Letlands fornemmelse for dansk litteratur

Frk. Smilla, Barbara og Svante er ikke ukendte personer for folk i Letland – takket være et forlag, der har specialiseret sig i dansk litteraturAf Karin Larsen, PragDet var Karen Blixen, der satte skub i forlaget Atena for fem år siden. Oversætteren Peteris Jankavs havde oversat Syv fantastiske fortællinger fra dansk til lettisk, men forlaget der skulle...

Frk. Smilla, Barbara og Svante er ikke ukendte personer for folk i Letland – takket være et forlag, der har specialiseret sig i dansk litteratur

Af Karin Larsen, Prag

Det var Karen Blixen, der satte skub i forlaget Atena for fem år siden. Oversætteren Peteris Jankavs havde oversat Syv fantastiske fortællinger fra dansk til lettisk, men forlaget der skulle udgive bogen, var ved at få kolde fødder og tvivlede på, om Syv fantastiske fortællinger nu også kunne sælges i Letland. Tiden bare gik og gik, og udsigten til at bogen aldrig ville komme på markedet fik Peteris Jankavs og den danske lektor Karsten Lomholt til at spekulere på selv at udgive bogen.
»Det endte med at vi udgav bogen og sendte Syv fantastiske fortællinger på gaden i et oplag på 1.000 eksemplarer. Det gik godt, bogen blev udsolgt på mindre end et halvt år, og så fik vi blod på tanden,« fortæller Karsten Lomholt, der kom til Letland allerede i 1991 til et job som dansk lektor ved Letlands Universitet.
Siden Syv fantastiske fortællinger kom ud på det lettiske bogmarked, er flere end en snes andre danske titler fulgt efter. Blandt andet mere af Karen Blixen, men også Herman Bang, Benny Andersen, Jørgen-Frans Jacobsen, Hanne-Vibeke Holst, Vita Andersen, Anne Marie Ejrnæs, Ulrikka Strandbygaard, Inger Christensen, Dorrit Willumsen og så selvfølgelig H.C. Andersens eventyr, der blev kåret som årets bog, da den udkom. 21 titler er det blevet til de seneste fire år.
Næste bog på gaden bliver Kirsten Thorups Bonsai, som Atena fik rettighederne til allerede inden den udkom i Danmark. Atenas bestseller er Peter Høegs Frk. Smillas fornemmelse for sne, der er udkommet i et oplag på 8.000. Det er et flot oplag i et land, der huser 2,3 millioner mennesker, når flere hundrede tusinder af dem er af russisk herkomst og derfor ikke læser skønlitteratur i lettisk oversættelse. De fleste bøger i Letland kommer i et oplag på højst 1.500 eksemplarer.

Eksperimenter
For et par år siden begyndte Atena også at udgive internationale forfattere, bl.a. Salman Rushdie, Martin Amis, Linn Ullmann og Margaret Atwood.
»Vi går efter det, vi selv kan lide, men det skal selvfølgelig også kunne løbe rundt,« siger Karsten Lomholt, der fortæller, at forlaget også får støtte til nogle af oversættelserne fra Dansk Litteraturcenter.
»Vi eksperimenterer også lidt, bl.a. prøver vi med kriminalromaner af norske Anne Holt. Lidt lyrik – Inger Christensens Sommerfugledalen har solgt hæderligt, og det år, den udkom, fik den prisen som årets smukkeste oversatte bog. Vi har prøvet med en ungdomsbog, men det var ikke nogen succes, måske fordi det er en noget ukendt genre her i Letland,« fortæller Karsten Lomholt.
Et normalt førsteoplag i Letland er på 1.000 til 1.500 eksemplarer. Det er også det, der skal til, før det økonomisk ser fornuftigt ud. Det samlede antal nye bogtitler i Letland er lavt, der udkommer ca. 2.500 om året, og derfor bliver der lagt mærke til ny skønlitteratur.
»Bøger i Letland har kun ét liv. Kun hvis de sælger fantastisk godt, kommer der endnu et oplag. Bogklubber kendes ikke, men det er måske noget, der kommer, når en større del af befolkningen får råd til at købe bøger. Paperbacks er også et ukendt fænomen, letterne vil have gode, solide bøger, der holder, og som ser pæne ud i reolerne,« siger Karsten Lomholt.

Gammel interesse
Men hvorfor læser letterne dansk litteratur? Karsten Lomholt mener, at letterne nu efter selvstændigheden blot fortsætter en tradition. Mellem de to verdenskrige var der en stor interesse for nordisk litteratur på den anden siden af Østersøen. Men et halvt århundredes indespærring i Sovjetunionen satte en stopper for det. I sovjettiden var det mest de udenlandske forfattere, der passede ind i den kommunistiske ideologi, der udkom – som fx Hans Scherfig.
»Letland er et lille land, der kan identificere sig med os. Letterne kan måske være lidt misundelige på os, fordi de selv har levet i Sovjetunionen i så lang tid, men nu er de igen meget interesserede i, hvordan vi lever i Norden, og i vores kulturliv. Der er i det hele taget stor efterspørgsel efter oversat litteratur – og større interesse efter nordisk end efter anglo-amerikansk litteratur,« mener Karsten Lomholt.
Med sin baggrund som lektor i dansk ved Letlands Universitet kender Karsten Lomholt mange af de unge, der kender til dansk kultur og sprog. Og nogle af dem, der har gjort danskstudiet færdigt, er da også blandt dem, der oversætter litteratur. Makkeren i forlaget, Peteris Jankavs, er også en flittig oversætter, p.t. er han ved at oversætte Erik Fosnes Hansen.

Marked for kvalitet
Atena er blevet kendt som et lille forlag med kvalitet på programmet.
»Lige efter selvstændigheden udkom der meget triviallitteratur. Så meget, at det var, som om forlagene troede, at folk kun ville have triviallitteratur. Men vi havde en teori om, at der også måtte være et marked for kvalitet – faktisk var nichen for skønlitterær kvalitetslitteratur ledig. Det satsede vi på, og det viste sig, at der i høj grad var en tradition for at læse gode bøger i Letland,« siger Karsten Lomholt.
På et tidspunkt var der en af de unge lovende lettiske forfattere, der i et program i radioen sagde, at hun da gerne ville udgives af Atena. Den udfordring tog Atena op. Nora Ikstena hedder forfatteren, og hendes roman udkom i 5.000 eksemplarer – og blev en succes. I dag er hun en af de førende unge prosaforfattere i Letland, og Karsten Lomholt har oversat hendes første roman – Livets fest hedder den – og den udkommer på dansk på Rosinante i løbet af i år.
»Vi vil gerne ud i verden med lettisk litteratur, men det er svært. Måske endnu sværere end at få dansk litteratur ud i verden. Dansk litteratur læses trods alt i Norden, og det er nemt for andre lande at opdage, at den findes, og hvis en bog først går godt i Norden, er der måske nogen i resten af verden, der får øje på den. Letland er mere en »isoleret ø«, og det er meget svært at få nogen overbevist om, at det kunne være værd at udgive en rigtig god lettisk bog. Som dansker kan man blive pinlig berørt, når nu lettiske læsere synes, at nordisk litteratur er noget nær det mest interessante – samtidig med at danskere ikke læser baltisk litteratur. Det er som om folk i Vesten laver sig, om ikke en slags nyt åndeligt jerntæppe, så i hvert fald nogle kulturelle skyklapper.«
Nr. 24/25 2001

Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere