Leder: I stedet for en nekrolog

Af Nils Bjervig, chefredaktørSå er det endeligt besluttet. Danmark får frie priser fra 1. januar 2011.Alle partierne i Folketinget med undtagelse af Enhedslisten vedtog den 23. oktober, at det danske bogmarked skal liberaliseres fuldt ud, når fastprisdispensationen udløber med udgangen af 2010.Begrundelsen er, at »Rapporten fra det seneste bogudvalg, som blev...

Af Nils Bjervig, chefredaktør
Så er det endeligt besluttet. Danmark får frie priser fra 1. januar 2011.

Alle partierne i Folketinget med undtagelse af Enhedslisten vedtog den 23. oktober, at det danske bogmarked skal liberaliseres fuldt ud, når fastprisdispensationen udløber med udgangen af 2010.
Begrundelsen er, at »Rapporten fra det seneste bogudvalg, som blev offentliggjort den 6. oktober 2008, viser, at det danske bogmarked har været stabilt siden liberaliseringen,« som det hedder i meddelelsen fra Kulturministeriet.

Teknisk sker den fulde liberalisering gennem lovgivning. Ikke ved at lovgive på selve bogområdet og –markedet, som det er sket i en række lande, der gik den modsatte vej, til faste priser, men ved at ændre i Konkurrenceloven. Man fjerner ved lov den »sidste rest af fastprisdispensationen fra Konkurrenceloven«.

Hvordan det er i overensstemmelse med EUs regler om mulighed for dispensation fra Konkurrenceloven af kulturelle hensyn, må undersøges.

Vi har haft en samarbejdende branche siden 1837, da fastprissystemet blev etableret. I begyndelsen næsten et enstrenget system, hvor forlæggeren var boghandler – og boghandleren forlægger. Siden blev det til et fast samarbejde med meget detaljerede regler for samhandel. Den faste bogladepris var en hovedhjørnesten.
Med det hedengangne Monopoltilsynet og den senere tilkomne Konkurrencestyrelsen blev der efterhånden sat fokus på bogbranchens særstatus med faste priser og eneret til forhandling af bøger over en vis pris.

I slutningen af forrige århundrede, for bare 10 år siden blev presset så stort, at Forlæggerforeningen for at undgå at blive tvunget til frie priser foreslog at ændre forlagenes pligt til at satte en fast pris til en ret til samme. Dermed var vejen banet for en yderligere liberalisering. Forlæggerforeningen og Boghandlerforeningen var i flere år frem til juni 2005 enig om at forsøge at beholde så »meget fast pris som muligt.« Herefter gik det stærkt frem mod dagens situation.

Den samarbejdende bogbranche ændrede sig i takt med den stigende liberalisering.
Legendarisk i denne sammenhæng er den allerede dengang forhenværende direktør for Munksgaard Joachim Mallings udtalelse på det sidste landsmøde i 2001: »I virkeligheden er det jo helt forkert, at forlæggere og boghandlere sidder her i samme sal i to dage og diskuterer fremtiden, hvis det altså er det, man gør. Det er, synes jeg, i bund og grund en uhellig alliance, som antyder et fællesskab, der, hvis det overhovedet har eksisteret, for længst er bristet.
Det betyder ikke, at man har modsatrettede interesser, blot at man kappes om de samme penge. Og dem er der ikke for mange af (…)«

De – pengene – er der ikke blevet flere af i dag.

Kampen er blevet skærpet. Tonen mellem forlæggere og boghandlere er blevet skærpet. Tonen mellem de to foreninger er blevet skærpet – ja, den har vel sjældent været dårligere.
At vi nu får frie priser, betyder også, at de regelmæssige forhandlinger om fælles anliggender som fx Samhandelsreglerne vil forsvinde eller svinde ind til det rene ingenting.
Man må håbe, at dialogen mellem forlag og boghandlere, mellem deres to foreninger vil finde andre måde at fortsætte på.
For bøger og salg af bøger er også i fremtiden den fælles interesse.

Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere