Lessings genkomst

En Nobelpris betyder hæder og nye oplag, men det er de danske priser, som for alvor kan mærkes ude hos boghandlerneGyldendal har udsendt tre paperbacks i forbindelse med Nobelprisen i litteratur 2007 til Doris Lessing.Af Iben DanielsenDer var ikke vaklen eller lange overvejelser i Gyldendals redaktion, da budskabet om, at Doris Lessing ville få Nobelprisen i...

En Nobelpris betyder hæder og nye oplag, men det er de danske priser, som for alvor kan mærkes ude hos boghandlerne
Gyldendal har udsendt tre paperbacks i forbindelse med Nobelprisen i litteratur 2007 til Doris Lessing.

Af Iben Danielsen
Der var ikke vaklen eller lange overvejelser i Gyldendals redaktion, da budskabet om, at Doris Lessing ville få Nobelprisen i litteratur blev offentliggjort i oktober.

Godt nok måtte man på lageret, men her valgte Johannes Riis og Gyldendal at genudsende tre titler som paperbacks for at markere den store internationale pris.

Det blev Den gyldne bog i femte oplag på dansk, Sommeren før mørket i sjette og Græsset synger i fjerde oplag. Denne gang som billigbog og med en enkel slaglinie om Nobelprisen 2007 på forsiden.

»Vi var enige om, at det var de markante titler, der kan beskrive Doris Lessings forfatterskab, og vi kunne på kort tid få bøgerne udgivet som paperbacks for på den måde at stille dem til rådighed for markedet og gøre opmærksom på, at de nu er til at få igen,« forklarer Johannes Riis. Yderligere har forlaget ikke tænkt sig at markere Doris Lessings Nobelpris.

Sidste år, da den tyrkiske forfatter Orhan Pamuk fik Nobelprisen i litteratur, var hans fremtidige og en del af det ældre forfatterskab i Danmark lige flyttet fra L&R til Gyldendal. Også i 2006-07 udkom Pamuk som paperbacks med titlerne Mit navn er rød, Tavshedens hus og Det hvide slot (Gyldendal), mens L&R udsend-te Sne som paperback og erindringsbogen Istanbul, der blev populær herhjemme i ordinærudgaven.

De Gyldne Laurbær fremhæves
Salgschef i Arnold Busck-kæden Martin Zunda fortæller, at man ikke fra centralt hold har gjort noget i forbindelse med Doris Lessings prismodtagelse. Han kender dog til flere butikker, som har bygget stande op med Lessings værker sammen med øvrige Nobelprismodtagere.´

»I 2006, da Pamuk fik Nobelprisen i litteratur, skyndte vi os naturligvis at finde de tilgængelige bøger. Der var ikke så meget fra begyndelsen, men det betød et godt år for Pamuks bøger og kendskabet til hans litteratur. Året før med Elfriede Jelinek var der kun få, som viste interesse. Med Doris Lessing er det nok anderledes, fordi hun er så kendt og allerede har en større læserskare,« siger Martin Zunda.

Han fortæller, at det traditionelt kun rigtig mærkes på efterspørgslen, når danske forfattere har fået priser. For eksempel markeres det anderledes meget i boghandelen, når en forfatter har fået De Gyldne Laurbær.

»Efterhånden er der kommet en række priser herhjemme, som skaber en vis interesse salgsmæssigt, blandt andet Danske Banks Litteraturpris og Kritikerprisen, men De Gyldne Laurbær er stadig den væsentligste litterære pris i Danmark, set fra et salgsmæssigt synspunkt.«

Et langt livs produktion
Bibliotekaren Niels Jensen, som holder styr på de danske litteraturpriser på hjemmesiden www.litteraturpriser.dk, har samme erfaring. Der kan kun konstateres en øget læserinteresse, når det er danske forfattere, som er nomineret eller har modtaget en udenlandsk pris som Nobels Litteraturpris.

»Der har jo været år, hvor Nobelprisen er gået til en forfatter, som knap nok har været oversat til dansk. Naturligvis er det anderledes med en så læst forfatter som Doris Lessing. Det er på den anden side altid problematisk, fordi den slags litteraturpriser går til et forfatterskab, ikke til en enkelt bog. Doris Lessing har fået prisen for et langt livs produktion, som hun har bag sig.«

Selv har den nu 88-årige Doris Lessing også haft en problematisk holdning til prisen. Hun kunne på grund af helbredet ikke selv komme til Stockholm og få overrakt Nobelprisen og de 10 millioner svenske kroner, men hun sendte en tale.

Inden den talte Det Svenske Akademis sekretær Horace Engdahl og sagde, at Lessing måske har profetiens gave. Allerede i 1962 i romanen Den femte sandhed lader Doris Lessing sin hovedperson Anna Wulf fortælle om en drøm, hvor hun tilbyder en skare af forretningsmænd et skrin fyldt med skatte. Mændene vil end ikke åbne skrinet, men de giver hende en masse penge.

En visionær samfundskritiker
Det er netop skarpheden og humoren, som Merete Ries trækker frem, når talen falder på Doris Lessing. Me-rete Ries har oversat en række af Lessings bøger til dansk, og hun er glad for, at Lessing nu er Nobelprisvinder.

»For mig er hun en helt afgørende moderne forfatter. Jeg håber da, at hun nu vil blive læst af en ny gruppe. Ikke så meget for de feministiske sider, det er der så mange andre, som også kan.

Lessing er først og fremmest en klartænkende, visionær og samfundskritisk forfatter. Det vil være godt, hvis flere igen læser hendes øjenåbnende forfatterskab, som bærer en problematisk global og fremsynet spænding. Hendes syn på miljø, på apartheid, sofisme, flygtninge og hele globaliseringen er fantastisk.«

Merete Riis synes, at især hovedværket, de fem bind under fællestitlen Voldens børn, er læseværdige for deres dybe problematisering og eventyrlighed.

»Hun spænder over meget. Hun er ikke den store stilist, men bygger på egne erfaringer, en høj essentiel moral som sit eget nådeløse krav, og samtidig er hun både sjov og enestående. Man kan tale længe om, at hun skulle have haft prisen før, men det giver jo ingen mening.

Den er fuld fortjent, og det eneste, der generer mig, er, at kønnet altid skal fremhæves, så snart det er en kvinde, der har fået en stor litterær pris.

De mange år, det er mænd som præmieres, omtales de blot som forfattere. Det er møgirriterende. Det er for pokker da på tide, at vi lægger de briller fra os,« siger Merete Ries, som fra tid til anden holder foredrag om Doris Lessings forfatterskab.

Det er 11. gang siden 1901, at Nobelprisen i litteratur er gået til en kvindelig forfatter.

Doris Lessings tale Om ikke at få Nobelprisen kan læses i avisen Dagens Nyheter i december 2007. Den blev læst højt af hendes forlægger Nicholas Pearson ved Nobelfesten: http://www.dn.se/DNet/jsp/polopoly.jsp?d=1353&a=722654&maNo=-1

Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere