Letland: Høj moms på bøger

Letland besluttede i begyndelsen af året at hæve momsen generelt. Der har været differentieret moms i Letland, men i lyset af finanskrisen blev det besluttet at hæve momsen på bøger fra 5 til 21 % - så Danmark beholder stadig suverænt sin førerstilling i EU med 25 %.I forbindelse med bogmessen i landet besluttede The Book Guild at lave forskellige events for at protestere mod den...

Letland besluttede i begyndelsen af året at hæve momsen generelt. Der har været differentieret moms i Letland, men i lyset af finanskrisen blev det besluttet at hæve momsen på bøger fra 5 til 21 % - så Danmark beholder stadig suverænt sin førerstilling i EU med 25 %.

I forbindelse med bogmessen i landet besluttede The Book Guild at lave forskellige events for at protestere mod den høje moms på bøger, bl.a. en rundbordsdiskussion under bogmessen, der åbnede den 11. februar, protestaktioner uden for parlamentet (se foto), protestskrivelser til ministre og parlamentsmedlemmer, et foretræde for landets præsident, Valdis Zatler, fortæller Nora Liepina-Melne fra Jumava Publishers.

Protesterne vil fortsætte, bl.a. med fokus på praksis i EU, hvor alle lande – med undtagelse af Danmark – har en lav moms på bøger af kulturelle hensyn.
Det eneste, der er undtaget fra de 21 % moms. er aviser, børnemad og medicinske ydelser, der alle har en momssats på 10 %.

Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere