Labyrinten og det blåviolette bjerg

Undertitel: En spirituel beretning om at finde vejen gennem livet
Forfatter: Flemming Knudsen
Sider: 380
Omslag: Hæftet
Omslagsgrafiker: Susanne Skovmøller
Forlag: Forlaget mellemgaard

Labyrinten og det blåviolette bjerg er en medrivende og sandfærdig spirituel beretning om at finde sin egen vej gennem livet. Bogen beskriver ligeledes, hvordan vi som mennesker kan ændre vores skæbne og udvikling ved hjælp af bøn og visualisering – tankens kraft. Forfatteren opfordrer os til at rejse med ham gennem labyrintens indviklede stisystemer på den evige jagt efter udgangen – friheden – og undervejs drage paralleller til vores egen vej gennem livets udfordringer. Beretningen fører os på en spændende rejse gennem alle livets lag. Både det helt almindelige sansebetingede fysiske liv og de mange usynlige lag i livet. Lige fra afmagten i den dybeste dunkle underbevidsthed til vækkelsen af det guddommelige lys i hjertet og mødet med sjælegruppen og den ubetingede kærlighed på bjergets top. Bogen beskriver rejsen gennem alle eksistensens lag – livets syv lag, svarende til de syv chakraer. Undervejs møder vi skytsengle og vejledere fra både den fysiske og den åndelige verden.         
Uddrag af bogen  Den gamle mand, som åbenbart havde svar på alt, hvad der rørte sig i mig, kiggede medfølende på mig og fortsatte sin forklaring: ”Først når et menneske er mættet af det lag af livet, som det oplever at eksistere i, som det fokuserer på, begynder det at ændre adfærd. En iboende længsel vækkes, og mennesket begynder at søge nye veje, at få nye tanker og visioner, som det pludselig føles vigtigt at forfølge og praktisere. Kort sagt: Mennesket har langt om længe fået nok, det er mættet af mørkets fristende tilbud og egoets selviske handlinger. Mennesket, som nu har høstet de nødvendige erfaringer, vender om og begynder på sin lange, farefulde rejse hjem. Så det at længes efter lyset er det samme som at have hjemve. ”             
Om forfatteren Flemming Duedahl Knudsen (f. 1956) stammer fra Nr. Vilstrup ved Vejle. Han er uddannet tømrer og senere zoneterapeut, massør og healer. Efter en række ulykker lykkedes det skæbnen at få ham til at stoppe op og vende blikket indad. Der genfandt han det indre liv og sine åndelige forbindelser fra barndommens land.

Fakta om bogen
Titel: Labyrinten og det blåviolette bjerg
Undertitel: En spirituel beretning om at finde vejen gennem livet
Forfatter: Flemming Knudsen
Sider: 380
Omslag: Hæftet
Omslagsgrafiker: Susanne Skovmøller
Forlag: Forlaget mellemgaard


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere