ravnenes hvisken’ – bind 3 af Malene Sølvsten

’Kort over paradis’ af Knud Romer

’Kastevind’ af Alberte Winding

’Solar’ af Theis Ørntoft

Den 11. april offentliggøres vinderen af Læsernes bogpris 2019 på Bibliotekspolitisk Topmøde i Esbjerg. Prisen er blevet uddelt hvert år siden 2003. Listen over de nominerede bøger er blevet til i et samarbejde mellem Litteratursiden, Berlingske og Danmarks Biblioteksforening. Vinderen af den prestigefulde pris modtager foruden æren 100.000 kr.

Har du lyst til at afgive din stemme, så er du samtidig med i lodtrækningen om en signeret bogpakke med de nominerede bøger. Du kan læse om de forskellige bøger og forfattere og afgive din stemme. Din stemme skal afgives senest den 7. april.


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere